Courant (gående) mærke , klokkemærke ( tysk Kurantmark , fransk Mark Courant ) er en almindelig regningsenhed i forhold til sølvmønter , som var den vigtigste i hansestædernes nordlige lande og i nabostaterne før indførelsen af guldstandarden i 1871.
I begyndelsen af sin historie blev udtrykket mærke brugt som en vægtenhed for sølvmønter. Fra det 13. århundrede begyndte man at bruge Köln-mærket til beregninger i Lübeck . Siden det 15. århundrede er mærket, som en monetær enhed, blevet den vigtigste for mange tyske, baltiske og skandinaviske stater. Siden 1403 var 5 6/10 Lübeck- mærker lig med 1 vægtmærke rent sølv.
I 1506-1560 blev statsstemplet i Hamburg , Lüneburg , Wismar og Lübeck sat i omløb . Siden 1524 er Köln-mærket, der vejer 233.856 gram, blevet standardvægtenheden for alle tyske lande og landene i den baltiske region. I 1566 , efter vedtagelsen af Augsburgs kejserlige monetære charter, blev thaleren hovedvalutaen, men marken fortsatte med at spille en vigtig rolle i landes pengesystemer og var lig med 16 shilling , eller ⅓ af thaleren [1] .
I 1700-tallet begyndte man at sidestille Hamburg- og Lübeck-mærkerne med den nye Reichsthaler. 32 skilling = 1 rigsthaler, mens devalueret thaler = 9 skilling. Senere, i hansestæderne og i nabofyrstendømmer, blev det franske udtryk courant ( fr. Courant ) indført for skilling- og markmønter - gående. Fra 1788 kom udtrykket i brug i Slesvig-Holstens lande . I det 19. århundrede blev klokkespillet den vigtigste handelsmønt .
I 1871 forsvandt begrebet "klokkemærke" endelig på grund af indførelsen af den kejserlige valuta - guldmærket [2] /