| Gøg i den mørke skov | |
|---|---|
|
tjekkisk Kukačka v temnem les Polere Kukułka w ciemnym lesie | |
| Genre | drama |
| Producent | Antonin Moskalik |
| Manuskriptforfatter _ |
Vladimir Kerner baseret på bogen af Zdeněk the Weak |
| Medvirkende _ |
Miroslava Suchkova, Oleg Tabakov |
| Operatør | Jiri Shamal |
| Komponist | Ivan Kurtz |
| Filmselskab | Zespół Filmowy Profil, Barrandow Film Studio |
| Varighed | 94 min. |
| Land |
Polen , Tjekkoslovakiet |
| Sprog | Deutsch |
| År | 1985 |
| IMDb | ID 0091359 |
Gøg i den mørke skov ( tjekkisk: Kukačka v temném lese , polsk: Kukułka w ciemnym lesie ) er en polsk-tjekkoslovakisk film fra 1985 instrueret af Antonin Moskalik . Med Oleg Tabakov i hovedrollen .
Manuskriptet skrevet af Vladimir Körner er baseret på dokumentarbogen "Børn med et tegn" ("Děti s cedulkou") af Zdeněk Slaby , skrevet på baggrund af minderne fra mennesker, der gik gennem de nazistiske "børnehjem".
"Gøgen i den mørke skov" handler om den dramatiske skæbne for pigen Emilka fra en moravisk landsby, som blev ført til det nazistiske rige, til et tysk børnehjem for "genopdragelse", fordi det ifølge den nazistiske racevidenskab renhed opfyldte hun de såkaldte nordiske parametre. Manuskriptet blev skrevet af V. Kerner, filmen blev instrueret af A. Moskalik, og en af hovedrollerne - SS-soldaten Kukutsk - blev spillet af den sovjetiske skuespiller O. Tabakov.
filmkritiker A.F. Fedoruk [1]Den 12-årige pige Emilka bor sammen med sine forældre i det besatte Tjekkoslovakiet . Tyskerne dræber hendes far, hendes mor bliver ført væk i ukendt retning, og Emilka bliver sendt i en koncentrationslejr . Men her er hun heldig - takket være sit blonde hår og blå øjne bliver hun klassificeret som arisk af en kommission fra SS's hovedkvarter for race og bosættelse , og undgår de overgreb, som andre børn udsættes for.
Sammen med andre børn, der viste sig at have et ret nordisk udseende - "materiale" til germanisering , bliver hun sendt på en specialkostskole med streng disciplin, hvor hun skal blive en af Mesterløbet . Hun er ikke længere Emilka, men Ingeborg, hun skal kun tale tysk, hun skal blive en eksemplarisk tyskerpige.
Ved en særlig præsentation af børn for fremtidige "forældre" ser hun nærmere på Kukutsky, som det senere viser sig - en SS -officer , kommandant for en koncentrationslejr. Adopteret (eller rettere købt for 50 mark) af ham, går hun med ham. Men i en tysk skole betragter børn hende som en fremmed og driller hende, ved et nyt efternavn giver de tilnavnet " gøg ". Hendes nye "mor" Frida, lænket til en kørestol, håner pigen, men Kukutskys indgriben stopper dette. Han håber på at vinde et barns kærlighed...
Da de tyske tropper begynder at trække sig tilbage, forlader Kukutsky sin kone, og i civil påklædning forsøger han sammen med andres dokumenter sammen med Emilka at trænge ind i Schweiz, i en skare af flygtninge lykkes han næsten, og ender i den engelske zone af erhverv . Men da han lader Emilka være alene i et øjeblik, stikker hun af, og samtidig genkender en af de tidligere fanger i hans koncentrationslejr ham, og han dør af lynchingen af pøbelen.
I finalen vender Emilka hjem og møder sin mor i hendes lejlighed i Prag.
Filmen er optaget i Tjekkoslovakiet og Polen, inklusive koncentrationslejren Auschwitz .
Instruktøren inviterede specielt Oleg Tabakov til hovedrollen som en SS-mand, efter at have set ham i filmen " Seventeen Moments of Spring ". [2]
Jeg spiller en tidligere SS-mand, kommandant for en koncentrationslejr. Hvilken uventet rolle!
Vi iscenesatte et billede af, hvordan fascismen blev født, og hvilken saft, der fodrede den, hvor Heine sluttede og Hitler begyndte .
I filmen spilles en vigtig rolle af rene plotbevægelser. Fortæller historien om en pige fra Bøhmen, taget til Tyskland - hendes fysiske data svarer yderst til det fascistiske ideal om den "ariske race", og forfatterne af billedet forsøger efter min mening nogle gange, med noget nøgne midler, at vise en forsøg på at ødelægge de nationale rødder i barnet, genopbygge tænkningen, undertvinge en andens vilje. I den kunstneriske løsning af denne kollision er der en vis ligefremhed, pres, nogle gange prisen på smagen.
- The art of cinema , 1985En fremtrædende jugoslavisk lærd, en ansat ved Instituttet for Slaviske Studier ved Det Russiske Videnskabsakademi, filolog M. B. Jesic , analyserede i et af hans værker brugen af fremkaldelsesmetoden af filmens forfattere til at repræsentere karakterernes flersprogethed:
Målingen af brugen og de enkelte sprogs funktionelle kraft ændrer sig og udvikler sig her tydeligt i forbindelse med det gentagne sceneskift, hvorefter filmen er opdelt i flere dele. I begyndelsen af filmen er hovedmetoden snarere tilstedeværelsen af flersprogethed. Hun går udtryksfuldt ind i filmens stof i scenen for udvælgelsen af piger, der er egnede til germanisering. Emilka, der ikke forstår noget, bliver modarbejdet af tyske hold (komm!). I den del af filmen, der er helliget processen med "genopdragelse" på børnehjemmet, etableres en skarp kontrast mellem tysk og andre sprog. Det tyske sprog fungerer som det dominerende sprog, der hensynsløst dominerer børnene og trænger ind i deres sind. Brugen af andre sprog (tjekkisk Emilki, polsk dreng Staszek) bliver en gestus af protest og en manifestation af ønsket om at bevare deres identitet (børn straffes for at bruge ikke-tyske ord). Sådan opfattes de tjekkisk-polske samtaler mellem Emilka og Staszek, eller scenen, hvor Emilka som svar på et påtvunget tysk rim gentager det tjekkiske rim for sig selv. Det tyske sprog bruges på børnehjemmet meget højt og aggressivt, det gælder dog om meget korte, enkle og, kan man sige, standardudtryk (ordrer og kommandoer, gentagne slogans og tællerim), hvis betydning er bestemt for seeren ved, at de er et dokumentarisk bevis på fordummende øvelse som en metode til at påvirke børn.
— Sproget som middel til at overføre kultur / M. B. Yeshic . — M.: Nauka, 2000. — 310 s. - S. 256.Filmen modtog Grand Prix på III World Television Festival i Sapporo (Japan, 1988):
Filmen "Gøgen i den mørke skov" modtog Grand Prix'et (se " IL ", 1985, 9 om det). Filmen, der er baseret på de faktiske begivenheder under Anden Verdenskrig, fik den højeste vurdering af 350 japanske kulturpersonligheder - både offentligheden og juryen på festivalen - blev anerkendt som den bedste af seks konkurrerende spillefilm.
- magasin " Udenlandsk litteratur ", 1988