Kublitskaya-Piottukh, Alexandra Andreevna

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 25. februar 2021; checks kræver 3 redigeringer .
Alexandra Andreevna
Kublitskaya-Piottukh

Sankt Petersborg, 1879
Navn ved fødslen Alexandra Andreevna Beketova
Fødselsdato 6. marts ( 18. marts 1860 ) .( 1860-03-18 )
Fødselssted Kharkov ,
det russiske imperium
Dødsdato 25. februar 1923 (62 år)( 25-02-1923 )
Et dødssted Petrograd , russisk SFSR , USSR
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse oversætter , digter
Værkernes sprog Russisk
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Alexandra Andreevna Kublitskaya-Piottukh , født Beketova ( 6. marts  (18.),  1860 , Kharkov , det russiske imperium  - 25. februar 1923 , Petrograd , RSFSR , USSR ) - russisk oversætter og forfatter. Moder til digteren Alexander Alexandrovich Blok [1] .

Biografi

Født i familien til en botaniker og organisator af videnskab, professor Andrei Nikolaevich Beketov (1825-1902). Mor - Elizaveta Grigoryevna , født Karelina, (1834-1902) - oversætter. Søster til oversætteren og digteren M. A. Beketova og digteren, forfatteren og oversætteren E. A. Krasnova .

I januar 1879 giftede hun sig med Alexander Lvovich Blok (1852-1909), en advokat og professor ved Warszawa Universitet . I november 1880 blev sønnen Alexander, den fremtidige digter, født i familien. Efter fødslen af ​​sin søn afbrød Alexander Andreevna forholdet til sin mand, grunden til det var hendes mands vanskelige natur [2] [3] .

I 1889 lykkedes det hende at opnå et dekret fra synoden om opløsning af ægteskabet med sin første ægtefælle, og hun giftede sig med en vagtbetjent Franz Feliksovich Kublitsky-Piottuch [4] .

I efteråret 1907 rejste hun sammen med sin anden mand, som fik en ny ansættelse, til Revel . Hun var meget ked af adskillelsen fra sin søn, hun opfattede sit nye miljø som fremmed. Kublitsky-Piottuch vendte tilbage til Sankt Petersborg i efteråret 1911.

I 1896 dukkede der tegn på et nervøst sammenbrud, herunder anfald af epileptisk karakter. Der blev fundet en alvorligt udviklet hjertefejl. I årenes løb er symptomerne blevet intensiveret. I forbindelse med de igangværende forværringer af en nervøs sygdom med en "psykisk bias" i 1910 og 1917 tilbragte hun flere måneder på sanatorier [4] .

Hendes mand døde i januar 1920. Den 7. august 1921 døde sønnen. Den 25. februar 1923 hvilede Alexandra Andreevna selv.

Hun blev begravet på den ortodokse Smolensk kirkegård i Petrograd ved siden af ​​sin søns grav. I 1944 blev hendes aske, sammen med asken fra A. Blok, genbegravet ved de litterære broer på Volkovsky-kirkegården [5] .

Mor og søn

Sønnen indtog en central plads i Alexandra Andreevnas liv. I de første år havde hun en enorm indflydelse på ham, uforlignelig med nogen anden. Alexandra Andreevna åbnede for sin søn digtere som Polonsky og Fet , C. Baudelaire og P. Verlaine , interesserede i Apollon Grigoriev og Vladimir Solovyov . Sammen forstod de nye tendenser inden for poesi og filosofi, diskuterede politiske nyheder og stridigheder [6] [4] .

Sønnen følte til gengæld en stærk åndelig forbindelse med sin mor og behandlede hende med dyb tillid. Det var for hende, han første gang læste sine digte, stolede på sine hjerteimpulser, fandt forståelse og støtte fra hende. I kommunikationen mellem mor og søn mærkedes aldersbarrieren mellem dem praktisk talt ikke. Han havde ikke en sådan åndelig nærhed og indre lighed med nogen anden. "Mor og jeg er næsten ens ..." sagde Blok [3] , og litteraturkritikeren opsummerede det [6] :

Når vi husker skæbnen for andre russiske klassikere, vil vi ikke se noget lignende denne enestående oplevelse.

Litterær aktivitet

I sin ungdom skrev Alexandra Andreevna mange digte, men betragtede dem som svage og ligegyldige. Hendes første udgivelser var digte for børn i magasinerne "Familieaftener" og "Legetøj". Hun begyndte systematisk at oversætte efter ordre og tryk efter sit andet ægteskab.

Hun oversatte prosa af O. Balzac , A. Daudet , E. Zola , Guy de Maupassant , M. Prevost , G. Flaubert , Erkman-Chatrian . Hun oversatte digte af C. Baudelaire , P. Verlaine , V. Hugo , Sully-Prudhomme , F. Coppé A. Musset , Jules Verne m.fl. Nogle af hendes oversættelser blev udgivet under redaktion og med et forord af A. Blok [1] .

Skrev en populær biografi om M. V. Lomonosov . Engageret i redaktionelt arbejde, skrev anmeldelser. Oversættelser lavet af Kublicka-Piottuch er blevet udgivet indtil nu.

Noter

  1. ↑ 1 2 Enisherlov V. Kublitskaya-Piottukh // Brief Literary Encyclopedia - M .: Soviet Encyclopedia , 1978. - V. 9. - S. 396.
  2. ↑ "... Al. Leo for det første holdt sin kone sultende, da han var meget nærig, for det andet brød han sig slet ikke om hendes helbred, og for det tredje slog han hende. - Citere. Citeret fra: Beketova M.A. Alexander Blok og hans mor // Memories of Alexander Blok / Comp. V. P. Enisherlov og S. S. Lesnevsky . - M . : Pravda, 1990. - S. 296-297. — 672 s. — 300.000 eksemplarer.  - ISBN 5-253-00015-1 .
  3. ↑ 1 2 Orlov V. N. Gamayun. Alexander Bloks liv. - M . : Izvestia, 1981.
  4. ↑ 1 2 3 Beketova M.A. Alexander Blok og hans mor // Erindringer om Alexander Blok / Komp. V. P. Enisherlov og S. S. Lesnevsky . - M . : Pravda, 1990. - S. 205-344. — 672 s. — 300.000 eksemplarer.  - ISBN 5-253-00015-1 .
  5. ↑ Graven af ​​A. A. Kublitskaya-Piottukh på Volkovsky-kirkegården (utilgængeligt link) . Hentet 1. december 2013. Arkiveret fra originalen 3. december 2013. 
  6. ↑ 1 2 Novikov V. I. Alexander Blok . - M . : Young Guard , 2010. - 362 s. - ( De vidunderlige menneskers liv ). - ISBN 978-5-235-03362-7 .

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis