Christa

Cristas ( sing . crista ) er folder i mitokondriers indre membran . Navnet kommer af lat.  crista , som betyder kam eller fane . De giver den indre membran en karakteristisk krøllet form, som giver en betydelig forøgelse af overfladen for biokemiske reaktioner. Dette øger effektiviteten af ​​cellulær respiration , da den indre mitokondriemembran er overstrøet med proteiner som ATP-syntase og en række respiratoriske enzymer, der udfører oxidativ fosforylering . Hos forskellige eukaryoter adskiller cristae sig i form. Tildel lamelformede, rørformede eller discoide cristae.

Efter opdagelsen af ​​den anden mitokondrielle membran foreslog pionererne inden for ultrastrukturel forskning forskellige modeller for at forklare, hvordan den indre membran fungerer [1] . De tre hovedmodeller var:

• Septa-modellen  - Ifølge Palada bøjer mitokondriemembranen sig for at danne septa, der har store mellemrum mellem dem. Denne model er nævnt i de fleste moderne lærebøger og blev betragtet som kanonisk i lang tid.
• Septa  -Sjöstrand-modellen foreslog, at folderne af den indre membran strækkes som septa , og opdeler matrixen i flere separate rum [2] .
• Forbindelsesmodel  - Dahem og Wisse foreslog, at cristae er forbundet med den indre membran af rørformede strukturer med meget lille diameter. De kaldte disse strukturer fibriller cristae. Relativt for nylig er disse strukturer blevet genopdaget ved hjælp af elektrontomografi . I øjeblikket er denne model generelt accepteret [3] .

Funktioner

Cristae øger markant overfladen af ​​den indre membran, hvilket gør det muligt at placere et meget større antal respiratoriske enzymer, transporterproteiner og ATP-syntaser på den, hvilket betyder en væsentlig forøgelse af effektiviteten af ​​cellulær respiration og hastigheden af ​​ATP -syntese .

Mitokondrier er kilden til ultra-svag kemiluminescens af reaktive oxygenarter , som konstant produceres ved processen med oxidativ fosforylering. Matematisk modellering tyder på, at de optiske egenskaber af forgrenede mitokondrielle cristae kan påvirke genereringen og udbredelsen af ​​lys i væv [4] .

Noter

1. ↑ Griparic L. , van der Bliek A.M. De mange former for mitokondrielle membraner.  (engelsk)  // Trafik (København, Danmark). - 2001. - Bd. 2, nr. 4 . - S. 235-244. — PMID 11285133 .
2. ↑ Elektronmikroskopi af mitokondrier og cytoplasmatiske dobbeltmembraner: Systemer af dobbeltmembraner i cytoplasma af visse vævsceller  // Natur. - 1953. - Januar ( bind 171 , nr. 4340 ). - S. 31-32 . — ISSN 0028-0836 . - doi : 10.1038/171031a0 .
3. ↑ Zick M. , Rabl R. , Reichert AS Cristae formation-linking ultrastruktur og funktion af mitokondrier.  (engelsk)  // Biochimica et biophysica acta. - 2009. - Bd. 1793, Nr. 1 . - S. 5-19. - doi : 10.1016/j.bbamcr.2008.06.013 . — PMID 18620004 .
4. ↑ Thar R. , Kühl M. Udbredelse af elektromagnetisk stråling i mitokondrier?  (engelsk)  // Journal of theoretical biology. - 2004. - Bd. 230, nr. 2 . - S. 261-270. - doi : 10.1016/j.jtbi.2004.05.021 . — PMID 15302557 .