"Kaffehuset" er en libretto til en komisk opera i tre akter, skrevet af den 15-16-årige I. A. Krylov i 1783-1784. [1] Det er forfatterens tidligste værk, der er kommet ned til os. Stykket blev første gang udgivet af Ya. K. Grot i 1869 i "Samling af Institut for det russiske sprog og litteratur ved Videnskabernes Akademi" (bind 6, s. 219-272) [1] .
Grundlaget for at skrive librettoen var en artikel af I. I. Novikov om en spåmand på kaffegrums, udgivet i det satiriske magasin " Painter " i 1772 og genudgivet i 1781. Artiklen ser ud til at være et resumé af Krylovs arbejde, som forfatteren komplicerer med billeder, der allerede findes i den komiske opera: forskerne bemærker efterligningen af Nikolev og Knyaznin . [2] Konceptuelt ligner værket skuespillet " Undergrowth " af Fonvizin . Den unge Krylov gennemgår sine ældre kollegers erfaringer, "at assimilere principperne for plotkonstruktion, billedsystemer, karaktertræk og intriger, genrespecificitet egentlig" [3] .
I 1784 bragte den 16-årige forfatter, efter at have lært om en musikelsker med et godt gemyt, indeholdende et trykkeri, Breitkopf , ham sit værk Kaffehuset, så han ved at sætte værket til musik, scene for produktionen af operaen. Breitkopf tilbød den unge mand 60 rubler for sin skabelse, men forfatteren tog litterære bøger af Racine, Molière og Boileau. [1] Operaens fremskridt blev aldrig givet. Efter 30 år, da Krylov igen mødtes med Breitkopf , fik han sit ungdomsarbejde tilbage.
Faddey Bulgarin bemærkede, at Krylov sagde, at han "kopierede dette skuespil fra naturen" [4] . Kaffehuse var en almindelig begivenhed i Petrine-tiden, og den unge forfatter observerede bondemiljøets vaner og godsejernes liv i Tver og omegn [5] .
I sit tidligste værk identificerede forfatteren sig allerede nøjagtigt som "udlæggeren af moderne moral." [6] I skuespillet Kaffehuset rejser unge Krylov anti-livjystemaet og latterliggør forholdet mellem godsejere og livegne og deres skikke.
I begyndelsen af stykket bliver livegne Peter og Anyuta, som er forelskede, vist forberedelse til brylluppet. Men fogeden, som selv har syn på Anyuta, forsøger at generobre pigen, men hun afviser ham. Ekspedienten, der har overtalt spåkonen på kaffegrums, giver Peter skylden for tyveriet af tolv sølvskeer. Spåkonen bedrager dygtigt damen og bagtaler sande fakta fra hendes liv. Fruen beordrer først Peter, der skal slås med stokke, indtil skeen er returneret, men derefter overgives han til soldaterne for at straffe ham for tyveri. Anyutas far stiller op for sin kommende svigersøn og trygler damen om at betale for skeerne. Hun er enig, men efter fogedens overtalelse skal hun gøre Peter til lakaj (det vil sige, at han ikke vil kunne bo sammen med sin unge kone, da han skal være i elskerindens tjeneste). Under opgørelsen af Degnen med Kaffekanden går godsejeren ind med sølvskeer og indser, at de har bedraget hende og bagtalt Peter. Godsejeren sender Degnen til soldaterne, Kaffehuset i fængsel og gør Peter til den nye kontorist. Alt ender med forventningen om sjov ved Peters og Anyutas bryllup.
Forfatteren understreger bondepigens loyalitet og renhed i modsætning til godsejeren: Anyuta rødmer og skammer sig, når hun taler med Peter, og hun er meget bestemt imod degnen. Spåmanden fortæller, at godsejeren førhen havde mange tilfredse elskere, som hun kun fniser og bekræfter. Forfatteren demonstrerer klart betydningen af penge for godsejeren og degnen: Novosyolova hæver prisen på sølvskeer for at rive bønderne mere af, beregner, hvordan hun kunne få flere penge fra bønderne, men degnen er meget tilbageholdende med at skilles med de stjålne skeer, selv i navnet "kærlighed" til Anyuta. [7]
Krylov I. A. Kaffekande. Tekst