Konstantinopel-traktaten mellem Rusland og Tyrkiet , underskrevet den 27. januar (8. februar), 1879 , bog. Alexei Borisovich Lobanov-Rostovsky , den russiske ambassadør for Sultan Abdul-Hamid II , og den osmanniske udenrigsminister Alexander Karathéodori Pasha og Ali Pasha, ministeren, der præsiderer over statsrådet. Det er en direkte fortsættelse af San Stefano-fredstraktaten .
Fredsaftale mellem Rusland og Tyrkiet
Konstantinopel, 27. januar/8. februar 1879
I Guds Almægtiges navn. E. V. kejser af hele Rusland og E. V. kejser af osmannerne, der ønsker at konsolidere genoprettelsen af freden mellem de to imperier og endelig ved afhandling at bestemme vilkårene i San Stefano-fredstraktaten, som skulle være genstand for en direkte aftale mellem de to stater, udpegede deres repræsentanter:
E. V. kejser af hele Rusland, på den ene side, prins Alexei Lobanov-Rostovsky, hans ekstraordinære. og autoriseret Ambassadør for H. I. V. Sultan ...
og E.V. Emperor of the Ottomans, på den anden side, Al. Carathéodory Pasha, hans udenrigsminister, og Ali Pasha, hans minister, der præsiderer over statsrådet...
som efter at have udvekslet deres beføjelser, fundet i behørig og korrekt form, har accepteret følgende artikler:
ARTIKEL 1
Fra nu af vil der være fred og venskab mellem de to imperier.
ARTIKEL 2
Begge magter er enige om, at vilkårene i Berlin-traktaten, der er forhandlet mellem de syv magter, har afløst de artikler i den foreløbige San Stefano-traktat, som blev ophævet eller ændret af kongressen.
ARTIKEL 3
Vilkårene i San Stefano-traktaten, som hverken blev ophævet eller ændret ved Berlin-traktaten, er endeligt bestemt af følgende artikler i denne traktat.
ARTIKEL 4
Eksklusive omkostningerne ved de territorier, som Tyrkiet har afgivet til Rusland, i overensstemmelse med Berlin-traktaten, forbliver den militære belønning fastsat til et beløb på otte hundrede og to millioner fem hundrede tusinde francs (802.500.000). Betalingsmåden for dette beløb og den garanti, der skal stilles derfor (uden at det berører de erklæringer, der er indeholdt i referatet fra den anden Berlinkongres vedrørende territorialspørgsmålet og kreditorernes rettigheder) vil blive fastsat ved aftale mellem regeringerne i e.v. Kejser af hele Rusland og E.V. osmannisk kejser.
ARTIKEL 5
Krav fra russiske undersåtter og institutioner i Tyrkiet om kompensation for tab, de har lidt under krigens fortsættelse, vil blive betalt, efterhånden som de behandles af den russiske ambassade i Konstantinopel og overføres til Sublime Porte.
Det samlede beløb af disse krav kan under ingen omstændigheder overstige summen af seksogtyve millioner syv hundrede og halvtreds tusinde francs (26.750.000).
Perioden, hvorfra krav kan indgives til Sublime Porte, er et år efter udvekslingen af ratifikationer, og perioden, hvorefter krav ikke længere vil blive accepteret, er to år.
ARTIKEL 6
Særlige kommissærer vil blive udpeget af den kejserlige russiske regering og den Sublime Porte til at afregne omkostningerne ved at opretholde tyrkiske krigsfanger. Disse resultater vil blive afgjort den dag, Berlin-traktaten underskrives. Udgifterne afholdt af den osmanniske regering til underhold af russiske fanger vil blive fratrukket dem, og beløbet, som derefter vil blive endeligt opgjort, vil blive betalt af Sublime Porte i enogtyve lige store vilkår i løbet af syv år .
ARTIKEL 7
Beboere i områder, der er afstået til Rusland, og som gerne vil bosætte sig uden for disse territorier, kan frit trække sig tilbage fra dem og sælge deres faste ejendom. For at gøre dette får de en periode på tre år fra datoen for ratificeringen af denne lov.
Efter denne periode forbliver beboere, der ikke har forladt landet og ikke har solgt deres fast ejendom, russiske undersåtter.
ARTIKEL 8
Begge sider forpligter sig gensidigt til ikke at forfølge eller tillade nogen retsforfølgning mod russiske eller osmanniske undersåtter, som ville blive mistænkt for at have handlet med begge imperiers hære under krigen. I tilfælde af at nogle personer ønskede at følge de russiske tropper med deres familier, ville de osmanniske myndigheder ikke blande sig i deres afgang.
ARTIKEL 9
En fuld amnesti er garanteret for alle osmanniske undersåtter, der er involveret i de seneste begivenheder i regionerne i det europæiske Tyrkiet, og alle personer, der tilbageholdes som følge af dette, såvel som dem, der er forvist eller fjernet fra deres hjemland, vil straks indgå i nydelsen af deres frihed.
ARTIKEL 10
Alle traktater, konventioner og forpligtelser indgået mellem de to høje kontraherende parter vedrørende handel, jurisdiktion og russiske undersåtters stilling i Tyrkiet, og som blev opsagt i anledning af krigen, skal igen træde i kraft, og begge regeringer vil blive besluttet i forhold til til hinanden, på alle deres forpligtelser og forhold, kommercielle og på anden måde, i samme stilling som de befandt sig i før krigserklæringen, med undtagelse af de betingelser, hvorfra der fraviges ved denne lov eller i kraft af Berlin-traktaten .
ARTIKEL 11
Den berømte Porte vil træffe virkelige foranstaltninger for en mindelig afslutning af alle omstridte og uløste sager om russiske undersåtter i mange år, til belønning af disse sidstnævnte, hvis nogen, og for uden forsinkelse at håndhæve allerede trufne afgørelser.
ARTIKEL 12
Denne lov vil blive ratificeret, og ratifikationerne vil blive udvekslet i St. Petersborg inden for to uger, eller tidligere, hvis det er muligt.
Til vidnesbyrd herom underskrev Ruslands og Tyrkiets befuldmægtigede og påsatte seglerne på deres våbenskjolde.
Udfærdiget i Konstantinopel, 27. januar (8. februar), 1879.
UNDERSKREVET:
Lobanov,
Al. Carathéodory,
Ali.