Konrad Gislason | |
---|---|
isl. Konráy Gíslason | |
| |
Fødselsdato | 3. juli 1808 [1] |
Fødselssted | |
Dødsdato | 4. januar 1891 [1] (82 år) |
Et dødssted | |
Land | |
Videnskabelig sfære | lingvistik |
Arbejdsplads | |
Arbejder hos Wikisource | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Konrad Gislason ( Isl. Konráð Gíslason ; 3. juli 1808 - 26. januar 1891 , København ) var en islandsk sprogforsker og grammatiker, et aktivt medlem af Fjölnir -bevægelsen , et samfund af islandske intellektuelle, der gik ind for adskillelsen af landet fra Danmark .
Konrad Gislason er født i Skagafjorden . I den tidlige barndom lærte han under vejledning af en lokal præst det grundlæggende i regning, samt latin og dansk, men fik ikke en formel uddannelse og før som 17-årig hyrde han får på sin fars gård. I 1825 drog han til den sydlige del af landet og arbejdede som fisker og arbejder på Aulftanes . Derefter fik han job som daglejer på skolen for videnskabsmanden Hallgrímur Söving, som snart bemærkede den unge mands sprogkundskaber og påtog sig at lære ham latin. Conrad viste sig at være en begavet studerende, blev interesseret i at analysere middelalderlige islandske tekster og modtog med hjælp fra Søving et stipendium til at studere på Bessastadir . 1831 afsluttede han sin Uddannelse i den By og drog til Danmark for at fortsætte sine Studier ved Københavns Universitet; først studerede han jura, men opgav det hurtigt til fordel for islandsk og andre nordiske sprogs filologi. I 1834 grundlagde han foreningen Fjölnir med flere medstuderende .
I 1839 fik han legat for sin forskning i at udarbejde en dansk-islandsk ordbog. I 1846 fik han en lærerstilling ved Reykjavík College (Menntaskólinn í Reykjavík), men afviste den til fordel for at undervise i filologi i Danmark. I 1848 blev han lektor og fra 1853 professor i islandsk i København . Han underviste indtil 1886.
Foruden artikler i særlige tidsskrifter skrev han et essay om oldislandsk fonetik: "Um frumparta Islenzkrar túngu í fornöld" (1846). Han udgav en dansk-islandsk ordbog (1851), Gíslasaga (1849) og Hjàlasaga med kommentarer og andre skrifter.
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
---|---|---|---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|