Frimurerkonvention er et udtryk, der kommer fra det latinske conventus og blev først brugt i denne betydning i forhold til kongresser afholdt af frimurere [1] .
I Frankrig, siden den første generalforsamling i logerne i Grand Orient of France , således navngivet af prins Lucien Murat i 1854 , refererer udtrykket mere specifikt til de årlige generalforsamlinger for repræsentanter (deputerede) for frimurerloger [1] .
I Rusland er det sædvanligt at indkalde sådanne årlige møder for repræsentanter (deputerede og blot gæster blandt frimurerne) for alle loger til en forsamling. Forsamlingerne afholdes hvert halve år og kaldes normalt sommer-/eller generalforsamlingen, og vinteren - lille [2] . Ved frimurerforsamlingerne diskuteres spørgsmålene om behovet for at ændre Storlogens dokumenter - i Storlogens almindelige bestemmelser diskuteres og accepteres forfatningen, ritualer, spørgsmålene om etablering af broderlige forbindelser med andre Storloger. henrettelse, valget af stormesteren [3] og andre storofficerer høres de store officerers rapporter, læsning og godkendelse af storlogens budget og planlægningen af frimurer- og andre uddannelsesbegivenheder inden for rammerne af lydighed [4] .
Begrebet konvention skal ikke forveksles med coven [5] : dette er betegnelsen for en celle i vestlig nyhedendom , især i Wicca ( coven ) [6] . Udtrykket "konvention" kommer fra det latinske conventus ("møde") [7] .
Konventet åbnede den 16. juli 1782 i Wilhelmsbad. Det blev afholdt under det tyske frimureris protektion.Et af de emner, der blev diskuteret på konventet, var omdannelsen af riten for streng overholdelse til den reviderede skotske ritus , som blev udarbejdet af Jean-Baptiste Willermoz . Charteret foreslog især tilbagetrækning af Templar-graderne, hvilket skete ved en beslutning fra 33 delegerede.
Et af spørgsmålene var det berømte "Memorandum of the Duke of Brunswick" af broder Joseph de Maistre , skrevet specielt til hertug Ferdinand af Brunswick-Lüneburg , som repræsenterede frimurer- og martinistlogerne i Wilhelmsbad, men ikke deltog i arbejdet i konvent som delegeret [8] . François-Henri de Virieu (1754-1793) grundlagde efter at have deltaget i stævnet Martinistiske frimurerloger i Lyon [9] .
Konventionen af DPSU 's øverste råd fra 1875 i Lausanne var en historisk begivenhed, hvor 11 øverste råd blev iværksat for at revidere og reformere den store forfatning fra 1786, den gamle og accepterede skotske ritus [10] .
Konventet blev afholdt den 6. - 22. september 1875 med deltagelse af repræsentanter for de øverste råd i England (og Wales ), Belgien , Cuba , Skotland , Frankrig , Grækenland , Ungarn , Italien , Peru , Portugal , Schweiz og repræsentanter for andre nationale råd. På lukkedagen underskrev de 9 resterende repræsentanter de endelige erklæringer og aftaler [10] [11] .
Artikel og bilag af Alain Bernheim :