Quincy, Sayre, 1. jarl af Winchester

Saer de Quincy ( eng.  Saer de Quincy ; ca. 1165/70 - 3. november 1219 nær Damietta , Egypten ) - anglo-skotsk aristokrat, 1. jarl af Winchester fra 1206 eller 1207. Han udvidede familiebedrifterne og modtog titlen som jarl fra John Landless på grund af hans ægteskab med en repræsentant for Beaumont- familien . Deltog i den første baroners krig på oppositionens side, blev taget til fange i slaget ved Lincoln , senere forsonet med kronen. Døde under det femte korstog .

Biografi

Sayre de Quincey tilhørte en ridderfamilie fra grevskabet Northamptonshire i England. Det første medlem af denne familie kendt fra kilder er Sayres bedstefar (død 1156/57), som bar samme navn og ejede godset efter Long Buckley. Han giftede sig med Matilda de Senlis, datter af Matilda af Huntingdon , hvorved han udvidede sit rige og blev en nær slægtning til de skotske konger [1] . Den første søn af Sayre Sr., også Sayre, er nævnt i kilderne som en af ​​de nære medarbejdere til kong Henrik II af England , og hans søn med samme navn var deltager i oprøret i 1173 og døde barnløs i 1192, efterlader sine ejendele i seks amter i England til sin onkel, sir Robert de Quincey [2] . Sidstnævnte (den anden søn af Sayre Sr. og Matilda) slog sig ned i Skotland. Han giftede sig med Orabilis, datter af Nessus, barnebarn af William, Lord Leishar af Fife , nogle gange omtalt som grevinden af ​​Mar (det er stadig uklart, om hun havde noget reelt krav på titlen [3] ); gennem dette ægteskab modtog Robert jord i Fife, Perthshire og Lothian [1] .

Den fremtidige jarl af Winchester var det eneste barn af Sir Robert og Orabilis. Han blev født omkring 1165/70 [1] , der er næsten ingen pålidelige data om hans liv før 1190. I de fleste tilfælde før 1192, når kilder nævner Sayre de Quincey, henviser de til andre medlemmer af familien. Ikke desto mindre er det kendt, at Quincy i 1180'erne og 1190'erne underskrev en række skotske kongelige handlinger med sin underskrift, bekræftede forældrenes bevillinger til Newbattle Abbey nær Edinburgh og gav værdifulde gaver til klostrene Dunfermline og Cambuskennet. Omkring 1190 giftede Quincy sig med Margaret de Beaumont, søster til stormagnaten Robert de Beaumont, 4. jarl af Leicester . Siden 1192, efter at være blevet arving til landene i den ældste gren af ​​familien, spillede Sayre en vigtig rolle i det politiske liv i England [2] . Familiegodset overgik til ham efter faderens død, som historikere daterer til omkring 1197 [4] eller efter 1200 [1] .

I 1197-1198 kæmpede Quincy i Frankrig under kommando af Richard Løvehjerte , og efter hans død i april 1199 anerkendte han John som konge . I oktober 1200 ledsagede Sayre kong Vilhelm Løven af ​​Skotland fra grænsen til Lincoln og var til stede ved Vilhelms vasalage til John for engelske besiddelser. I 1202 var Quincy med den kongelige hær og kæmpede i Normandiet med Arthur af Bretagne og Philip Augustus af Frankrig ; måske var eftergivelsen af ​​Sayres gæld til kongen og jødiske ågermænd, dateret 1202-1203, en belønning for tjeneste. Sammen med Robert Fitz-Walter forsvarede Quincy det strategisk vigtige slot Vaudreuil og overgav fæstningen i foråret 1203 til den franske konge uden modstand. I England vakte hans adfærd generel indignation, og John nægtede som tegn på fordømmelse at bidrage til de fangnes løsesum [2] .

Quincys formuer ændrede sig dramatisk i 1204, da hans barnløse svoger, Robert de Beaumont, jarl af Leicester, døde. Arvingerne til Beaumonts store landområder var søstrene til afdøde Margaret (Sayres kone) og Amitia, konen til Simon de Montfort . Indtil den endelige deling af arven forvaltede Quincy den og fungerede tilsyneladende som chief steward for England (en stilling, der traditionelt var besat af Beaumonts). I 1207 blev Leicesters jorder delt ligeligt mellem hans svigersønner; Montfort, hvis kone var ældre, blev den nye jarl af Leicester og oversteward, men for Quincy skabte kongen titlen jarl af Winchester , hvilket bekræftede hans nye sociale status [2] . Ifølge en alternativ version blev Sayre jarl i 1206 [5] .

I sommeren 1209 var Sayre en del af en ambassade, der gik til Skotland, i 1210 deltog han i kongens irske felttog. Det er muligt, at det var jarlen af ​​Winchester, der ledede den engelske afdeling, der blev sendt nordpå i 1211 for at hjælpe den skotske konge med at slå Guthred MacWilliams oprør i Ross . Dette var tidspunktet for hans karrieres højdepunkt og jarlens nærmeste nærhed til John: mellem 1211 og 1214 beklædte Quincy stillingen som dommer i England, i 1212 var han revisor for statskassen og ambassadør for Johns nevø, kejser Otto IV , fra som han bad om hjælp mod den franske konge og pave . Den 15. maj 1213 i Dover forsikrede jarlen Johannes' overførsel af kronen til pave Innocentius III , den 4. marts 1215 var han blandt de herrer, der accepterede korset sammen med kongen [2] .

Med alt dette havde Sayre alvorlige krav på kronen. Han mente, at han uretfærdigt blev frataget nogle besiddelser (især Mountsorrel Castle i Leicestershire ), og endte derfor i rækken af ​​den aristokratiske opposition. I begyndelsen af ​​april 1215 tog jarlen til Skotland og opfordrede den lokale konge Alexander II til at gribe ind i engelske anliggender. Han var senere blandt de femogtyve baroner, der skulle sørge for, at John overholdt betingelserne fastsat i Magna Carta . Da kongen afviste charteret og den første baroners krig begyndte (oktober 1215), førte Quincy og Henry de Bohun, 1. jarl af Hereford , en ambassade til Frankrig, der tilbød den engelske krone til prins Louis . Dette forslag blev accepteret, i fremtiden deltog Sayre i fjendtlighederne. I modsætning til mange andre oprørere forblev han på Ludvigs side selv efter Johannes død (oktober 1216); i slaget ved Lincoln den 20. maj 1217 blev han taget til fange og anerkendte kun Henrik III som konge, da den franske prins gav afkald på sine krav. Derefter modtog Quincy frihed, sine titler og lande [2] .

Jarlen af ​​Winchester deltog i det femte korstog . Han sejlede fra England i foråret 1219 med sin søn Roger , Robert Fitzwalter og William d'Aubigny, 3. jarl af Arundel . Den 3. november 1219 døde Quincy under belejringen af ​​Damietta i Egypten . I overensstemmelse med testamentet blev jarlens lig begravet i Acre , og de indre organer blev begravet i England, ved Garendon Abbey [2] .

Familie

Sayre de Quincey var gift fra omkring 1190 med Margaret de Beaumont, datter af Robert de Beaumont, 3. jarl af Leicester , og Petronilla (Pernel) de Grandmesnil [2] . I dette ægteskab blev født:

• Robert de Quincey (død 1217); han giftede sig med Hevisa af Chester, grevinde af Lincoln i sin egen ret, men døde i sin fars liv og efterlod sig kun en datter, med hvis hånd titlen jarl af Lincoln overgik til Lacy-familien [3] ;
• Roger de Quincey, 2. jarl af Winchester (død 1264) [2] ;
• Gévisa de Quincey [6] , hustru til Hugh de Vere, 4. jarl af Oxford [7] ;
• Robert de Quincey (død 1257) [3] ;
• Arabella de Quincey, kone til Richard Arcourt [8] .

På det tidspunkt, hvor han døde, var Sayre en af ​​de største engelsk-skotske godsejere: han ejede godser i elleve grevskaber i England, samt i Perthshire, Fife og Lothian i Skotland. Hovedparten af ​​disse besiddelser, sammen med titlen jarl af Winchester, overgik til Roger [2] .

Slægtsforskning

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 EARLS of WINCHESTER 1207-1264 (QUINCY  ) . Middelalderlige Slægtsforskningsfond . Hentet 7. juni 2021. Arkiveret fra originalen 7. juni 2021.
2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Oram, 2004 .
3. ↑ 1 2 3 Jagt, 1885-1900 .
4. ↑ Cokayne, 2000 , XII/2, s. 747.
5. ↑ Mosley, 2003 , s. 2603.
6. ↑ Cokayne, 2000 , I, s. 196.
7. ↑ Mosley, 2003 , s. 3464.
8. ↑ Mosley, 2003 , s. 2000.

Litteratur

• Cokayne G. The Complete Peerage of England, Skotland, Irland, Storbritannien og Det Forenede Kongerige: Extant, Extinct eller  Dormant . — London: St. Catherine Press, 2000.
• Hunt W. Quincy, Saer de // Dictionary of National Biography  (engelsk) . - 1885-1900. — Bd. 47. - S. 113-116.
• Mosley C. Burkes Peerage, Baronetage & Knightage  . - Wilmington: Burke's Peerage, 2003. - Vol. 3. - 4500 s. — ISBN 0971196621 .
• Oram R. Quincy, Saer de, jarl af Winchester (d. 1219) // Oxford Dictionary of National Biography  (engelsk) . – 2004.

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Dictionary of National Biography Oxford biografisk
Slægtsforskning og nekropolis	WikiTree Vi er sent på den