Kalmyk skrift

Kalmykisk skrift  - skriften bruges til at skrive det Kalmykiske sprog . Under dets eksistens fungerede det på forskellige grafiske grundlag og blev gentagne gange reformeret. I øjeblikket fungerer Kalmyk-skriftet på kyrillisk . Der er 5 stadier i historien om Kalmyk-skrivning:

• indtil 1600-tallet - den gamle mongolske skrift
• XVII århundrede - 1924 - skriver todo-bichig ;
• 1924-1930 - skrift baseret på det kyrilliske alfabet
• 1930-1938 - skrivning på latinsk basis;
• siden 1938 - moderne skrift baseret på det kyrilliske alfabet.

Todo-bichig

Indtil midten af ​​det 17. århundrede brugte Oirats og Kalmyks den gamle mongolske skrift til at registrere deres sprog . Gammel mongolsk skrift var dårligt tilpasset til at formidle de fonetiske træk ved det levende Oirat-sprog, som krævede dets reform. I 1648 reformerede den buddhistiske munk Zaya Pandita den gamle mongolske skrift og bragte den tættere på Oirats-sproget. Især blev betegnelsen for alle Oirat-vokallyde indført, stavningen af ​​lange vokaler blev forenklet, og det grundlæggende i stavenormer blev udviklet. Dette alfabet blev kaldt "todo-bichig" ( klar skrift ). Ligesom den gamle mongolske skrift havde todo-bichig en skriveretning fra top til bund. På trods af forsøg på at bringe skriften tættere på det talte sprog, havde det skrevne Oirat-sprog mange ord lånt fra det mongolske sprog og ikke brugt i levende tale. Så allerede i begyndelsen af ​​det 18. århundrede blev to skriftlige former for det Kalmykiske sprog registreret - "boglig", som blev brugt i religiøs praksis og havde talrige mongolske og tibetanske lån og bevarede arkaiske sproglige former såvel som "samtaler" , brugt i privat korrespondance og afspejler de ændringer, der finder sted i sproget [1] [2] .

Todo-bichig, også kaldet ved navnet på sin skaber, "Za-Pandit script" eksisterede blandt Kalmyks med mindre ændringer indtil 1924. Kinas Oirats bruger det stadig [3] .

I det 19. - begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev en række både originale og oversatte fra russiske bøger og brochurer udgivet på Todo-Bichig [4] , men læsefærdigheden hos Kalmyk-befolkningen i det russiske imperium forblev meget lav - 2,3 % i 1913 [ 5] .

Kyrillisk-baseret alfabet (slutningen af ​​det 19. - begyndelsen af ​​det 20. århundrede)

I slutningen af ​​det 19. og begyndelsen af ​​det 20. århundrede udgav Det Ortodokse Missionsselskab en række skolebøger på det Kalmykiske sprog ved hjælp af kyrillisk skrift. Den første udgivelse af denne art var A Primer for Kalmyk Ulus Schools (1892). Alfabetet brugt i denne primer havde følgende sammensætning: A a, B b, C c, D g, D d, E e, Z s, I og, K k, L l, M m, N n, O o, P p, R p, C s, T t, U y, X x, C c, H h, Sh w, b, E e, Yu yu, jeg er, Ӓ ӓ, Ā ā, Ǟ ǟ, Ӧ ӧ, Ō ō, Ȫ ȫ, Ӱ ӱ, Ӯ ӯ, Ӱ̄ ӱ̄, J j, Ng ng, Іy, іy, Ye ye, Ёӧ yӧ, Ӓy ӓy, Ӣ ӣ, Ē yy, Ye, yy, yyy . I 1902 udkom Primer for Kalmyks, hvor en anden version af alfabetet blev brugt: A a, B b, G d, D d, Z s, I i, Y d, K k, L l, M m, N n, O o, R p, C s, T t, Y y, X x, C c, H h, Sh w, b, E e, Ӓ ӓ, Ā ā, Ǟ ǟ, Ӧ ӧ, Ō ō, Ȫ ȫ, Ӱ ӱ , Ӯ ӯ, Ӱ̄ ӱ̄, J j, Ҥ ҥ, Ӣ ӣ, Ē ē [7] . Samtidig fortsatte todo-bichig scriptet med at blive brugt [8] .

Den 6. januar 1924 blev et møde i Kalmyk-samfundet afholdt i Astrakhan . På dette møde blev Zaya-Pandit-manuskriptet med et flertal af stemmer anerkendt som forældet - dets vanskeligheder med at skrive og lære, manglen på skrifttyper, manglende evne til at bruge det på telegrafen og så videre blev noteret. I denne henseende blev det besluttet at oversætte det Kalmykiske sprog til kyrillisk skrift. Den 12. januar blev der vedtaget et alfabet, bestående af følgende bogstaver: A a, B b, C c, G g, D d, E e, F f, Z s, I i, K k, L l, M m , N n, O o, P p, R p, C s, T t, U y, F f, X x, C c, H h, Sh w, Sh y, S s, E e, Yu yu, I i, b b , й й, ä , ö , ӱ , ң , ӝ . Lange vokaler skulle være overstreget ( macron ), men dette blev ikke gjort i praksis. På trods af fraværet i det godkendte projekt begyndte bogstavet ъ også at blive brugt til at betegne obskure vokaler . Siden januar 1926 begyndte avisen " Ulan halmg " [9] at blive trykt i dette alfabet . Det nye Kalmykiske litterære sprog var baseret på Torgut-dialekten, men senere begyndte normen ikke kun at fokusere på Torgut, men også på Derbet-dialekten [10] . Nogle gange i datidens udgaver blev bogstavet ң erstattet af ҥ eller н̈ , og bogstaverne E e, Zh, F f, Shu , der officielt er inkluderet i alfabetet , var fraværende [11] .

Den 7. september 1926 blev det ved et møde på Kalmyk Pedagogical College i Astrakhan besluttet at foretage ændringer i alfabetet. Så alle ekstra bogstaver blev annulleret, og D d, V v, H h blev indført i stedet . I juni 1927 blev dette alfabet indført i officiel brug, men en betydelig del af litteraturen og pressen blev stadig udgivet i 1924-alfabetet [12] .

Den 5.-8. februar 1928 blev der holdt et regulært møde om Kalmyk-skriftet, hvor alfabetet igen blev reformeret. Bogstaverne D d, V v, H h blev annulleret, og bogstavet Ә ә blev indført for at angive uklare vokaler . Det blev besluttet at angive længden af ​​vokaler ved at fordoble de tilsvarende bogstaver. Dette alfabet blev brugt indtil 1930 [13] .

Latiniseret alfabet

I slutningen af ​​1920'erne begyndte processen med latinisering af scripts i USSR . I løbet af denne proces, i januar 1930, legaliserede den IX Kalmyk Regional Congress of Sovjet et nyt latiniseret alfabet for det Kalmykiske sprog. Dens faktiske brug begyndte i aviser fra slutningen af ​​september samme år [14] . I dette alfabet var bogstaverne arrangeret i følgende rækkefølge [15] : A a, B b, C c, Ç ç, D d, E e, Ә ә, G g, H h, I i, j, K k , L l, M m, N n, ꞑ, O o, Ө ө, P p, R r, S s, Ş ş, F f, Y y, Z z, Ƶ ƶ, U u, T t, V v , Xx, b .

Den 10.-17. januar 1931, på en konference for forskere fra den mongolske gruppe af folk, der blev afholdt i Moskva , blev det besluttet at ændre den fonetiske betydning af to bogstaver i Kalmyk-skriftet samt ændre den alfabetiske rækkefølge af bogstaverne. I maj samme år bekræftede den III Kalmyk regionale konference om sprog og skrivning , afholdt i Elista , denne beslutning. Alfabetet havde følgende form [16] :

Bogstavet b b , i modsætning til de fleste andre sovjetiske latiniserede alfabeter, betegnede palatalisering [17] . Den 17. februar 1937 blev det besluttet at indføre tegnet Ⱬ ⱬ for lyden /җ/ [18] . I denne form eksisterede alfabetet indtil 1938.

Moderne kyrillisk

I anden halvdel af 1930'erne begyndte processen med at oversætte scripts til kyrillisk i USSR. Kalmyk-alfabetet blev oversat til kyrillisk i 1938. Oprindeligt omfattede det kalmykiske kyrilliske alfabet alle bogstaverne i det russiske alfabet samt Ä ä, Гъ гъ, J j, Нъ нъ, Ö ö, Ӱ ӱ . I 1941 blev alfabetet reformeret igen - stilen for yderligere bogstaver blev ændret [19] . Men på grund af deportationen af ​​kalmykerne , der fulgte hurtigt, blev overgangen til en ny version af alfabetet dog først gennemført efter deres rehabilitering - den 19. november 1959 [20] [18] .

I øjeblikket ser Kalmyk-alfabetet sådan ud:

Alfabetkorrespondancetabeller

Computerstøtte til Kalmyk-alfabetet baseret på kyrillisk

Kalmyk alfabet i Unicode

Skrifttyper og tekstinput på Kalmyk-sproget

På Windows er Kalmyk-bogstaver inkluderet i Arial Unicode MS, Courier New, Times New Roman og andre. Til indtastning kan du bruge det tatariske tastaturlayout, som er inkluderet i hovedoperativsystemerne, ved at tilføje det i tastaturindstillingerne. Der er også layouts, der er skabt specifikt til Kalmyk-sproget, hvoraf et blev inkluderet i Ubuntu 9.04 under navnet Rusland Kalmyk. I Kalmyk Wikipedia kan yderligere bogstaver indtastes ved at bruge hurtigindsætningslinjen nederst på redigeringssiden ved at klikke på det tilsvarende bogstav.

Noter

1. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 6-11.
2. ↑ M. I. Isaev. Sprogkonstruktion i USSR. - M . : "Nauka", 1979. - S. 215-218. — 352 s. - 2650 eksemplarer.
3. ↑ Musaev K. M. Sprog og skrifter fra folkene i Eurasien. - Almaty: "Gylym", 1993. - S. 132. - 242 s. - 100 eksemplarer.  - ISBN 5-628-01418-4 .
4. ↑ Kalmykisk sprog og litteratur // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
5. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 35.
6. ↑ Grundbog for Kalmyk ulus skoler. - Kazan: Orthodox Missionary Society, 1892.
7. ↑ Primer for Kalmyks (eksperiment) = Khalmagudіn tӧlӓ̄ bichigdeksen uzӱgӱ̄dіn dekter oroshiba. - Kazan: Orthodox Missionary Society, 1902. - 300 eksemplarer.
8. ↑ A. T. Bayanova. De første Kalmyk-primere som kilder til åndelig kultur af Kalmyks // Bulletin of the Kalmyk University. - 2012. - Nr. 3 (15). - S. 50-55. — ISSN 1995-0713 .
9. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 52-54.
10. ↑ Skriftlige sprog i verden: Sprog i Den Russiske Føderation. - M. , 2000. - T. 1. - S. 171. - 651 s.
11. ↑ L. Narmaev. Sarul mӧr. - M . : USSR kelen ulsin akha forlag, 1925. - S. 31. - 5000 eksemplarer.
12. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 60-64.
13. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 68-70.
14. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 78-79.
15. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 79.
16. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 82-86.
17. ↑ Nyt medlem af den alfabetiske union  : Angående projektet med romanisering af Kalmyk-alfabetet // Østens kultur og skrift. - Baku, 1930. - Udgave. VI. - S. 200-201.
18. ↑ 1 2 Kadyrkulova U.K., Monraev M.U., Mushaev V.N. Problemer med dannelsen af ​​skrift i sovjetæraen (på eksemplet med Kalmyk og Kirgisisk sprog) // Bulletin of the Kalmyk University. - 2019. - Nr. 4 (44). - S. 85-92. — ISSN 1995-0713 .
19. ↑ Nominkhanov, 1976 , s. 130.
20. ↑ R. S. Gilyarevsky, V. S. Grivin. Determinant for verdens sprog ifølge skrifter. - 2. - M . : Forlaget for østlig litteratur, 1961. - S. 64.
21. ↑ GOST 7.79-2000 . Regler for translitteration af kyrilliske bogstaver i det latinske alfabet . Interstate Council for Standardization, Metroology and Certification. (ubestemt)

Litteratur

• Ts. D. Nominkhanov. Essay om historien om Kalmyk forfatterskab. - M . : "Nauka", 1976. - 140 s. - 1000 eksemplarer.