Keitz indeks

Keitz-indekset ( eng. Kaitz-indekset ) er en økonomisk indikator , som er forholdet mellem den lovpligtige mindsteløn og den gennemsnitlige ( median )løn (ikke at forveksle med gennemsnitslønnen ). Jo højere Keitz-indekset er, jo større er andelen af arbejdere, der modtager løn tæt på det fastsatte minimum. I sig selv betyder en høj eller lav værdi af indekset ikke fattigdom blandt arbejdere, men det demonstrerer den relative fattigdom blandt dem, hvis indkomst er bundet til niveauet for mindstelønnen, og karakteriserer også den potentielle indvirkning på økonomien af lovgivning. ændringer til dette minimum.

Samtidig er det nødvendigt at tage højde for forskellen i metodiske tilgange til dannelsen af mindstelønsniveauet. I Den Russiske Føderation indtil 2021 var denne værdi baseret på eksistensminimum , og i mange EU-lande - på gennemsnitslønnen for tidligere perioder. Fra 1. januar 2021 er metoden til at beregne mindstelønnen i Rusland ændret - nu kan den ikke være lavere end 42 % af medianlønnen [1] , hvilket skulle bringe Keitz-indekset op på 42 % for Rusland i løbet af flere års overgang. I de fleste EU-lande er Keitz-indekset omkring 60 %.

Indikatoren blev foreslået af lederen af Statistical Standards Department ved Bureau of Labor Statistics under US Department of Labor, Hyman Keitz , i en bulletin fra 1970 om ungdomsarbejdsløshed [2] som et vægtet gennemsnit af forholdet mellem mindstelønnen og gennemsnitslønnen i forskellige brancher. Da undersøgelsen var viet til problemet med ungdomsarbejdsløshed, var den foreslåede formel baseret på data om arbejdende mindreårige:

MW_{t}=\sum _{i}f_{it}{\frac {m_{t}}{w_{it}}}c_{it}

Hvor

$f_{it}$ andel af mindreårige i branchen for året , hvis det kræves, da en lavere mindsteløn kan fastsættes ved lov for mindreårige arbejdere; $jeg$ $t$
${\displaystyle m_{t))$ mindstelønnen for året ; $t$
${\displaystyle w_{it))$ gennemsnitlig løn i branchen for året ; $jeg$ $t$
$c_{it}$ andelen af arbejdere i sektoren, der modtager mindsteløn om året . $jeg$ $t$

I fremtiden blev indikatoren ofte brugt som en mere generel indikator for alle kategorier af arbejdere. Formlen er blevet forenklet til formularen

MW_{t}=\sum _{i}{\frac {m_{t}}{w_{it}}}c_{it}

Indikatoren er meget brugt i moderne forskning for bedre sammenlignelighed af lønniveauer i forskellige lande. I det tilfælde, hvor der gives fortrinsret til enkelheden af beregningen til sammenligning og høj nøjagtighed ikke er påkrævet, bruges en endnu enklere formel

MW_{t}={\frac {m_{t}}{w_{t}}}

Hvor - den officielle gennemsnitlige løn i landet for året ; ${\displaystyle w_{t))$ $t$

Den Internationale Valutafonds analytiske arbejdspapir European Minimum Wage: Implikations for Poverty and Macroeconomic Ubalances [3] antyder, at Keitz-indekset for EU-lande er gennemsnitligt på 60 procent. Et lavere tal indikerer, at den officielle mindsteløn er lavere end gennemsnitslønnen. Det bemærkes også, at der fra og med 2020 ikke er nogen enkelt standard, der tager højde for den sektorielle lønfordeling. Derfor kan Keitz-indeksene for samme periode i forskellige kilder variere, afhængigt af den accepterede metode til beregning af den gennemsnitlige brancheløn.

Noter

↑ Putin underskrev en lov om en ny metode til beregning af mindstelønnen . russisk avis . Hentet 25. januar 2021. Arkiveret fra originalen 18. januar 2021. (Russisk)
↑ US Federal Bureau of Labor Statistics . Tidligere erfaring: Det nationale minimum // Ungdomsarbejdsløshed og mindstelønninger (eng.) / George P. Shultz. - Bulletin fra US Bureau of Labor Statistics, nr. 1657. - Washington, DC: US Government Printing Office, 1970. - S. 30-34. - 190 sider.
↑ Enrica Detragiache, Christian H Ebeke, La-Bhus Fah Jirasavetakul, Koralai Kirabaeva, Davide Malacrino, Florian Misch, Hyun Woo Park, Yu Shi. Europæisk minimumsløn: konsekvenser for fattigdom og makroøkonomiske ubalancer = En europæisk mindsteløn : konsekvenser for fattigdom og makroøkonomiske ubalancer . — Arbejdspapir nr. 20/59. - www.imf.org, 2020. - 46 s. — ISBN 9781513545073 .