Thomas Johann Seebeck | |
---|---|
tysk Thomas Johann Seebeck | |
Thomas Johann Seebeck | |
Fødselsdato | 9. April 1770 |
Fødselssted | Revel , det russiske imperium |
Dødsdato | 10. december 1831 (61 år) |
Et dødssted | Berlin |
Land | |
Videnskabelig sfære | fysik |
Alma Mater | |
Priser og præmier | Hovedprisen for de matematiske videnskaber [d] ( 1816 ) |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Thomas Johann Seebeck ( tysk : Thomas Johann Seebeck ; 9. april 1770 , Revel ( nu Tallinn ) - 10. december 1831 , Berlin ) var en tysk fysiker . Far til fysikeren August Seebeck .
Han fik en lægeuddannelse, boede som privatperson i Jena , Bayreuth og Nürnberg , i 1818 slog han sig ned i Berlin , hvor han blev valgt til medlem af Videnskabsakademiet. Seebeck gjorde adskillige opdagelser inden for optik (farvepolariseringsfænomener i uniaksiale og biaksiale krystaller , opdaget samtidigt af den franske fysiker Biot og tidligere af Brewster i 1813 og Wollaston i 1814 ), akustik (virkningen af bevægelsen af et klingende legeme på banen ), i læren om varme (fordeling af termiske stråler i solspektret), men især inden for elektricitet (opdagelse i 1821 af termoelektriske strømme; tværgående magnetisering ). Seebeck arbejdede hårdt på lysets kemiske virkning og opdagede, at denne handling ikke slutter umiddelbart efter lysets ophør, men fortsætter i mørket i meget lang tid. Derudover gav Seebeck eksperimentel bekræftelse af Brewsters lov om forholdet mellem et legemes brydningsindeks og vinklen for fuld polarisering.
I 1822 offentliggjorde han resultaterne af sine eksperimenter i artiklen "Om spørgsmålet om magnetisk polarisering af visse metaller og malme, der opstår under temperaturforskelle", offentliggjort i rapporterne fra det preussiske videnskabsakademi . I 1834 blev Peltier-effekten , det omvendte af Seebeck-effekten, opdaget. [en]
![]() |
| |||
---|---|---|---|---|
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|