Trap (roman)

Fælde
fr.  L'Assommoir

Første udgave
Genre roman
Forfatter Emile Zola
Originalsprog fransk
Dato for første udgivelse 1876
Cyklus Rougon Macquart
Tidligere Hans Excellence Eugene Rougon
Følge Kærlighedsside
Wikiquote logo Citater på Wikiquote
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Fælden ( fransk L'Assommoir [1] ( fransk:  [lasɔmwaʁ] ) ) er den syvende roman af den franske forfatter Emile Zola , en del af Rougon-Macquart- cyklussen på tyve bind .  

Romanen begyndte at blive udgivet i rater i 1876 i Le Bien Public , som snart blev tvunget til at stoppe med at udgive værket på grund af protester forårsaget af værket. Ikke desto mindre besluttede Catul Mendes , en beundrer af Zola, at udgive The Trap i sit tidsskrift La République des lettres [2 ] . Denne udgivelse var en stor succes.

Værket blev første gang udgivet som en separat bog i 1877 .

Romanen er nyskabende ud fra et stilistisk synspunkt, da Zola aktivt brugte reduceret ordforråd i den .

Romanen, der ofte citeres som et af forfatterens mesterværker, er en udforskning af alkoholisme , fattigdom og menneskelig nedbrydning under det andet imperium .

Efter udgivelsen af ​​romanen blev Émile Zola anklaget for at bagvaske folket og arbejderklassen .

Zola fortalte om sit arbejde:

"Fælden" er uden tvivl den mest moralske af mine bøger... Dette værk er selve sandheden, dette er den første roman om de mennesker, hvor der ikke er løgne, og som lugter af mennesker [3] .

Plot

I centrum af romanen er livshistorien om Gervaise Macquart (se Rougon karriere ), der sammen med sin elsker Auguste Lantier stikker af fra landsbyen til Paris og slår sig ned i et lille værelse i et af byens fattigste kvarterer. .

Romanen begynder med en beskrivelse af Gervaises liv, som Lantier hurtigt forlader og efterlader hende med sine to sønner.

Efter nogen tid gifter Gervaise sig med tagdækkeren Coupeau, som hun finder en ærlig mand: han drikker ikke og er klar til at gifte sig med hende, på trods af vanskelighederne. En kombination af lykkelige omstændigheder og flid hjælper Gervaise og Coupeau med at samle besparelser, der giver dem mulighed for at ruste deres liv.

Efter fire års ægteskab har parret datteren Nana (se Nana ). Efter hendes fødsel sker en tragisk begivenhed: Kupo falder ned fra taget og forbliver sengeliggende i flere måneder. På trods af situationens kompleksitet beslutter Gervaise sig for at opfylde en gammel drøm - hun køber et vaskeri. Under sygdommen får hovedpersonens mand dårlige vaner – han begynder at drikke, får dårlige venner – og bliver til sidst fra en hårdtarbejdende familiefar til en alkoholiker, der ikke vil arbejde.

Familien har meget gæld.

Efter nogen tid kommer hendes tidligere elsker, Auguste Lantier, til Gervaise, som bliver en ven med Coupeau. Venner arbejder ikke, de lever som parasitter . Gælden vokser. Alle vanskeligheder falder på skuldrene af Gervaise, som ikke er i stand til at klare problemerne. Hun sælger vasketøjet, på grund af hvilket hun falder i fortvivlelse, begynder at drikke meget. Hendes datter Nana, som er blevet moden på dette tidspunkt, beslutter sig for at forlade hjemmet og blive danser på en natklub . Kupo går amok på grund af alkohol og ender flere gange på et børnehjem.

Efter Coupeau's død befinder Gervaise sig alene i sit skab. Hun fortsætter med at drikke meget, indtil hun dør alene i fattigdom.

I kultur

Noter

  1. ↑ Émile Zola, L'assommoir, traduzione di Ettore Venzi; Collana I libri del sabato (19), Roma, Gherardo Casini Edizioni periodiche, 1966, side 400.
  2. ↑ Jacques Noirey. Præfaces des romans français du XIXème siècle: Anthologie . — Le Livre de Poche, 2012-01-27. — 185 s. - ISBN 978-2-253-15860-8 . Arkiveret 4. maj 2021 på Wayback Machine
  3. ↑ P. A. Ivanovich. Zola . - M .: Young Guard (ZhZL), 1969.