Dudic, Dragoilo

Dragoilo Dudic
serbisk. Dragoło Jovana Dudić

Frimærke fra 1973 med et portræt af Dragoilo Dudić
Fødselsdato 9. december 1887( 1887-12-09 )
Fødselssted Klinci , Kongeriget Serbien
Dødsdato 29. november 1941 (53 år)( 1941-11-29 )
Et dødssted Mackat , Nedichevsk Serbien
tilknytning  Kongeriget Jugoslavien Socialistisk Jugoslavien
Type hær militærlæge
Års tjeneste 1909-1913, 1914-1918, 1941
Rang sergent
kommanderede Valevsky partisan afdeling
Kampe/krige
Præmier og præmier Folkets Helteorden
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Dragoilo Jovanovich Dudich ( serbisk. Dragolo Jovana Dudiћ ; 9. december 1887 , Klintsy  – 29. november 1941 , Machkat ) var en serbisk forfatter og soldat, deltager i både Balkan og begge verdenskrige. People's Hero of Jugoslavia, far til Milos Dudić , også People's Hero of Jugoslavia.

Biografi

Tidlige år

Født 9. december 1887 i landsbyen Klintsi nær Valjevo i familien Jovan og Vishnya Dudich [1] Han kom fra et velhavende patriarkalsk samfund, hvor man mente, at træning og uddannelse kun var mulig for borgerne. Han lærte sig selv at læse og skrive og blev den mest læsekyndige bonde i sin landsby og en af ​​de mest læsekyndige indbyggere i Serbien. Uddannet på et medicinsk universitet i England lærte han engelsk.

I 1909 blev Dragoilo indkaldt til den serbiske hær, der tjente som militærlæge. Han steg til rang af sergent, deltog i begge Balkan-krige. I Første Verdenskrig deltog han i kampe mod de østrig-ungarske tropper, efter den serbiske hærs tilbagetog gennem Albanien i 1915 blev han evakueret til Thessalonika-fronten. Under krigen mødtes han med venstrefløjspolitikere og gennemsyret af deres ideer. Efter krigens afslutning i 1919 meldte han sig ind i Jugoslaviens Socialistiske Arbejderparti (kommunister) .

Mellemkrigstiden

I sin landsby dannede Dragoilo en partiorganisation i 1920, flere gange var han kandidat til folkets deputerede i 1923 og 1925. Han var medlem af Valjevo City Committee i CPY og medlem af den serbiske regionale komité siden 1940. I mellemkrigsårene udgav han kommunistpartiets aviser og blade: Politika, Radnichke Novine, Rad, Narodna Pravda. Han udgav også en samling historier og digte af landdistriktsforfattere "Bag Ploven".

Guerillakrigsførelse

Efter starten af ​​krigen med Tyskland organiserede Dudich Sr. en antifascistisk bevægelse mod de tyske besættere. I juli 1941 dannede han Kolubara-partisankompagniet og stod senere i spidsen for Valevsky-partisanafdelingen. I november 1941 stod han i spidsen for det vigtigste folks befrielsesråd i Serbien. Dræbt i aktion mod tyskerne den 29. november 1941 i slaget ved Machkata .

Familie

Hele familien Dragoyla deltog i Folkets Befrielseskrig. Søn, Milos , steg til rang af oberst i den jugoslaviske hær, blev dødeligt såret i slaget ved Priyepol , posthumt tildelt titlen som Folkets Helt i Jugoslavien. Stevkas kone og datter Zorka var fanger i koncentrationslejren Banice , en anden datter var fange i Auschwitz .

Hukommelse

Angiv begivenheder

Ved et dekret fra Præsidiet for Nationalforsamlingen i Den Føderale Folkerepublik Jugoslavien af ​​14. december 1949 blev Dragoilo Dudich posthumt tildelt titlen Jugoslaviens Folkehelt. I Serbien i 1987 og 1988 blev der afholdt begivenheder for at markere 100-året for hans fødsel [2] . I anledning af dette jubilæum blev der den 25. februar 1988 afholdt en forskningskonference i Valevo [3] .

Dagbog

I 1945 udkom Dragoilo Dudichs "Dagbog", hvori forfatteren detaljeret beskrev sine indtryk af de første måneder af Folkets Befrielseskrig. Optegnelser i dagbogen blev foretaget fra 1. september til 5. november 1941 .

12- september. Om eftermiddagen ankom en kurer fra firmaet Kolubara. Rapporten oplyste, at et køretøj fra Indenrigsministeriet blev beslaglagt sammen med en assisterende chef for gendarmeriet, en anden person og en gendarmchauffør. Materialerne indeholdt flere forfalskede certifikater og ordrer fra indenrigsministeriet vedrørende organisering af tilbageholdelser af kommunister. Heraf følger det naturligvis, at Drazha Mikhailovich , chefen for Ravnogorsk Chetniks, i forbindelse med disse operationer gik over til myndighedernes side. Nu forstod alle formålet med denne jonglør, der udgav sig for at være vores allierede i folkekrigen [4] .

Originaltekst  (Serbo-Chorv.)[ Visskjule] 12. septembar: U toku dana došao je kurir Kolubarske čete. Ministarstva unutrašnjih dela sa pomoćnikom komandanta žandarmerije, još jednim čovekom i šoferom žandarmom. Od materijala nađeno je nekoliko lažnih legitimacija i naredba Iz ove naredbe jasno se vidi da je i Draža Mihailović, komandant četnika sa Ravne gore, u vezi sa ovom akcijom na strani vlade. Det er trist, at du ikke kan lide det, og det er meget trist.

Efter at den væbnede konflikt mellem tsjetnikerne og partisanerne begyndte, skrev Dudic følgende i sin dagbog:

For et par dage siden var der en kamp mod fem hundrede chetnikere fra Draže Mihailovićs afdelinger. De blev besejret, omkring 140 blev taget til fange. Vores tropper besejrede dem i Pozhezh, i den kamp led vores partisaner enorme tab. Chefen for bataljonen, vennen Kapelan, to kompagnichefer og mange almindelige partisaner omkom […]

Faktum er, at i stedet for at kæmpe mod de fascistiske banditter, fører vi en brodermorderkrig; i stedet for at udgyde fjendens blod, udgyder vi kun vores eget. I stedet for at opsnappe og fange fjendens lastbiler, griber Draže Mihailovićs mænd vores lastbiler og tager alt, hvad det serbiske folk ofrede i den nationale kamps navn; i stedet for at kæmpe og dræbe tyskerne, forbereder de baghold mod vores folk og dræber dem på forræderisk vis [5] .

Originaltekst  (Serbo-Chorv.)[ Visskjule] Pre nekoliko noći došlo je do borbe på oko 500 četnika iz odreda Draže Mihailovića. Razbijeni su i oko 140 zarobljeno. Naši su likvidirali četnike u Pozezi. U toj borbi su naši partizani imali strahovite žrtve. Poginuo er komandant bataljona drug Kapelan, dva komandira četa i mnogo partizana. [...]

Dogodilo se to da umesto borbe protiv fašističkih razbojnika vodimo borbu sa braćom; umesto da prolivamo neprijateljsku krv, mi se međusobno krvimo. Umesto da ljudi Draze Mihailovića presreću neprijateljske kamione i otimaju, oni presreću naše kamione i otimaju ono što je srpski narod odvajao od svojih usta i davao za narodnu borbu; umesto da presreću Nemce i Nemce ubijaju, oni presreću naše ljude i ubijaju iz zasede.

Ivo Andrić skrev om Dragoyla Dudics dagbog: ”Dette er en af ​​de poster, hvor hverken ambitioner eller litterære planer spiller nogen rolle; de har i stedet stor litterær og dokumentarisk værdi, og de er pudsigt nok direkte relateret til de bedste litterære værker.

Siden 2011 har der været Dragoilo Dudić Foundation, som afholder en årlig publicistkonkurrence om emnet det serbiske folks befrielseskrig.

Et monument over Dragoilo Dudić er rejst i Vidy Jocić-parken i Valjevo .

Noter

  1. ↑ Glasnik, bro 24 Arkiveret 3. december 2013 på Wayback Machine , land 139 og 166, Mežuopshtinsky Historical Archive, Vajevo, 1989.
  2. ↑ Milorad Radoјchiћ: Stogodish rozheњa Dragola Dudіћ Arkivkopi dateret 3. december 2013 på Wayback Machine , land 129-135, på Glasnik, broј 23 Arkivkopi dateret 4. november 2013 på Wayback Machine , Metorusky archivesky, 8.
  3. ↑ Saopshteњ og diskussioner af den videnskabelige nærige Zeo "Glasnik", bro 24 Arkivkopi af 3. december 2013 på Wayback Machine , Mežuopshtinsky Historical Archive, Vajevo, 1989. år.
  4. ↑ http://www.znaci.net/00001/11_4.htm Arkivkopi dateret 1. maj 2013 på Wayback Machine Nikola Milovanović - DRAŽA MIHAILOVIĆ
  5. ↑ Dudic, str. 240

Litteratur