Joko Pekik | |
---|---|
indon. Djoko Pekik | |
| |
Navn ved fødslen | Djoko Pekik |
Fødselsdato | 2. januar 1937 (85 år) |
Fødselssted | Grobogan, Purwodadi, Central Java |
Borgerskab | |
Genre | maler |
Studier | Indonesian Fine Arts Academy i Yogyakarta (1962) |
Stil | realisme , impressionisme |
Djoko Pekik ( Indon. Djoko Pekik ; 2. januar 1937 , Grobogan, Purwodadi, Central Java ) er en indonesisk kunstner.
I 1962 dimitterede han fra Academy of Fine Arts i Yogyakarta. Sammen med andre kunstnere ( Amrus Natalsha , Kuslan Budiman , Adrianus Gumelar, Isa Hasanda osv.) var han en del af kunstværkstedet "Bumi Tarung" (Kampens Land) i Yogyakarta [1] . Han var tilhænger af kunstneren Affandi . På udstillingen i 1964 blev et af hans malerier optaget blandt de fem bedste malerier i landet [2] .
Han deltog aktivt i aktiviteterne i "People's Culture Society" ( Lekra ), som var under regi af det kommunistiske parti i Indonesien . Efter begivenhederne den 30. september 1965 blev han undertrykt og indtil 1972 sad han fængslet i fængslet. Efter løsladelsen kunne han ikke aktivt beskæftige sig med maleri og tjente til livets ophold som skrædder [3] . Siden slutningen af 1980'erne begyndte at udstille sine malerier på udstillinger: i 1989 - i USA, i 1990 - i Jakarta Edwin Gallery. I 2013 havde han en soloudstilling på National Gallery, og i 2015 på National Museum of Yogyakarta.
Hovedtemaerne i kunstnerens malerier er det arbejdende folks hårde liv, stilen er en blanding af realisme og ekspressionisme. Kunstnerens lærreder opbevares i Indonesiens Nationalgalleri og i private samlinger. Maleriet "Obsessive pursuit" (1965) er i samlingerne på Statens Museum for Østen [4] . I 2019 blev et af hans malerier ("Petruk bliver en rajah, og Semar bliver hans kusk") købt af den indonesiske præsident Joko Widodo [5] .