Delta² kamæleon

Delta 2 kamæleon
Stjerne
Observationsdata
( Epoke J2000.0 )
højre opstigning 10 t  45 m  47,00 s [1]
deklination −80° 32′ 24,68″ [1]
Afstand 351 ± 5  St. år (108 ± 2  stk .)
Tilsyneladende størrelse ( V ) 4,42 [2]
Konstellation Kamæleon
Astrometri
 Radial hastighed ( Rv ) +22,6 [3]  km/s
Korrekt bevægelse
 • højre opstigning −17,28 [1]  mas  om året
 • deklination −29,25 [1]  mas  om året
parallakse  (π) 9,30 ± 0,13 [1]  mas
Absolut størrelse  (V) −0,71 [4]
Spektral karakteristika
Spektral klasse B3V [5] eller B2.5IV [6]
Farveindeks
 •  B−V −0,192 [2]
 •  U−B −0,728 [2]
fysiske egenskaber
Vægt 5,0 ± 0,1 [7]  M
Radius 3,9 [8  ] R⊙
Alder 32,6 ± 16,3 [7 ] Ma 
Temperatur 15 873 [9]  K
Lysstyrke 503 [9]  L
Koder i kataloger
δ 2 Cha , CPD -79° 556, FK5 411, HIP 52633, HR  4234, SAO 258593 [10]
Information i databaser
SIMBAD data
Oplysninger i Wikidata  ?

Delta 2 Kamæleon ( lat.  δ 2 Chamaeleontis ) er en enkeltstjerne [11] i det sydlige stjernebillede Kamæleon . Med en tilsyneladende størrelsesorden på 4,42 [2] er stjernen lysstærk nok til at være synlig med det blotte øje . Baseret på målingen af ​​den årlige parallakse svarende til 9,30  mas [1] blev der opnået et skøn over afstanden fra Solen til stjernen, svarende til 351 lysår . Delta 2 Kamæleon er en af ​​to stjerner kaldet Delta Kamæleon, den anden er det svagere Delta 1 Kamæleon system i en vinkelafstand på omkring 6 bueminutter [12] . Deltakamæleonen udgør den sydlige komponent i stjernebilledets asterisme. Sammen med Gamma Chameleon peger stjernerne på et punkt inden for 2° fra den sydlige himmelpol [13] .

Objektet er en hovedsekvensstjerne af spektraltype B3 V [5] . Ikke desto mindre citerer Hiltner et al. (1969) klasse B2.5 IV [6] i deres papir , som indikerer et senere trin i stjernens udvikling, subgigantstadiet . Ifølge skøn er stjernens masse 5 gange Solens [7] , og radius er 3,9 gange Solens radius [8] . Med en alder på 32,6 [7] millioner år har stjernen en lysstyrke på mere end 500 sollysstyrker, og den effektive temperatur i atmosfærens ydre lag når 15873 [9]  K. Med en sandsynlighed på 70 % er stjernen tilhører Gould bæltet [14] .

Noter

  1. 1 2 3 4 5 6 van Leeuwen, F. (2007), Validering af den nye Hipparcos-reduktion , Astronomy and Astrophysics bind 474 (2): 653–664 , DOI 10.1051/0004-6361:2007835 
  2. 1 2 3 4 Gutierrez-Moreno, Adelina & Moreno, Hugo (juni 1968), En fotometrisk undersøgelse af Scorpio-Centaurus association , Astrophysical Journal Supplement Series Vol . 15:459 , DOI 10.1086/190168 
  3. Evans, DS (20.–24. juni 1966), Revisionen af ​​det generelle katalog over radiale hastigheder, i Batten, Alan Henry & Heard, John Frederick, Bestemmelse af radiale hastigheder og deres anvendelser, Proceedings from IAU Symposium no. 30 , University of Toronto: International Astronomical Union 
  4. Anderson, E. & Francis, Ch. (2012), XHIP: An extended hipparcos compilation , Astronomy Letters vol . 38 (5): 331 , DOI 10.1134/S1063773712050015 
  5. 1 2 Houk, Nancy (1979), Michigan katalog over todimensionelle spektraltyper for HD-stjernerne , vol. 1, Ann Arbor, Michigan: Afd. of Astronomy, University of Michigan 
  6. 12 Hiltner , WA; Garrison, RF & Schild, RE (juli 1969), MK Spectral Types for Bright Southern OB Stars , Astrophysical Journal Vol . 157:313 , DOI 10.1086/150069 
  7. 1 2 3 4 Tetzlaff, N.; Neuhäuser, R. & Hohle, MM (januar 2011), Et katalog over unge løbske Hipparcos-stjerner inden for 3 kpc fra solen , Monthly Notices of the Royal Astronomical Society bind 410 (1): 190–200 , DOI 10.1111/j. 1365-2966.2010.17434.x 
  8. 1 2 Pasinetti Fracassini, LE; Pastori, L.; Covino, S. & Pozzi, A. (februar 2001), Catalog of Appparent Diameters and Absolute Radii of Stars (CADARS) - Tredje udgave - Kommentarer og statistik , Astronomy and Astrophysics Vol . 367: 521–524 , DOI 10.0041-/ 6361:20000451 
  9. 1 2 3 McDonald, I.; Zijlstra, AA & Boyer, ML (2012), Fundamental Parameters and Infrared Excesses of Hipparcos Stars , Monthly Notices of the Royal Astronomical Society bind 427 (1): 343–57 , DOI 10.1111/j.1365-2126.x. 
  10. del02 Cha–Star , Centre de Données astronomiques de Strasbourg , < http://simbad.u-strasbg.fr/simbad/sim-id?Ident=del02+Cha > . Hentet 11. december 2016. Arkiveret 20. december 2016 på Wayback Machine 
  11. Eggleton, PP & Tokovinin, AA (2008), A catalog of multiplicity among bright star systems , Monthly Notices of the Royal Astronomical Society bind 389(2): 869–879 , DOI 10.1111/j.1365-2866.15906.2066.15906.206. x 
  12. Inglis, Michael (2012), Astronomy of the Milky Way: The Observer's Guide to the Southern Milky Way , The Patrick Moore Practical Astronomy Series, Springer Science & Business Media , s. 106, ISBN 1447106415 , < https://books.google.com/books?id=Gu4GCAAAQBAJ&pg=PA106 > 
  13. O'Meara, Stephen James (2002), Deep-Sky Companions: The Caldwell Objects , Cambridge University Press , s. 424, ISBN 0521827965 , < https://books.google.com/books?id=3Hg6YHgx9nAC&pg=PA427&lpg=PA427 > 
  14. Bobylev, VV & Bajkova, AT (september 2007), Kinematics of the Scorpius-Centaurus OB association , Astronomy Letters vol. 33 (9): 571–583 , DOI 10.1134/S10637037079