Digest ( engelsk digest "resumé, resumé " fra latin digerere "at dividere") i medierne er et informationsprodukt ( udgave , artikel , udvalg), der indeholder korte anmeldelser, anmærkninger og hovedbestemmelser af artikler, eller hvor indholdet af mest interessante publikationer i en vis periode. Formatet er praktisk til at blive bekendt med de vigtigste nyheder om et bestemt emne, indholdet af undersøgelsen [1] .
I en bredere forstand er en digest en samling af uddrag fra forskellige kilder om et specifikt emne. Ordet digest indgår i navnet på en række publikationer, der har specialiseret sig i at genoptrykke andres materialer (oftest i forkortet og systematiseret form). Disse publikationer omfatter " Reader's Digest " ( Reader's Digest ) - et månedligt litterært og politisk magasin i USA .
Praksis med at udarbejde forskellige tematiske samlinger og "resuméer" opstod i antikken. De mest berømte er Digesta (Digesta eller Pandectae) - en samling af uddrag fra romerske advokaters skrifter, som udgjorde hoveddelen af den byzantinske lovkodificering, senere kendt som Code of Civil Law ( Corpus juris civilis ). Fra de gamle slaviske "resuméer" er et eksempel Zlatostruy - en bog, der blev kompileret i det gamle Bulgarien . Den indeholder (i den mest komplette udgave) 136 artikler udvalgt fra John Chrysostoms værker . Izbornik af Svyatoslav er den næstældste (efter Ostromirov-evangeliet ) gamle slaviske manuskriptbog, som er et uddrag fra kirkefædrenes værker. Katekismus , en bog, der indeholder de vigtigste bestemmelser i det kristne dogme, ofte præsenteret i form af spørgsmål og svar, tilhører den samme type skrifter .
Tidsskrifter svarende til moderne fordøjelser blev udbredt i slutningen af det 17.-18. århundrede, men selve ordet fordøje blev ikke brugt dengang. Digests blev udgivet under titler som "Extrakt" (uddrag), "Anmerkungen" (noter), "Auszüge" (uddrag) osv. [2]
I Rusland dukkede de første fordøjelser op i det 17. århundrede. For at betegne dette begreb blev ordet klokkespil, lånt fra det hollandske sprog, brugt. Klokken blev samlet i ambassadørordenen for zaren og Boyar Dumaen på grundlag af tyske og hollandske aviser. På nuværende tidspunkt bruges ordet "klokkespil" som en historisk betegnelse for russiske anmeldelser af den europæiske presse fra det 17. - tidlige 18. århundrede. [3] I det 18. århundrede brugte Collegium of Foreign Affairs ordet "ekstrakt". Uddrag blev ikke kun kaldt presseanmeldelser, men også resuméer (i håndskrevne eller trykte form) af andre dokumenter [4] .
Ordet "fordøje" kom først ind i det russiske sprog i det 20. århundrede. National Corpus of the Russian Language registrerer det for første gang i 1993 [5] , selvom individuelle fordøjelser begyndte at dukke op allerede i 1980'erne. [6] . I februar 1989 begyndte den ugentlige "Digest 24 Hours" at blive udgivet i Leningrad, hvis logo lød "Oversigt over den indenlandske og udenlandske presse" . Publikationen udgives stadig i samme format med samme regelmæssighed. . Fordøjelsen af avisen "Kuranty" under navnet "Digest-Kuranty" er blevet udgivet siden 1991. I 1991 udkom også den første udgave af den russiske udgave af magasinet "Reader's Digest". Mest sandsynligt var dette drivkraften til den brede spredning af ordet på det russiske sprog. På nuværende tidspunkt er ordet blevet "moderne", men dets betydning er endnu ikke helt fastlagt. [7] Den udbredte brug af ordet "fordøje" for at henvise til anmeldelser af publikationer af forskellige typer er et træk ved det russiske sprog. På andre sprog bruges udtrykket "presseanmeldelse" normalt (på engelsk "press review", se World Press Review ; på polsk "przegląd prasy", se Przegląd Prasy osv.).