Humboldthøjde ( Humboldthöhe , tysk Humboldthöhe ) er en 85 m høj høj i Humboldthain People's Park i Berlin . Dukkede op efter Anden Verdenskrig på stedet for en faldefærdig luftværnsbunker.
I 1941-1942 blev der efter beslutning fra Wehrmacht -kommandoen rejst to antiluftskytstårne i Humboldthain People's Park . Den mindre var beregnet til at rumme kommando og kontrol, med den større udstyret med fire luftværnskanoner, den skulle udføre luftforsvar. I de første efterkrigsår blev tårnene brugt som pakhuse, til laboratorier, syværksteder. Der blev derefter lavet en aftale af de allierede myndigheder om at nedrive alle bunkere i Berlin. Underminering af luftværnstårne i Humboldthaine blev udført af franske specialister. Den mindre bunker blev revet ned den 14. december 1947, dækket af byggeaffald og jord og blev til det nuværende Mount Rodelberg. Den større bunker blev sprængt to gange i marts 1948, de to sydlige luftværnspladser blev ødelagt, men de to nordlige, beliggende tæt på jernbanen, blev besluttet tilbageholdt af sikkerhedsmæssige årsager for ikke at beskadige sporene af Berlin Ring Jernbane .
Landskabsplejen af ruinerne af bunkeren og det tilstødende territorium blev udført i henhold til projektet af arkitekten Günther Rikk , som tiltrak flere små virksomheder til byggeriet. Ruinerne af bunkeren i Humboldthein i 1951 var dækket af byggeaffald. Bunkerens ydre nordvestlige væg er bevaret og har fungeret som klatrevæg siden 1980'erne under ledelse af den tyske alpeunion [1] . Et kunstigt bjerg var dækket af jord, hvorpå der blev plantet træplanter. Bakkens navn blev valgt blandt 980 forslag fra offentligheden. Humboldt Height blev taget i brug som et rekreativt anlæg den 13. september 1952. Senere blev et skulpturelt "Mindesmærke for Tysklands enhed" installeret på et af luftværnstårnene, hvis højtidelige åbningsceremoni fandt sted på seksårsdagen for opførelsen af Berlinmuren . To vandrestier fører til toppen af Humboldthøjden. En organisation af berlinske gravere gennemfører ture inde i luftværnsbunkeren.