Vidsten Group ( Dan. Hvidstengruppen ) var en jysk modstandsgruppe fra Vidsten , omkring 10 km nord for Randers , den første danske gruppe til at modtage forsyninger og faldskærmstropper nedkastet fra britiske bombefly. Gruppens operationelle zone strakte sig fra Randers til Mariager . Gruppens centrum var den lille kro Vidsten (Dan. Hvidsten Kro ) ejet af Marius Fiel . I et år - fra marts 1943 til marts 1944 - deltog gruppen i modtagelsen af våben, ammunition, sprængstoffer leveret med luft og sørgede også for mødet mellem faldskærmstropper. Gruppens aktiviteter i april og maj 1943 bidrog væsentligt til den danske modstandsbevægelse, som så blev noteret hele sommeren 1943.
Efter oprettelsen af gruppen, ud over hotellets ejer og hans slægtninge, sluttede naboer sig hurtigt til modstandsbevægelsens aktiviteter. Vidsten-gruppen omfattede folk med forskellige erhverv - blandt andet en mekaniker, en radioudstyrsforhandler, en taxachauffør, en karosseribygger , en møller, en købmand, en dyrlæge m.fl.
Efter de første modtagelser af varer og personer tilbød gruppen den britiske side, som de var i fast radiokontakt med, en ny udleveringsplads nær Allestrupgor (Dan. Allestrupgård ), tættere på Vidsten hotel. Der var sumpede gruber det sted, hvor det var nemmere at skjule containerne. Briterne gav det nye websted kodenavnet Mustard Point . Mange, mange fald på Mustard Point forløb uden problemer, selvom gruppen fra tid til anden måtte improvisere for at undgå tyskernes opmærksomhed, som patruljerede området i jagten på mulige steder for nedkastning af forsyninger og landingsagenter. I alt modtog gruppen i april-maj 1943 fra det britiske SOE og sørgede for dækning og akklimatisering til 7 faldskærmssoldater og 50 containere med våben og sprængstoffer.
De vellykkede og talrige "receptioner" udført af Widsten-gruppen blev bemærket efter krigen af repræsentanter for SOE , som anså Mustard Point for at være et af de bedste drop-steder i drift, og selve gruppen en af de mest effektive modtagelsesgrupper i hele Europa. .
Næsten altid foregik operationer efter identiske scenarier. Først modtog Widstens gruppe et forudaftalt signal fra den britiske BBC -radiostation "Hello Elias - listen again", hvilket betød, at hun skulle være klar præcis ved midnat til at modtage last, da det britiske Halifax-bombefly fløj over sumpen. Efter at have landet lasten var det nødvendigt at tømme containerne så hurtigt som muligt, skjule containerne og slette alle spor, som Gestapo måtte støde på . Containernes indhold blev derefter leveret til Vidsten, hvorfra det blev delt i mindre dele og sendt til Randerses hemmelige pakhuse. Fra disse pakhuse blev det distribueret til de jyske sabotagegrupper, som brugte sprængstoffer i operationer på jernbaner, broer, mod fabrikker, der arbejdede for tyskerne og andre steder.
I december 1943 beslaglagde Gestapo-officerer i Aarhus to agenter, der var landet i Danmark tilbage i april lige gennem Mustard Point . Under tortur udgav de deres kontakter med Widsten-gruppen, som gradvist tillod Gestapo at optrevle SOE-spionnetværket i Jylland. I marts 1944 blev 12 medlemmer af Vidstengruppen arresteret og efterfølgende dømt til døden af besættelsesmagten .
Den 26. juni 1944 begyndte de begivenheder, der senere skulle blive kendt som Københavnsstrejken i 1944 , at udvikle sig hurtigt . Strejken skal ses som et generelt udtryk for den øgede modstandsvilje og forventningen om et forestående nederlag for tyskerne på baggrund af nyheden om de allieredes landgange i Normandiet den 6. juni 1944. Væksten i utilfredshed og proteststemninger intensiveredes betydeligt som en reaktion på de foranstaltninger, der blev truffet over for modstandskrigerne - fængselsstraffe og henrettelser af gidsler. Nyheden om skyderiet ved daggry den 30. juni 1944 af otte mænd fra Vidstengruppen nåede i løbet af samme dag befolkningen, hvilket førte til en stigning i aktiviteten blandt københavnerne. Efter at have modtaget nyheden om henrettelsen udviklede individuelle strejker og demonstrationer sig til en generalstrejke med barrikader og bål i Københavns gader, som straks resulterede i direkte sammenstød mellem byfolk og de skærpede Wehrmacht-styrker. Dansk Frihedsråd krævede befolkningen fortsat at gøre modstand, og først den 5. juli blev strejken afbrudt.
Vidstengruppen blev de første danske modstandsfolk, der lovligt blev dømt til døden af besættelsesmagten og henrettet.
| Danmark og den danske modstandsbevægelse | |
|---|---|
| Organisationer |
|
| Ledere |
|