Der var så mange barbersaloner og begravelsesoptogsbureauer i amtsbyen N, at det så ud til, at byens indbyggere kun var født til at barbere sig, klippe deres hår, opfriske deres hoveder med en vetetal og straks dø.
" Tolv stole "By N ( også distriktsby N , provinsby N eller by NN [1] ) er et fiktivt toponym, der i russisk litteratur bruges til at henvise til en "provins, provins" by, amt , provins eller anden administrativ enhed.
" By NN " findes i " Dead Souls " og " Inspector General " af N.V. Gogol , i historier og skuespil af A.P. Chekhov , i historien om I.S. Turgenev " Asya ", i værker af F. M. Dostoevsky , G I. Uspensky , i " De tolv stole " af Ilf og Petrov , "The City of En " af L. I. Dobychin , "Toad Zhabyche Skovorodkin" af E. N. Uspensky og i mange andre værker. En lignende rolle i kunstværker spilles nogle gange af byens navn " Ensk " (" To kaptajner " af V. A. Kaverin , "The Abduction of the Iroquois" af Yu. V. Sotnik , "Catfish" af O. Cherry , etc.).
Litteraturkritiker Stepan Shevyryov (1804-1864) fremhævede en anden person i Gogols digt Dead Souls , "leve ... sit fulde, hele liv og skabt af digterens komiske fantasi, som i denne skabelse udspillede sig til dets fulde og næsten frasagde sig væsentlige liv", hvorunder han mener by N. Denne by er ikke en af provinsbyerne i det russiske imperium , den er sammensat af mange data, bemærket af forfatteren i forskellige dele af Rusland og smeltet sammen til en ny, mærkelig helhed [2 ] .
Den officielle del af byen N, skriver Shevyryov, er repræsenteret af guvernøren, en gammel mand, der broderer på tyl, en anklager, seriøs og tavs, en postmester, en vid og en filosof, en formand for kammeret - en fornuftig , elskværdig og godmodig person, en politimester - en far og velgører, samt andre embedsmænd opdelt i tykt og tyndt. Den uofficielle del består, "for det første af oplyste mennesker, der læser Moskovskie Vedomosti, Karamzin og så videre, derefter tyuryukov, bobakov og damer, der kalder deres mænd de kærlige navne "lille æg", "fed mand", "puzanchik", " blackies", "kiki" og "buzz". Af disse sidstnævnte var der især to, der udmærkede sig: Damen er ganske enkelt behagelig, og damen er behagelig i alle henseender .
Der er en have i byen, hvor træerne "ikke er højere end siv", men aviserne sagde i anledning af belysningen, at den "består af skyggefulde, bredgrenede træer, der giver kølighed på en varm dag." Særlige vogne kører rundt i byen, hvoraf rangler og hjulfløjter er vidunderlige. "Byens karakter er venlig, gæstfri og mest genial," skriver Shevyryov, "hans samtaler bærer præg af en speciel korthed, alt er familiært, alt er velkendt og så indbyrdes. Uanset om byen spiller kort, har den sine egne specielle ordsprog og udtryk for hver farve og hvert kort. Om han taler indbyrdes, har han sit eget ordsprog for hvert navn, som ingen bliver stødt over. Kritikeren bemærker, at hvis læseren ønsker at få en idé om det særlige sprog i denne by, så bør læseren lytte "til den berømte historie om postmesteren, byens første taler, om kaptajn Kopeikin" [2] .
Officielle anliggender i en sådan by præsenteres som værende i familielivet: "bestikkelse, en slags hjemlig, gammelt accepteret skik, som ingen er forbløffet over ... På trods af at denne by ikke er en af vores velkendte provinsbyer og blev skabt af en hånende, digterens legende fantasi, - trods alt det er byen så levende og naturlig, at vi forstår, at så snart som i den, og ikke i nogen anden by, Chichikov kunne bringe til virkelighed del af hans ekstraordinære modige plan ” [2] .
Forsker V. L. Alekseeva skriver, at i Rusland, som så billedet af Skt. Petersborg gennem Pushkins øjne , og billedet af byen N gennem Gogols øjne, bliver det umuligt at opfatte billedet af byen uden at tage højde for opfattelse af digtere og forfattere [3] .
Forsker N. A. Belova bemærker, at begrebet "provinsby" i værker af Gogol , Saltykov-Shchedrin ( Vyatka , "History of a City"), Odoevsky , Lermontov ("Tambov-kasserer"), Griboyedov , ( Saratov , nævnt som en eksilstedet Sophia i " Ve fra Viden ") får ironiske konnotationer i teksterne. Begrebet "provins/amtsby" er mest udviklet i Gogols prosa. "En provinsbys semiotik," skriver forskeren, "er udstyret med følgende træk: fraværet af tidens bevægelse, som synes at være stoppet, moralens vildskab og begivenhedernes anekdotiske karakter, bevidstheden om mindreværd, amtslivs sårbarhed ... Begrebet "amtsby" i N.V. Gogol udfører en meget vigtig funktion og koncentrerer i sig selv ikke kun fatamorganiseringen af russisk liv, men også den jordiske verden, som har glemt sit formål - at være en afspejling af Himlens By" [4] .
By N er også nævnt i " De tolv stole ". Selvom bogen foregår i Sovjetunionen , bruger Ilf og Petrov udtrykket "amtsby N". Denne kendsgerning forklares af det faktum, at på tidspunktet for romanen, i 1927 , forblev mindre end en fjerdedel af USSR's territorium uden for den nye zoneinddeling. Reformen af den administrativ-territoriale opdeling begyndte faktisk i 1923 og sluttede kun seks år senere. Således antyder ordet "distrikt" i denne sætning, at det beskrevne dødvand snart vil forsvinde [5] .
Der er ingen byer i Rusland med navnet Ensk, men nogle byer kaldes det i hverdagen. Blandt dem er Nizhny Novgorod [6] , Novosibirsk , [7] Novokuibyshevsk , [7] [8] Nevinnomyssk , [9] Novomoskovsk .
Ofte udtales den engelske forkortelse "NSK" "Ensk". Denne forkortelse bruges til at angive Norilsk ( lufthavnskoden for Norilsk er NSK) og Novosibirsk (på internettet har mange websteder relateret til Novosibirsk "nsk" i deres navne, der er også et andet niveau domæne "nsk.ru" for websteder af virksomheder beliggende i Novosibirsk).