Rektor - rang af en præst i det gamle Rusland , der ledede koristerne for hver af de to kliros (ansigter) i et kloster eller sognekor . I store klostre, hvor der blev dyrket gudstjeneste i flere templer på én gang, steg antallet af overmænd til fire eller flere. I gamle russiske kvindeklostre blev nonnen, der ledede koret, kaldt hovedhovedet .
Oplysninger om de gamle russiske hoveders aktiviteter blev bevaret i dokumenter og liturgiske bøger fra det 16.-17. århundrede. Fra midten af det 17. århundrede begyndte den gamle russiske Znamenny-sang i den russiske kirke at blive erstattet af partesang , og navnet på lederen af koret ændrede sig fra leder til korleder . I begyndelsen af det 20. århundrede definerede Encyclopedic Dictionary of Brockhaus og Efron og Orthodox Theological Encyclopedia udtrykket "hovedmand" som hovedassistenten for regenten, lederen af venstre kliros. I begyndelsen af det 21. århundrede kaldes begge ledere - både højre og venstre kliros - normalt for "regent". Navnet "rektor" er blevet bevaret i Old Believers , hvor Znamenny-sang bruges .
Forstanderen er valgt som den bedste korist på kliros. Han skal kende reglerne for gudstjenesten godt, kende krogene godt , og han skal have øre for musik og have gode vokale evner. Ofte fungerer rektor som kanonark .
I hook-bøgerne er der talrige indikationer på, hvad den eller den leder skulle udføre ("første", "andet").
Løn til forstandere og kliroshans havde et navn i antikken - "helbredt". I oldtiden var hovedmændene, udover at synge på kliros, beskæftiget med at kopiere liturgiske bøger. Individuelle ledere er kendt som helte fra militære begivenheder. I juli 1609, da den polske afdeling af Jan Sapieha forsøgte at storme Trinity-Sergius klosteret , spillede Paisiy Litvinov, leder af højre kliros, og Gury Shishkin, leder af venstre kliros, en fremragende rolle i at organisere forsvaret af klostret .
Blandt de gamle troende - Bespopovtsy leder ledere ofte samfund.
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|