Guillaume de Cabestany

Guillaume de Cabestany
Fødselsdato 1162 [1]
Fødselssted
Dødsdato 1212 [2] [1]
Land
Beskæftigelse troubadour , komponist , digter
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Guillaume de Cabestany ( ox. Guilhem de Cabestany , XII århundrede ) [3] - en fremtrædende repræsentant for troubadourernes provencalske poesi , sang mest om kærlighed.

Biografi

Hans biografi, såvel som biografien om andre troubadourer, gennemgik senere litterær bearbejdning. Capestagne, søn af en fattig ridder, ankom til grev Raymond af Roussillons hof og blev en af ​​hans vasaller. Raymonds kone, blev forelsket i en troubadour; han gengældte hende. Greven mistænkte sin kone for utroskab og forhørte Guillaume, men han formåede at aflede mistanken, idet han tilstod, for tilsyneladende, forelsket i Agnes, søster til grevinde Margaret.

Grevinden, der ikke gættede om Capestagnes list, tog denne tilståelse for sandheden; hendes begejstring, såvel som sonetten af ​​Cabestagne, komponeret i anledning af deres forsoning, åbnede øjnene på greven, som efter at have dræbt troubaduren fodrede sin kone med sit hjerte. Da hun fandt ud af dette, erklærede hun højlydt til sin mand om sin evige kærlighed til digteren og kastede sig fra balkonen og dræbte sig selv.

Cabestans og hans elskedes død forårsagede forfølgelse af hendes hævnende mand af naboer og hans overherre, Alfons af Aragon . Capestans skæbne tjente som tema for adskillige middelalderlige værker, der sang om kærlighed og skønhed. Plottet om det "spiste hjerte" blev brugt i "Decameron" af Bocaccio (dag 4, novelle 1), det findes også i efterligninger af "Decameron".

Den melankolske kanson af Cabestagne "Sød-ond sorg, som Amor gav mig ..." er kommet ned til vor tid i 22 manuskripter, hvilket indikerer dens enorme popularitet.

Noter

  1. 1 2 de Cabestanh, Troubadour Guilhem // CERL Thesaurus  (engelsk) - Consortium of European Research Libraries .
  2. Gran Enciclopèdia Catalana  (kat.) - Grup Enciclopedia Catalana , 1968.
  3. Kreativ aktivitet ca. 1212 (Trubadourernes sange. - M .: Nauka, 1979, s. 247)

Litteratur