| Ostrovnoes våbenskjold | |
|---|---|
| detaljer | |
| godkendt | 27. december 1996 |
| Nummer i GGR | 136 |
Den heraldiske beskrivelse ( blazon ) lyder:
I en bølget krydset azurblå (blå, cyan), sølvfelt - et gyldent rensdyr , ser op og går langs en azurblå bakke (halvcirkel), belastet med sølvlaks , på siderne af hjorten - udgående næser af gyldne råger , sejler langs den sølvhalvdel af marken, hvorfra gyldne reb med ankre blev sænket , i sølv skiftende farve til azurblå. Det uklare, smalle hoved dissekeres gentagne gange i filamentøse dele.
Proceduren for at gengive byens våbenskjold er fastsat af loven fra ZATO Ostrovnoy "Om ZATO Ostrovnoys våbenskjold".
I 1920-1927 var territoriet for den nuværende by Ostrovnoy en del af Ponoi volost, i 1937-1963 var det en del af den samiske region, hvis centrum var landsbyen Iokanga (kendt siden 1611 ), og siden 1938 bosættelsen Gremikha. Siden 1963 har Gremikha landsbyråd været en del af forstadsområdet i byen Severomorsk . Den 14. september 1981 modtog landsbyen Gremikha navnet "byen Ostrovnoy". Samme år blev navnet "Murmansk-140" givet til byen for åben korrespondance. I 1994 blev navnet på den "lukkede administrativ-territoriale formation" (ZATO) Ostrovnoy afklassificeret.
Våbenskjoldet blev godkendt den 17. december 1995 . Efter revision blev det gengodkendt den 27. december 1996 ved en resolution fra deputeretrådet i den lukkede by Ostrovnoy. Våbenskjoldet er inkluderet i den russiske føderations statsheraldiske register under nr. 136.
| Heraldik af Murmansk-regionen | ||
|---|---|---|
| bydele |
| Murmansk -regionen |
| Kommunale distrikter | ||
| Kommunale områder |
| |
| bymæssige bebyggelser |
| |
| Landlige bebyggelser | ||
| Bosættelser | ||