Stephen Gardiner | |
---|---|
Stephen Gardiner | |
Biskop af Winchester | |
1531 - 1555 | |
kansler | |
1553 - 1555 | |
Monark | Mary I Tudor |
Fødsel |
OKAY. 1497 Bury St Edmunds , England |
Død |
12. november 1555 Whitehall , London , England |
Gravsted | |
Far | William Gardiner [d] [1] |
Mor | Helen Tudor [d] [1] |
Uddannelse | |
Holdning til religion | Church of England og den katolske kirke [2] |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Stephen Gardiner ( eng. Stephen Gardiner ; ca. 1497 , Bury St. Edmunds - 12. november, 1555 , Whitehall , London ) - engelsk statsmand og religiøs skikkelse, biskop af Winchester , humanist og videnskabsmand. Som reformator deltog han både i oprettelsen af en separat anglikansk kirke og efterfølgende i genkatoliseringen af England under dronning Mary I.
Født i familien af en tøjhandler John Gardiner og Helen, den uægte datter af Jasper Tudor, hertug af Bedford [3] (således var Stephen en anden fætter til kong Henry VIII ). I 1507 rejste Stephen til Paris for at få en uddannelse, og der mødte han Erasmus af Rotterdam . Fra 1511 studerede han ved Cambridge University , i 1520 blev han doktor i civilret der og i 1521 i kanonisk ret. I mange år af sit liv var han prost ved Trinity College , Cambridge ; Videnskabsmanden bevarede forbindelser med dette universitet hele sit liv. Ud over sin valgte jura var Gardiner en anerkendt ekspert i det antikke græske sprog, var glad for musik og teater.
I efteråret 1524 trådte Gardiner i tjeneste hos Thomas Wolsey , ærkebiskop af York , pavelig legat og Lord Chancellor for kong Henrik VIII , og blev i 1525 hans sekretær. Gennem sine bestræbelser på at overtale pave Clement VII til at give tilladelse til Henriks skilsmisse fra sin kone Catherine af Aragon , modtog Gardiner bispedømmet i Winchester fra kongen i 1531. I 1527 førte han sammen med Thomas More diplomatiske forhandlinger med Frankrig. I 1534 støttede Gardiner sammen med andre engelske biskopper et lovforslag, der gjorde kongen til leder af den engelske kirke og forsvarede den kongelige ret til overherredømme over kirken i sin afhandling De Vera Obedientia (1535; True Obedience). Uden at anerkende den romerske paves overhøjhed var han samtidig af den opfattelse, at den katolske lære og liturgi skulle bevares i den reformerede kirke ("Anerkendelse af kongens overhøjhed betyder ikke adskillelse fra den katolske kirke") .
Efter Thomas Cromwells fald blev Gardiner kansler ved University of Cambridge i 1540. Som medlem af Privy Council kæmpede han mod indflydelsen fra radikal protestantisme ved retten. I denne henseende blev han involveret i intriger rettet mod den sidste kone til kong Henry VIII, Catherine Parr . Herved fik Gardiner mange fjender ved hoffet, som et resultat af, at han ikke blev inkluderet i 1547 i Regency Council, som skulle regere landet efter kong Henriks død indtil Edward VIs alder .
Efter at Gardiner nægtede at anerkende de religiøse nyskabelser introduceret af ærkebiskoppen af Canterbury , Thomas Cranmer , med kong Edward VI's tiltrædelse af den engelske trone , blev han stemplet som en konservativ katolik og arresteret. Kort efter at være blevet løsladt, blev Gardiner, gennem indsatsen fra sine protestantiske fjender, igen arresteret i 1549 og fængslet i 4 år i Tower . I 1547 blev han frataget titlen som kansler ved University of Cambridge, i 1549 - rektoratet ved Trinity College, i 1551 blev bisperådet i Winchester taget fra ham. Med dronning Mary I's himmelfart blev Tudor Gardiner løsladt, og det udvalgte bisperåd og andre stillinger blev returneret til ham. Hvis han tidligere af politiske grunde gik ind for at ugyldiggøre ægteskabet mellem forældrene til Maria I, kong Henrik og Catherine af Aragon , kom han nu med beviser for, at dette ægteskab fortsat anses for at være lovligt.
I 1553 blev Gardiner Lord Chancellor of England, deltog i genoprettelsen af den katolske kirke i landet og i udviklingen af love mod kættere (det vil sige mod de protestantiske præster). Samtidig modsatte han sig deres henrettelser og forsøgte at redde livet på sin gamle modstander, Thomas Cranmer, men uden held. Mens Mary brændte kættere over hele England, blev der ikke afsagt en eneste dødsdom i bispedømmet Gardiner, Winchester. Som vogter af de engelske nationale interesser modsatte han sig også Maria I's ægteskab med den spanske prins Philip af Habsburg , af frygt for optagelsen af England i det spanske imperium . Forsøgte uden held at påvirke freden mellem Frankrig og Det Hellige Romerske Rige . Gradvist mistede han sin tidligere indflydelse ved hoffet, og i slutningen af 1555 blev Gardiner alvorligt syg. Den 8. november deltog han stadig i åbningen af parlamentets møde , men så blev han så svag, at han blev overført til Whitehall Palace , hvor han døde natten til den 12. november 1555.
Gardiner var venlig med humanister som Thomas More og John Fisher . Han var meget tæt på Erasmus af Rotterdam under sit ophold i England, bøjede sig for ham som videnskabsmand.
Gardiner, Stephen (biskop) - Forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
| |||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|