Den Tyske Ordens Stormester er den højeste udøvende stilling i Den Tyske Orden . I hans kompetence var intern politik: administration af territorier, personalepolitik, forvaltning af andre ordensanliggender samt udenrigspolitik.
Stormesterens våbenskjold består af et sort kors på sølv baggrund. Indeni er et gyldent kors med liljer på toppen. I midten af korset er der et heraldisk skjold med en sort ørn på gylden baggrund.
Efter stormesterens død indkaldte hans stedfortræder - ordenens storkommandør - et kapitel bestående af 12 medlemmer: 7 riddere, 4 sergenter (brødre uden ridderstand) og en præst. Beslutningen blev truffet ved flertalsafstemning. Valg blev afholdt inden for tre måneder efter stormesterens død (eller fratræden).
Forud for oprettelsen af en ridderorden kom et hospitalsbroderskab oprettet for at støtte tyske pilgrimme i de palæstinensiske lande. Det menes, at grundlæggerne af hospitalet tog sig af de sårede kristne i Acre omkring 1190 . Oplysninger om dette stadie i ordenens historie er ikke holistisk.
Placeringen af ordenens hovedstad har gentagne gange ændret sig. Listen over stormestre er bygget efter kronologiske og geografiske kriterier.
Ordenen blev grundlagt i 1198 på grundlag af et tysk hospital og var stærkt påvirket af de "senior" ridderordener: Hospitallerne og Tempelherrerne . Hovedforskellen mellem ordenen og de nævnte broderskaber var det nationale princip. Hvis de ældre ordener ikke havde en bestemt nationalitet (selvom de fransktalende riddere spillede hovedrollen i dem), positionerede den tyske orden sig i første omgang som en tysk orden .
De første stormestre er lidt kendte, men de udførte arbejde for at skabe en uafhængig orden. Ordenens charter blev vedtaget og en ledelsesstruktur blev dannet. Sædet for mestrene i Acre var den sidste by i hænderne på korsfarerne i Det Hellige Land . Det lå ved havet i krydsfeltet mellem handelsruter. I 1230 flyttede den 4. stormester Hermann von Salza residensen til Montfort Slot .
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Noter |
---|---|---|---|---|
Heinrich Walpot von Bassenheim | Heinrich Walpot von Bassenheim | 1198 | 1200 | første stormester, ordenens grundlægger. |
Otto von Kerpen | Otto von Kerpen | 1200 | 1208 | Styrkede ordenens uafhængighed. |
Heinrich von Tunna (Bart) | Heinrich von Tunna | 1208 | 1209 | Han fortsatte Otto von Kerpens politik. |
Hermann von Salza | Hermann von Salza | 1209 | 1239 | Flyttede ordenens hovedstad til Montfort Castle |
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Noter |
---|---|---|---|---|
Konrad af Thüringen | Konrad von Thüringen | 1239 | 1240 | |
Gerhard von Mahlberg | Gerhard von Malberg | 1240 | 1244 | |
Heinrich von Hohenlohe | Heinrich von Hohenlohe | 1244 | 1249 | |
Günther von Wüllersleben | Gunther von Wüllersleben | 1249 | 1252 | |
Poppo von Ostern | Poppo von Osterna | 1252 | 1256 | |
Anno von Sangershausen | Anno von Sangershausen | 1256 | 1273 | Flyttede ordenens hovedstad tilbage til Acre. |
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Noter |
---|---|---|---|---|
Hartman von Heldrungen | Hartmann von Heldrungen | 1273 | 1283 | |
Burchard von Schwanden | Burchard von Schwanden | 1283 | 1290 |
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Noter |
---|---|---|---|---|
Konrad von Feuchtwangen | Konrad von Feuchtwangen | 1291 | 1296 | Flyttede ordenens hovedstad til Venedig . |
Gottfried von Hohenlohe | Gottfried von Hohenlohe | 1297 | 1303 | |
Siegfried von Feuchtwangen | Siegfried von Feuchtwangen | 1303 | 1311 | I 1309 flyttede han ordenshovedstaden til Preussen i Marienburg . |
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Våbenskjold |
---|---|---|---|---|
Carl von Trier | Karl von Trier | 1311 | 1324 | |
Werner von Orseln | Werner von Orseln | 1324 | 1330 | |
Luther von Braunschweig | Luther von Braunschweig | 1331 | 1335 | |
Dietrich von Altenburg | Dietrich von Altenburg | 1335 | 1341 | |
Ludolf König von Watzau | Ludolf Konig von Wattzau | 1342 | 1345 | |
Heinrich Dusemer | Heinrich Dusemer | 1345 | 1351 | |
Winrich von Kniprode | Winrich von Kniprode | 1352 | 1382 | |
Konrad Zöllner von Rothenstein | Konrad Zollner von Rotenstein | 1382 | 1390 | |
Conrad von Wallenrode | Konrad von Wallenrode | 1391 | 1393 | |
Konrad von Jungingen | Konrad von Jungingen | 1393 | 1407 | |
Ulrich von Jungingen | Ulrich von Jungingen | 1407 | 1410 | |
Heinrich von Plauen | Heinrich von Plauen | 1410 | 1413 | |
Michael Kuhmeister von Sternberg | Michael Küchmeister von Sternberg | 1414 | 1422 | |
Paul von Rusdorff | Paul von Rusdorf | 1422 | 1441 | |
Conrad von Erlichshausen | Konrad von Erlichshausen | 1441 | 1449 |
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Vaabenskjold, Noter |
---|---|---|---|---|
Ludwig von Erlichshausen | Ludwig von Erlichshausen | 1450 | 1467 | I 1457 blev han tvunget til at flytte hovedstaden. |
Heinrich Reuss von Plauen | Heinrich Reuss von Plauen | 1469 | 1470 | |
Heinrich Reffle von Richtenberg | Heinrich Reffle von Richtenberg | 1470 | 1477 | |
Martin Truchses von Wetzhausen | Martin Truchsess von Wetzhausen | 1477 | 1483 | |
Johann von Tiefen | Johann von Tiefen | 1489 | 1497 | |
Friedrich af Sachsen | Friedrich von Sachsen | 1498 | 1510 | |
Albrecht af Brandenburg-Ansbach | Albrecht von Brandenburg-Ansbach | 1511 | 1525 | Sekulariserede ordenens landområder i Preussen i 1525 til hertugdømmet Preussen |
Ordenen fortsatte med at eksistere uden for Preussen efter 1525 og mistede sin tidligere styrke og indflydelse. Byen Mergentheim blev sæde for ordenens øverste magt . Stormesteren begyndte at blive kaldt stormester og tysk mester (formuleringen holdt til 1929 ), men den korte titel stormester var stadig i brug. På grund af svækkelsen af ordenen, i jagten på yderligere ressourcer til underhold, rykker ordenen tættere på kejserne i Det Hellige Romerske Rige . Efter at kejser Rudolf II faktisk har udnævnt sin bror Maximilian III af Østrig til stormester i 1590 , falder ordenen fuldstændig under indflydelse af det habsburgske dynasti . Derefter førte habsburgerne indtil 1923 ordenens aktiviteter, enten ved direkte at udpege medlemmer af deres familie til at lede ordenen eller ved at udpege deres nære medarbejdere. Mange af stormestrene havde andre stillinger i imperiet på samme tid, for det meste biskopper. Ordenen deltog aktivt i Trediveårskrigen ( 1618-1648 ) .
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Noter |
---|---|---|---|---|
Walter von Kronberg | Walther von Cronberg | 1527 | 1543 | Flyttede ordenssædet til Mergentheim . |
Wolfgang Schutzbar Milchling | Wolfgang Schutzbar | 1543 | 1566 | |
Georg Hund von Wenkheim | Georg Hund von Wenkheim | 1566 | 1572 | |
Heinrich von Bobenhausen | Heinrich von Bobenhausen | 1572 | 1590 | Han blev tvunget til at træde tilbage på grund af uenigheder med kejser Rudolf II . |
Maximilian af Østrig | Maximilian von Osterreich | 1590 | 1618 | Den første repræsentant for Habsburg -dynastiet |
Karl af Østrig | Karl von Osterreich | 1619 | 1624 | Fætter til Maximilian. |
Johann Oistach af Westernach | Johann Eustach von Westernach | 1625 | 1627 | |
Johann Kaspar von Stadion | Johann Kaspar von Stadion | 1627 | 1641 | En af cheferne for de kejserlige tropper i Trediveårskrigen . |
Leopold Wilhelm af Østrig | Leopold Wilhelm von Osterreich | 1641 | 1662 | Søstersøn af Carl. Stadholder af de spanske Nederlande (1647-1656). |
Karl Joseph af Østrig | Karl Joseph von Osterreich | 1662 | 1664 | Nevø af Leopold Wilhelm. |
Johann Kaspar von Ampringen | Johann Caspar von Ampringen | 1664 | 1684 | |
Ludwig Anton von der Pfalz-Neuburg | Ludwig Anton von der Pfalz-Neuburg | 1684 | 1694 | |
Franz Ludwig von der Pfalz-Neuburg | Franz Ludwig von der Pfalz-Neuburg | 1694 | 1732 | Lillebror til Anton Ludwig. |
Clemens August af Bayern | Clemens August von Bayern | 1732 | 1761 | |
Charles Alexander, Prins af Lorraine | Karl Alexander von Lothringen | 1761 | 1780 | |
Maximilian Franz af Østrig | Maximilian Franz von Osterreich | 1780 | 1801 | Nevø til Charles Alexander af Lorraine. |
Karl Ludwig af Østrig (Karl Ludwig John) | Karl Ludwig von Osterreich | 1801 | 1804 | Nevø af Maximilian. |
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Noter |
---|---|---|---|---|
Anton Victor af Østrig | Anton Viktor von Osterreich | 1804 | 1835 | Yngre bror til Karl Ludwig. |
Maximilian Joseph af Østrig | Maximilian Joseph von Osterreich | 1835 | 1863 | Nevø af Maximilian Franz, fætter til Karl Ludwig og Anton Ludwig. |
Wilhelm, ærkehertug af Østrig | Wilhelm von Osterreich | 1863 | 1894 | Søn af Carl Ludwig. |
Eugen af Østrig | Eugen von Osterreich | 1894 | 1923 | Wilhelms nevø. Ridderordenens sidste leder. |
I 1923 mistede ordenen sin ridderstatus og blev gejstlig. På nuværende tidspunkt er den gejstlige katolske tyske orden udover gejstlige også engageret i velgørende, økonomiske og videnskabelige aktiviteter.
Navn | tysk stavning | Start | slutningen | Noter |
---|---|---|---|---|
dr. Norbert Klein | Norbert Johann Klein | 1923 | 1933 | |
Paul Haider | Paul Heider | 1933 | 1936 | |
Robert Szelzky | Robert Schalzky | 1936 | 1948 | |
dr. Marian Tumler | Marian Tumler | 1948 | 1970 | |
Ildefons Pauler | Ildefons Pauler | 1970 | 1988 | |
dr. Arnold Wieland | Arnold Othmar Wieland | 1988 | 2000 | |
dr. Bruno Platter | Bruno Platter | 2000 | 2018 | |
Frank Bayard | Frank Bayard | 2018 | nutid |