Lad os være som solen

Vi vil være som solen. Bog med symboler
Lad os være som solen K. D. Balmont
Omslag til den originale udgave
Forfatter	K. D. Balmont
Genre	poesi
Originalsprog	Russisk
Original udgivet	1903
Forlægger	Skorpion
sider	290
Transportør	Bestil
Tekst i Wikisource

"Vi vil være som solen. The Book of Symbols  er den sjette digtsamling af K. D. Balmont , udgivet i 1903 af Moscow Scorpion - forlaget [ 1] .

Oprettelseshistorie

Bogen blev udarbejdet af K. D. Balmont i 1901-1902 på Sabynino-ejendommen i Kursk-provinsen [2] :577 . I marts 1902 blev manuskriptet læst af forfatteren i den litterære kreds af G. G. Bachmann [3] . Næsten med det samme blev censorerne interesserede i samlingen og begyndte at foretage ændringer i den. I et brev til I. I. Yasinsky, udgiveren af ​​de månedlige essays, skrev Balmont den 1. juli 1903:

Har du modtaget min bog "Lad os være som solen", som gik gennem rækken af ​​Moskvas og St. Petersborgs censorer og mistede 10 digte i processen? De ville også klippe "Djævelens kunstner" ud, men angivelsen af, at den var udgivet i "Månedlige værker" reddede det.K. Balmont - I. Yasinsky

Epigrafen til samlingen blev taget med ordene "Jeg kom til denne verden for at se solen" af Anaxagoras  , en oldgræsk filosof, der blev fordrevet fra Athen på anklager om gudløshed [2] :578 . Dedikationen til samlingen "Let's be like the sun" lød:

Jeg dedikerer denne bog, vævet af stråler, til mine venner, hvis sjæle min sjæl altid er åben for: mine drømmes bror, digteren og troldmanden Valery Bryusov, mild som en mimosa, S. A. Polyakov, dyster som en klippe, Y. Baltrushaitis ... og foråret blomsten af ​​Lucy Savitskaya, med en fri og gennemsigtig sjæl, som en skovstrøm.

Samlingen Lad os være som solen udkom i november og udkom i slutningen af ​​1902 (udgivelsesdatoen var dog 1903). Den anden udgave af samlingen blev inkluderet i "Samlede digte" (1904, "Scorpio", Moskva), den tredje - i "Complete Collection of Poems" (Moskva, "Scorpion", 1908. Vol. 2), den fjerde - i "Komplet Digtsamling" . ("Scorpion", 1912, bind 3), den femte - i "Samlingen af ​​sangtekster" (Moskva, 1918, bog 5) [2] : 578 .

Censurinterferens

Den del af samlingen kaldet "Den fortryllede grotte", som hovedsageligt omfattede erotiske digte, blev i mange år trykt langt fra at være i den form, som digteren havde til hensigt [5] . Den første til at forsøge en videnskabelig udgave af Balmonts arv, der gjorde opmærksom på omfanget af censur, som bogen var udsat for, var forskeren V. N. Orlov. Uofficielt blev samlingen forelagt Moskva-censuren i december 1902 og vakte alvorlig kritik. Trods rettelserne og forfatterens udskiftning af enkelte digte førte uformelle forhandlinger ikke til en løsning på spørgsmålet, og den 3. marts 1903 afleverede censor Sokolov en rapport til Hoveddirektoratet for Presse i St. udtalte:

K. Balmonts bog består af 205 digte <...> Med hensyn til censur er disse digte særligt bemærkelsesværdige, fordi de alle tilhører kategorien såkaldt symbolske og blandt dem er der for mange erotiske, ekstremt kyniske og stedvis . .. endda blasfemisk. Jeg finder den bog, som Balmont behandler, yderst skadelig ud fra et censursynspunkt, og ... for mit vedkommende mener jeg, at den som sådan straks bør indberettes til Hoveddirektoratet for Presseanliggender og tilføjer, at den især kan være skadelig på nuværende tidspunkt, hvor det meste af den læsende offentlighed, især unge mennesker, er så glade for symbolik. Desuden adskiller Balmonts digte under overvejelse sig i form ved omhyggelig efterbehandling og er utvivlsomt designet ikke for at føle, men for læserens sanselighed.

Den 4. marts blev der udstedt en ordre om at suspendere udgivelsen af ​​bogen trykt uden foreløbig censur. Den blev sendt til yderligere behandling hos rådsmedlem M. V. Nikolsky. Slutningen af ​​sidstnævnte var mere gunstig, selv om den foreskrev en række undtagelser i bogens færdige sider. I maj 1903 var en M. N. Semenov (1872-1952) i Skt. Petersborg på forretning af Scorpion-forlaget og opretholdt et aktivt forhold til sin svoger S. A. Polyakov, protektor for Scorpion og protektor for Balmont.

Fra Semenovs brev af 12. maj:

Broder Sergei! Sagen med "Let's be like the sun" er meget dårlig. I dag så jeg Zverev, han fortalte mig følgende: 'Da jeg så dig for første gang, fortalte jeg dig, at du skulle smide et par pornografiske digte ud; rådets medlem, som læste bogen, fandt også mange antireligiøse digte, hvilket komplicerer sagen i høj grad, formentlig bliver man nødt til at gøre sig store gæt'.

Den 21. maj skrev Semyonov: "Min ven og bror Sergey, min kamp med Zverev og hans medarbejdere for 'Djævelen', 'Saint George' og for mange andre ting, som du af din naivitet ikke engang har mistanke om der. , er netop afsluttet." Semyonov nævnte, at han "forsvarede" "Djævelen", opremsede derefter tabene:

Generelt er billedet som følger: s. 143. Luftig besiddelse 145. Primrose 151. Babble <tempereret> 157. Ja, du alene <jeg elsker, vellystig> ... 159. Voluptuousness 60. Bølgelignende bevægelse <tilbage > ... 162. Hvor grådigt elsker jeg din <mund>... 220. St. George. 215. De følgende tre linjer er udeladt fra digtet til Merezhkovsky: "Alt det vilde sludder, al kristendommens rædsel", der slutter med ordet "klippe". Det er alt! Hvorfor "Batter of Temptations" bliver smidt ud, og "Vi griner i glemsel" er tilbage, kan kun forklares af statssind.

Senere, i 1923, kom Balmont med en plan for at genoprette digtene, der var skåret ud af censorerne. "Vi blev enige med hende <kunstneren N. S. Goncharova> om en slags poetisk virksomhed. Jeg vil kopiere de vers fra Den fortryllede grotte, som censuren ødelagde i sin tid, til en lille notesbog, jeg vil tilføje to dusin flere af de bedste og mest vovede digte dedikeret til lidenskab. Lucy "Savitskaya" vil oversætte, og Goncharova vil give hende magiske illustrationer. Selvfølgelig vil vi finde et fransk forlag til sådan en virksomhed, og sådan en bog vil blive en stor succes, tror jeg” [7] Denne plan blev ikke gennemført og efterfølgende nævnte Balmont den ikke [5] .

Mange af de digte, der blev udelukket fra Den fortryllede grotte, blev senere tilskrevet Maximilian Voloshin . Talende om "vanskeligheden ved at tilskrive nogle af Voloshins værker", skrev forskeren V.P. Kupchenko: "De erotiske digte 'Hvor grådigt elsker jeg dine læber...', 'Primrose', 'Allerførende blik, stejle bøjninger af låret.. .', 'Bølgelignende bevæger din ryg...' gemt i IMLI. Den første af dem er skrevet af K. D. Balmont (resten højst sandsynligt også af ham) - og kun omskrevet af Voloshin” [8] .

Kritisk analyse

Bogen "Lad os være som solen" var (ifølge M. Stakhova) et forsøg på at skabe et kosmogonisk billede af verden, i hvis centrum er Solen , den evige kilde til alt liv. Hele samlingen var gennemsyret af panteistiske motiver for at tilbede elementære kræfter - Månen , stjerner, vind, ild, vand ("Hymn to Fire", "Invocation to the Ocean", "Vind", "Covenant of Being" osv.) . Sammen med kosmogoniske motiver afspejler samlingen teorien om et øjeblik, et magisk øjeblik, så elsket af digteren (Tanken har intet værktøj til at måle dybden / Der er ingen styrke til at bremse det løbende forår. / Der er kun én mulighed for at sige om et øjeblik: "Stop!" / Efter at have brudt tankens lænker, at blive lænket - en drøm.) [9] .

En særlig plads i billederne af Balmont blev besat af ild - en manifestation af kosmiske kræfter relateret til Solen. I The Hymn to Fire gjorde Balmont et forsøg på at "tælle alle ansigterne, alle ildens transformationer i universet" - fra flammen fra et kirkelys "med dens blå base" til lyset fra brændende bygninger og lyn i en tordenvejr. Ilden forekom ham enten kronbladene af en frygtelig blomst eller skinnende hår, der stod på spidsen; han er "adræt, munter og lidenskabelig" og samtidig rensende, fatal. "Måske kan man ikke finde sådan en ildtilbeder som Balmont i russisk poesi," [10] bemærkede N. Bannikov.

Noter

1. ↑ S. Vengerov. Konstantin Dmitrievich Balmont . Russisk biografisk ordbog. Hentet 1. juni 2010. Arkiveret fra originalen 18. august 2011. (ubestemt)
2. ↑ 1 2 3 D. G. Makogonenko . — Liv og skæbne. // Balmont K. - Udvalgte: Digte. Oversættelser. Artikler. Comp. D. G. Makogonenko. - M. Pravda, 1990. - ISBM 5-253-00115-8
3. ↑ Bryusov V. Ya. - Dagbøger 1891-1910. M., 1927, s. 119
4. ↑ Boris Zaitsev. Erindringer fra sølvalderen. . Hentet 1. juli 2010. Arkiveret fra originalen 6. august 2011. (ubestemt)
5. ↑ 1 2 3 4 N. A. Bogomolov. Om historien om Balmonts bedste bog. . UFO, 2005 N75. Hentet 1. juli 2010. Arkiveret fra originalen 8. august 2011. (ubestemt)
6. ↑ TsGIAL (TsGIA St. Petersborg). F. 776. Op. 21. Kap 1. Enhed. ryg 625. L. 26, 27).
7. ↑ Brev til D. Shakhovskaya dateret 2. maj 1923 / Publ. J. Cheron // Stjerne. 1997. Nr. 9. S. 156.
8. ↑ Voloshin Maximilian. Samlede værker. M., 2003. T. 1. S. 430.
9. ↑ M. Stakhova. Konstantin Balmont (Sølvalderens digteres skæbne) (utilgængeligt link) . www.litera.ru Hentet 1. juni 2010. Arkiveret fra originalen 9. juni 2011. (ubestemt) 
10. ↑ Nikolay Bannikov. Balmonts liv og poesi . "Børnelitteratur". Balmont K. D. Solgarn: Digte, essays (1989). Hentet 1. juni 2010. Arkiveret fra originalen 18. august 2011. (ubestemt)