Beskyttelsesrum

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 12. juni 2022; verifikation kræver 21 redigeringer .

Et bombeskjul er en beskyttende struktur, et civilforsvarsanlæg , beregnet til at beskytte luftbomber og granater beskyttet mod højeksplosive og fragmenteringsaktioner , affald fra ødelagte bygninger og giftige gasser. Ifølge det sidste skilt er det den direkte efterfølger af gaslyene bygget i 1920'erne - første halvdel af 1930'erne. De blev bygget fra 1930'erne til 1940'erne, og efterfølgende blev mange genbrugt som beskyttelsesrum mod atomvåben.

Bombernes tilflugtssteder var udbredt under Anden Verdenskrig . [lit. 1] Ud over specialbyggede bombeskjul og kældre tilpasset til beskyttelsesbyggeri blev der i nogle større byer brugt underjordiske lokaler som bombeskjul .

Et af de mest berømte bombeskjul fra Anden Verdenskrig er Führerbunkeren , hvor Hitler tilbragte de sidste måneder . Senere, under den kolde krig , i lande, der var involveret i en ideologisk konfrontation og et våbenkapløb , blev der aktivt bygget anti-nukleare bunkere [1] og civile shelters , kaldet bombeskjul på den gammeldags måde .

Klassifikation

Før krigens klassificering af beskyttelsesstrukturer i USSR [lit. 2] :

Kategori I bombeskjul: beskyttelse mod alle typer påvirkninger fra luftangrebsvåben, herunder direkte hits fra tunge højeksplosive bomber. De er normalt bygget med forventning om 100-250 kg bomber;
Kategori II bombeskjul - beskyttelse mod en chokbølge, fragmentering og forgiftning, sammenbrud af bygninger, brande; ikke designet til et direkte bombehit;
Kemikaliebeskyttelsesrum , herunder gas(beskyttelses)rum og kemikalietelte.

Kategori I bombeskjul

Overlapning af kategori I bombeskjul i forskellige lande

Skriv [#1]	Dryssning [ # 2]	Madras [#3] Monolith [#4]	fordeling lag [#5]	Core [#6] Antispild [ #7]	Σ [#8]	Våben
Tykkelsen af de bombesikre lofter
	0,22 m	Armeret beton 0,075 m			0,3 m	Antænde. bombe 5 kg 100 m/s (USSR, 1937) [lit. 3] (s. 38, 39)
jorden	1,3 m			Kævler 0,2 m	1,5 m	Mina 81,4 mm 5,2 kg (2 kg sprængstof ) (USSR, 1958) [lit. 4] (S. 18. 19)
sl	0,3 m	Stentør 0,6 m	0,6 m	Kævler 0,25 m	1,75 m	Haubitsskal 105 mm (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 304)
sl	0,3 m	Præfabrikeret armeret beton 0,3 m	0,6 m	Kævler 0,25 m	1,45 m	Haubitsskal 105 mm (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 304)
M		Beton 0,2 m		?		Højeksplosiv bombe 10 kg (7 kg sprængstof) (Polen, 1933) [lit. 6] (s. 19)
M		Beton 0,5 m (?)		?		Bombe 50 kg (25 kg sprængstof) (Polen, 1933) [lit. 6] (s. 19)
M		Armeret beton 0,7 m		Specialist. rustning.		Bombe 50 kg (Frankrig, England, Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 0,8 m		?		Bombe 50 kg (Belgien, Tjekkoslovakiet) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 0,9 m		I-bjælke nr. 20		Bombe 50 kg med 30 kg sprængstof (USSR, 1941) [lit. 8] (s. 19), [lit. 9] (s. 30)
M		Armeret beton kvalitet 400 1,1 m		I-bjælke nr. 14		Bombe 50 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 19)
M		Armeret beton 1,3 m		—		Bombe 50 kg med en ladning på 30 kg (USSR, 1941) [lit. 8] (s. 19)
M		Armeret beton 1,3 m		?		Bombe 50 kg (Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton kvalitet 250 1,25 m		I-bjælke nr. 14		Bombe 50 kg (USSR, 1940) [lit. 10] (s. 162, 205, 256)
M		Armeret beton 1,2 m		I-bjælke nr. 20		Bombe 50 kg, 25 kg eksplosiv , 227 m/s (USSR) [lit. 9] (s. 38), [lit. 9] (s. 30)
M		Armeret beton 1,6 m		—		Bombe 50 kg, ladning 25 kg, 227 m/s (USSR) [lit. 9] (s. 38) .
M		Beton 1 m		?		Bombe 50 kg (Frankrig) [lit. 7] (s. 45)
M		Beton 1,3 m		?		Bombe 50 kg (Tjekkoslovakiet) [lit. 7] (s. 45)
M		Betonkvalitet 150 1,4 m		?		Bombe 50 kg (England, Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
sl	0,5 m	Armeret beton 0,4 m	0,8 m	skinner 0,14 m	1,84 m	Bombe 50 kg (USSR, 1940) [lit. 10] (s. 159)
sl	0,3 m	Præfabrikeret armeret beton 0,45 m	0,9 m	Kævler 0,5 m	2,15 m	Bombe 50 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Stentør 0,9 m	0,9 m	Kævler 0,5 m	2,6 m	Bombe 50 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	1m	3 rækker træstammer 0,75 m	1,5 m	Kævler 0,5 m	3,75 m	Bombe 50 kg (USSR, 1940) [lit. 10] (s. 158)
		Mursten 3,6-4 m				Bombe 50 kg (Belgien, Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
Thun.		Terræn 5-7,3 m				Bombe 50 kg (Frankrig, Schweiz, Belgien) [lit. 7] (s. 45)
M		Beton 1 m		?		100 kg bombe (50 kg sprængstof) (Polen, 1933) [lit. 6] (s. 19)
M		Armeret beton 1,1 m		(særlig arm.)		Bombe 100 kg (England, Tjekkoslovakiet) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton kvalitet 400 1,2 m		I-bjælke nr. 20		Bombe 100 (114) kg, 60 kg sprængstof, 200 m/s (USSR) [lit. 8] (s. 19), [lit. 9] (s. 30), [lit. 4] (s. 60)
M		Armeret beton 1,2 m		?		Bombe 100 kg (Frankrig) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 1,4 m		?		Bombe 100 kg (Belgien) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton kvalitet 250 1,5 m		I-bjælke nr. 20		100 kg bombe (USSR, 1940) [lit. 10] (s. 162), [lit. 9] (s. 30)
M		Armeret beton 1,55 m		—		Bombe 100 kg, shelter (Tyskland, 1930'erne) [lit. 11] .
M		Armeret beton 1,6 m		—		Bombe 100 kg, ladning 60 kg (USSR) [lit. 8] (s. 19)
M		Armeret beton kvalitet 220 1,7 m		—		Bombe 100 kg (Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
M		Beton 1,7 m				Bombe 100 kg (Frankrig, Tjekkoslovakiet) [lit. 7] (s. 45)
M		Betonkvalitet 150 2,1 m		?		Bombe 100 kg (Schweiz, England) [lit. 7] (s. 45)
sl	0,3 m	Præfabrikeret armeret beton 0,45 m	0,6 m	Skinne 0,15 m	1,5 m	100 kg bombe (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Armeret beton M400 0,6 m	1,6 m		↑2,5 m	100 kg bombe (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Armeret beton M200 0,8 m	1,8 m		↑2,9 m	100 kg bombe (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Armeret beton 1,1 m	1,8 m		↑3,2 m	100 kg bombe (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Kamen. murværk 1,4 m	1,8 m		↑3,5 m	100 kg bombe (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Stentør 2,2 m	1,8 m		↑4,3 m	100 kg bombe (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Stentør 2 m	1,75 m	Kævler 0,2 m	4,25 m	100 kg bombe (USSR, 1958) [lit. 4] (s. 37-41)
		Mursten 5-6 m				Bombe 100 kg (Belgien, Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
Thun.		Terræn 8-10 m				Bombe 100 kg (Frankrig, Schweiz, Belgien) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 1,8 m		I-bjælke nr. 26		Bombe 200 kg (80 kg sprængstof) med 3 km 250 m/s (USSR) [lit. 9] (s. 31) .
M		Armeret beton 2,2 m		—		Bombe 200 kg (80 kg sprængstof) med 3 km 250 m/s (USSR) [lit. 9] (s. 31) .
M		Armeret beton 1,6 m		I-bjælke nr. 26		Bombe 250 kg sprængstof 150 kg (USSR) [lit. 8] (s. 19), [lit. 9] (s. 30)
M		Armeret beton 2,2 m		—		Bombe 250 kg sprængstof 150 kg (USSR) [lit. 8] (s. 19)
Thun.		Beton eller sten 2,5 m		—		Bombe 250 kg (Italien, 1936) [lit. 12] (s. 90)
sl	0,3 m	Armeret beton M400 0,7 m	2,4 m		↑3,4 m	Bombe 250 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Armeret beton M200 1 m	2,7 m		↑4 m	Bombe 250 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Armeret beton 0,7—1 m	2,7 m	Træstammer ~0,5 m	~4,5 m	Bombe 250 kg (USSR, 1947) [lit. 13]
sl	0,3 m	Armeret beton 1,4 m	2,7 m		↑4,4 m	Bombe 250 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Kamen. murværk 1,8 m	2,7 m		↑4,8 m	Bombe 250 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
sl	0,3 m	Stentør 2,2 m	2,7 m		↑5,2 m	Bombe 250 kg (USSR, 1946) [lit. 5] (s. 305)
Thun.		Jord 14 m				Bombe 250 kg (Italien, 1936) [lit. 12] (s. 90)
M		Armeret beton 1,4 m		Specialist. rustning.		Bombe 300 kg (Frankrig, England, Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 1,5 m		?		Bombe 300 kg (Tjekkoslovakiet) [lit. 7] (s. 45)
M		Beton 2 m		?		Bombe 300 kg (150 kg sprængstof) (Polen, 1933) [lit. 6] (s. 19)
M		Armeret beton kvalitet 220 2,1 m		—		Bombe 300 kg (Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
M		Beton 2,1–2,3 m				Bombe 300 kg (Frankrig, Tjekkoslovakiet) [lit. 7] (s. 45)
M		Betonkvalitet 150 2,8 m				Bombe 300 kg (Schweiz, England) [lit. 7] (s. 45)
		Mursten 4 m				Bombe 300 kg (Frankrig) [lit. 7] (s. 45)
		Mursten 7,5 m				Bombe 300 kg (Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
Thun.		Terræn 12-13 m				Bombe 300 kg (Frankrig, Schweiz) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 2 m		I-bjælke nr. 30		Bombe 500 kg med ladning. 300 kg (USSR) [lit. 8] (s. 19), [lit. 9] (s. 30)
M		Armeret beton 2,8 m		—		500 kg bombe med 300 kg ladning (USSR) [lit. 8] (s. 19)
M		Beton 3,5 m		?		Bombe 500 kg (300 kg sprængstof) (Polen, 1933) [lit. 6] (s. 19)
M		Armeret beton 2 m				Bombe 1000 kg (Frankrig) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 2,5 m		I-bjælke nr. 30		Bombe 1000 kg med en ladning på 600 kg (USSR) [lit. 8] (s. 19), [lit. 9] (s. 30)
M		Armeret beton 3,5 m		—		1000 kg bombe med 600 kg ladning (USSR) [lit. 8] (s. 19)
M		Beton 3–3,5 m				Bombe 1000 kg (Frankrig, Tjekkoslovakiet) [lit. 7] (s. 45)
M		Beton 4 m		—		Bombe 1000 kg, betondæksel (Frankrig, 1930) [lit. 11] .
M		Beton 4,5 m		?		1000 kg bombe (650 kg sprængstof) (Polen, 1933) [lit. 6] (s. 19)
		Mursten 6 m				Bombe 1000 kg (Frankrig) [lit. 7] (s. 45)
Thun.		Terræn 20-21 m				Bombe 1000 kg (Frankrig, Belgien) [lit. 7] (s. 45)
M		Armeret beton 3,15 m		Jeg stråler		Bombe 2000 kg (USSR) [lit. 8] (s. 18)
M		Armeret beton 4,4 m		—		Bombe 2000 kg (USSR) [lit. 8] (s. 18)
M		Hvælving af armeret beton 5 m		Specialist. rustning.		Bombe 2000 kg (USSR) [lit. 14] (s. 69)
M		Armeret betonvægge 3 m, pyramideformet. tag op til 8,23 m				Fald af en V-2 raket med en hastighed på 900 m/s, kommandopost ved Launch Complex 33 , White Sands teststed (USA) [lit. 15] [lit. 16]
M		Beton over 30 m				Atomladning med en kapacitet på 1 kiloton [lit. 17]
Skriv [#1]	Dryssning [ # 2]	Madras [#3] Monolith [#4]	fordeling lag [#5]	Skelet [#6] Antispil [#7]	Σ [#8]	Noter
Noter ↑ 1 2 Type af beskyttelsesrum: Jord - jord; M - monolitisk af armeret beton eller beton; Sl. - lagdelt fra flere lag af forskellige materialer; Thun. - tunnelkørsel med et uforstyrret jordlag. ↑ 1 2 Udvendig belægning af strukturen. ↑ 1 2 Madras - i et lagdelt gulv, et lag af solidt materiale (beton, sten, mursten), som tjener til at forhindre bomben i at blive dybere og absorbere eksplosionens energi. ↑ 1 2 Monolith - i et monolitisk læ, tykkelsen af hele gulvet. ↑ 1 2 I et lamineret gulv kan et lag jord til at fordele og afbøde belastningen fra eksplosionen indeholde ~ 10 cm ler i den nederste del eller en luftspalte. ↑ 1 2 Sheltets skelet, også kaldet loftet; i træ-og-jord lagdelte shelters er spændvidden af et bjælkeloft ikke mere end 3 m, når den rulles til to bjælker, ikke mere end 2,5 m i en tyk bjælke, og for en bombe fra 100 kg - et spænd på ingen mere end 2 m bred. ↑ 1 2 Anti-spall-anordning i bunden af et monolitisk gulv, som gør det muligt at reducere dets tykkelse til størrelsen af destruktionsradius: forstærket nedre armeringsnet, kanalstænger , skinner lagt tæt på hinanden, men bedst af alt - I - bjælker med små mellemrum (15-20 cm) , og i intervallerne på de nederste hylder af I-bjælkerne er der jernplader 0,5 cm tykke eller brædder 5 cm, beton hældes ovenpå. En bindestreg betyder fraværet af en anti-spall-anordning. ↑ 1 2 Samlet overlapningstykkelse; tegnet "↑" betyder, at summen skal øges med tykkelsen af det valgte kernemateriale.

Det kan ses, at designet af langsigtede bombeskjul fra et direkte ramt af højeksplosive ladninger er meget mere solidt end de fleste moderne beskyttelsesrum fra en atomeksplosion. Derfor kan de gamle shelters af første kategori med velbevarede strukturelle elementer også bruges mod moderne angrebsmidler.

Subway bombeskjul kategori I

I Moskva, Berlin, London, Kiev og Kharkov blev de underjordiske undergrundslokaler brugt som bombeskjul. God sikring af stationer og tunneler sikres af deres stærke foring og et stort jordlag. Men metroen har også sine begrænsninger i beskyttelsen. Man mente, at højeksplosive bomber, der vejede 250-500 kg, med et præcist hit, var i stand til at bringe tunnelernes vægge ned [lit. 6] (s. 22) (sandsynligvis hvis de blev lagt lavvandet).

Arrangement af en kategori I bombeskjul i kælderen

Af økonomi og mangel på ledig plads i tæt bebyggede byer blev der ofte placeret bombeskjul i kældre i eksisterende huse. Fra et defensivt synspunkt er det fordelagtigt at placere et læ for bomber i kælderen i et etagebyggeri, da de overliggende etager bremser bomben, og inden den når kælderen, eksploderer den et sted på første sal. For eksempel erstatter et bombebestandigt armeret betonloft i et kælderrum 80 cm tykt og 5-6 almindelige armerede betongulve en armeret betonmonolit 155 cm tyk [lit. 7] (s. 48) (fra en bombe ~ 100 kg ). Dette gælder ikke for et gammelt lavhus med hårdttræsgulve med kælderskjul, hvis det bliver ramt af en mellemkaliber bombe med eksplosionsforsinkelse. En bombe på 50 kg kan passere gennem et sådant fire-etagers hus, næsten uden at bemærke lofterne og gå dybt ned i kælderen, eksplodere og fuldstændig ødelægge bygningen [lit. 13] (s. 6) . Nogle gange var der tilfælde af rikochet fra lofter og vægge, men du kan ikke regne med det.

I det belejrede Leningrad, i 4-5-etagers murstenshuse af den gamle bestand med trælofter, eksploderede bomber på 50-250 kg oftere på gulvet på første sal, i et hus med seks etager stoppede de på anden sal. Samtidig er eksplosionen af sådanne bomber i stand til at bryde gennem yderligere 2-4 underliggende trælofter (hvis de var) og fuldstændig ødelægge murstensvægge i en afstand på op til 15-25 m fra eksplosionsstedet. Ved armerede betonlofter er antallet af bombegennembrudte lofter normalt begrænset til 2-3 lofter; yderligere 1-2 lofter kollapser fra eksplosionen, henholdsvis læ i et hus fra fem etager kan [lit.arrangeres selv i stueetagen

Trykket fra stødbølgen, der virker på loftet i kælderen, når det sædvanlige armerede betonloft i den øverste døve vinduesløse etage over shelteren ødelægges, falder med 14-22% (med et starttryk på 0,05 til 0,3 MPa) [lit. 19] (s. 233, 234) , hvilket er vigtigt, når man bruger et gammelt bombeskjul for at beskytte mod moderne våben.

Kategori II bombeskjul

Før krigen blev det anset for uhensigtsmæssigt at gøre de fleste shelters modstandsdygtige over for et direkte ramt af ammunition, da dette krævede specialkonstruktion, mange byggematerialer og tid, var meget dyrt, og ikke kunne lade sig gøre inden for en acceptabel tidsramme. Derfor blev sådanne krisecentre kun udført for særligt vigtige institutioner. Sandsynligheden for et direkte ramt af en bombe på et bestemt hus var lille, men muligheden for kollaps af mure fra en chokbølge og seismisk jordbevægelse er meget større; radius for glasbrud og den farlige spredning af deres fragmenter er særlig stor.

De fleste af bombeskjulene, der var forberedt til Anden Verdenskrig for befolkningen, var af kategori II, det vil sige kun til beskyttelse mod chokbølgen af en tæt eksplosion, faldende affald fra huse og indtrængen af giftige gasser og røg. Et sådant husly kan bygges i kælderen i ethvert solidt sten- og murstenshus, og det er nok for ham at have et stærkt og lufttæt loft, der kan holde affaldet fra en sammenstyrtet bygning, og stærke døre. For at gøre dette blev kælderloftet forstærket med alle slags afretningslag, understøtninger, et ekstra lag armeret beton, kældre med hvælvede og betonlofter blev foretrukket. Vinduer og ekstra døråbninger blev forseglet.

Ifølge tyske forskrifter [lit. 12] (s. 53) [lit. 3] (s. 31) skal taget på bombeskjulet i kælderen i tilfælde af sammenstyrtning af et murstenshus modstå følgende ekstra belastning :

bygning op til 2 etager 1500 kg/m 2 ;
bygning op til 4 etager 2000 kg/m 2 ;
bygning op til 6 etager 2500 kg/m 2 .

Ifølge andre kilder [lit. 7] (s. 87) lyder de tyske normer som følger:

bygning op til 3 etager 2000 kg/m 2 ;
bygning op til 4-5 etager 2500 kg/m 2 ;
bygning over 5 etager 3000 kg/m 2 .

Schweiziske regler [lit. 7] (s. 87) :

bygning på 1. sal 2200 kg / m 2 ;
for hver næste etage tillægges 1000 kg/m 2 .

Engelske normer (1939) [lit. 7] (s. 86, 87) :

bygning 2 etager 1000 kg / m 2 ;
bygning 3-4 etager 1500 kg / m 2 ;
bygning over 4 etager 2000 kg/m 2 ;
bygning af rammetype (uanset antal etager) 1000 kg/m 2 .

Nogle udenlandske forfattere mente, at det var nødvendigt at øge normen for en fire-etagers bygning til 5000-6000 kg/m 2 [lit. 3] (s. 31) , sandsynligvis for at give bombeskjulet en sikkerhedsmargin til at modstå stødbølge og ved store fragmenter, der falder nogle steder med skarpe kanter.

I USSR blev deres egne beregningsmetoder foreslået. En af beregningerne gav følgende belastningsnormer for kældergulvet i en etagehøjde på 3,5 m, en afstand mellem bærende vægge på 5 m, en murtykkelse på 0,54 m, træmellemgulv og armeret beton loftsgulve [lit. 3] (s. 33) :

bygning i 2 etager 1000 kg/m 2 ;
bygning i 3 etager 1600 kg/m 2 ;
bygning med 4 etager 2200 kg/m 2 ;
bygning med 5 etager 2800 kg/m 2 ;
bygning med 6 etager 3400 kg/m 2 ;
en bygning på 7. sal er på 2200 kg/m2 , med en yderligere stigning i antallet af etager, belastningen falder og fra 9. sal stabiliserer den sig på niveauet 1600 kg/ m2 .

Kravene til væggene i beskyttelsesrummet i den anden kategori var som følger (Tyskland) [lit. 12] (s. 67) :

udvendige vægge lavet af mursten skal være mindst 0,51 m tykke (to mursten), lavet af armeret beton - mindst 0,4 m;
indvendige vægge, henholdsvis ikke mindre end 0,38 (1,5 mursten) og 0,3 m armeret beton.

For eksempel et flerværelses shelter (Tyskland), placeret i stueetagen i en bygning uden kælder, med armerede betonvægge og lofttykkelse på 0,4 m og et minimum loftspænd på 3-4 m, ifølge beregningen , kunne modstå en kollapsbelastning på op til 3500 kg/m 2 (0,035 MPa) og en tilstrækkelig stærk stødbølge [lit. 13] (s. 38, 42) .

Murbrokkerfundamenter med en tykkelse på 0,75-0,95 m , vedtaget i førrevolutionær russisk og førkrigs sovjetisk konstruktion , opfyldte fuldt ud kravene til styrken af et husly af den anden kategori. For eksempel kunne en 0,75 m tyk muret grundmur modstå en 50 kg bombeeksplosion i en afstand på op til 2 m, 100 kg 3 m, 250 kg ikke nærmere end 5 m [lit. 3] (s. 115) .

Som krigen viste, viste det sig at være korrekt at fokusere på hurtigt fremstillede lavstyrke, men talrige bombeskjul til befolkningen i næsten alle værfter. I Leningrad, under ekstremt intensivt bombardement og beskydning, var tilfælde af direkte ramt af højeksplosive bomber på en bygning med et kælder-bombely sjældne, hvoraf kun omkring 20% endte med store skader på shelterne, i ~ 40-45% af tilfældene var der lokale skader, resten af episoderne var begrænset til sammenstyrtningen af den jordbundne del af huset [lit. 18] (s. 125, 126) . Sandsynligvis skyldes den relativt sjældne fuldstændige ødelæggelse af shelterne, på trods af trægulvenes gode gennemtrængning (se ovenfor), at shelterne ikke optog hele kælderen i det hus, der faldt under bomben.

Se også

Kilder

↑ Militær encyklopædisk ordbog / Forrige. Ch. udg. Kommissionen N. V. Ogarkov. - M. : Militært Forlag, 1983. - S. 30. - 863 s.
↑ Linnik A. M. Luftforsvar af industrianlæg / Ed. Major V. G. Egorov. - M . : Forlagssektoren Vsesoyuz. Prom. Akademiet, 1940. - S. 161. - 180 s.
↑ 1 2 3 4 5 Kukanov V. V. Luftforsvarsly for befolkningen . - [M.]: Udgave af Military-eng. Akad, 1937. - 196 s.
↑ 1 2 3 Lisogor A. A. Beskyttelsesstrukturer af defensive strukturer og deres beregning. (Manual for studerende om befæstning) / Red. Major General Engineer tropper af M. I. Maryin. - M. : Lenizdat, 1958. - 67 s.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Manual til ingeniørtropper. Feltbefæstning. (PF-43) . - USSR. Militære regler og instruktioner. - M . : Militært Forlag, 1946. - 363 s.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 Linnik A. M. Lufttrussel og forsvar af et industrianlæg . - M. - L .: Oborongiz, 1939. - 104 s.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Konstruktionsforanstaltninger til luftforsvar af industrianlæg AD Manasevich Konstruktionsforanstaltninger til luftforsvar . - M. : Oborongiz, 1941. - 240 s.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Beskyttelse af strukturer og udstyr mod højeksplosive bomber . - M. - L. : Gosenergoizdat, 1941. - 28 s.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Pangksen A. I. Design af profilen af en beskyttende bygning. L., Udgave af den røde Hærs Militærtekniske Akademi. bind Dzerzhinsky, 1931. - 76 s.
↑ 1 2 3 4 Manual for ingeniørtropper. Feltbefæstninger. (PF-39) . - USSR. Militære regler og instruktioner. - M . : Militært Forlag, 1940. - 272 s.
↑ 1 2 Schossberger, G. Konstruktion og teknisk luftforsvar / Udg. militær eng. 2. rang V.V. Kukanova. - M. - L . : Militært Forlag af Min. forsvar af USSR, 1937. - 192 s.
↑ 1 2 3 4 Samling af oversatte artikler om luftforsvarets konstruktion og tekniske foranstaltninger / Under det generelle. udg. militær 2. rang V. V. Kukanova. - M. - L .: Onti. Hoved. udg. bygger. liter, 3 typer. Onti i Lgr, 1937. - 123 s.
↑ 1 2 3 Luftværnskonstruktionsforanstaltninger. Artikelsamling / Udg. eng. N. I. Malova. - M. - L .: Onti. Hoved. udg. bygger. litteratur, FZU-trustens skole "Polygraphkniga", 1936. - 50 s.
↑ Khmelkov S. A. Landbefæstninger af beton og armeret beton . - Udgave af Den Røde Hærs Militærtekniske Akademi. V.V. Kuibyshev. - M. , 1937. Arkiveret kopi (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 27. maj 2011. Arkiveret fra originalen 4. marts 2011. (ubestemt)
↑ Lei V. Raketter og rumflyvninger. - M . : Militært Forlag, 1961. - S. 195. - 424 s.
↑ Burgess E. Til rummets grænser. - M . : Forlag for udenlandsk litteratur, 1957. - S. 40. - 224 s.
↑ Nelson RW, Low-Yield Earth-Penetrating nuclear weapons // Science and Global Security, 2002, v. 10, s. 1-20 (russisk oversættelse Science and Global Security, bind 10, nummer 1 (december 2002)).
↑ 1 2 Morozov K. D. Ulykker med bygninger som følge af bombardementer. Analyse erfaring . - [L.]: Lenizdat, 1944. - 153 s.
↑ Tilflugtssteder for civilforsvaret. Design og beregning / V. A. Kotlyarevsky, V. I. Ganushkin, A. A. Kostin og andre; Ed. V. A. Kotlyarevsky. — M.: Stroyizdat , 1989. — 605 s. ISBN 5-274-00515-2 .

Noter

↑ UK sælger regeringens bombeskjul Arkiveret 12. februar 2006 på Wayback Machine . Lenta.ru