Slå tommelfingrene

" To beat the thumbs " er et klassisk [1] eksempel på en fraseologisk enhed , der betyder "at rode rundt, det er nytteløst at bruge tid." Synonymer : fjolle, køre en loafer [2] , hænge rundt pærer, spytte i loftet, tælle en ravn, læne sig tilbage, ligge på komfuret, slå en skaldet, sparke, ikke slå en finger på en finger, loafer . Ordet baklushi er en dialekt [3] , derfor bruges det i normativ tale kun i dette udtryk [4] [5] .

Versioner af den oprindelige værdi [6] :

• Skyd ned med en kastet pind små træklodser (spænder) sat på jorden, når du spiller byer [4] .
• At lave emner (baklushas) af dugout [7] retter (skeer, kopper), hvis produktion var udbredt i Nizhny Novgorod og Kostroma provinserne [8] [9] . Ægtheden af ​​denne traditionelle version stilles nu spørgsmålstegn ved, da der ikke er andre eksempler på folklore , hvor et simpelt arbejde ville blive sammenlignet med en ubrugelig gerning [4] .
• At slå med køller (bagklæder) på et musikinstrument, der ligner en træskål .
• Slå vandpytter med en pind eller kast med sten efter dem.

Boghvede

Baklusha på dialektdialekter er en træstub (hovedsagelig lind , asp eller birk ), forarbejdet til fremstilling af forskellige udgravede træprodukter (skeer, kopper og andre redskaber). Bakushny-fiskeri i begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev specielt udviklet i Semyonovsky-distriktet i Nizhny Novgorod-provinsen og Makaryevsky-distriktet i Kostroma-provinsen [8] . Handelen havde en gammel og meget stærk organisation, som byggede på begyndelsen af ​​arbejdsdelingen gennemført til mindste detalje [8] .

Processen med at lave skeer er beskrevet af Encyclopedic Dictionary of Brockhaus og Efron som følger [10] :

Forbindingen af ​​råmateriale til en ske opdeles i følgende operationer:

1. madlavning af baklusha - trimning af udskæringer, hvor den ene ende er afrundet (for de fleste) eller aflang (til ahorn og palme "sok" skeer), mens den anden er skåret af på begge sider, halvt i tykkelse, hvilket gøres med 7-10 -årige børn, 70-100 stykker om dagen;
2. "Baklusha er overfyldt" [Palmbaclushaer er forkogt i en kedel, så de "rives fra hinanden", det vil sige, de bliver blødere; de presses af voksne med 80-100 stykker om dagen.], det vil sige, den bliver hamret med en adze - en slags mejsel båret på et skaft, som en økse, med en halvcirkelformet spids - hvortil den indsættes med "bagsiden af ​​hovedet" af en bred afrundet ende ind i fordybningen af ​​stolen (skåret fra en log) , gnides med kridt eller klistret over med klud, så baklushaen ikke glider; 10-15-årige teenagere spiser 100-150 stykker om dagen;
3. så går baklushaen over i hænderne på en voksen arbejder, for det meste en husmand, som skærer den af ​​ydersiden med en lang kniv og runder håndtaget og bolden for enden ("kokovka") og
4. med en mejsel skærer han en ren fordybning i ovalen, lavet af en adze;
5. yderligere efterbehandling foretages af en husmor, der går skeerne igennem (ca. 1000 om dagen) og med en kniv skraber ruheden og ruheden af ​​på ryggen, og så
6. voksne arbejdere retter endelig skeens ujævnheder med en kniv; nogle steder er skeerne malet med piger, eller på skeerne ("piske") er de fremkaldt af en kyllingefjer, en mumie på kvas, vandløb i efterligning af strukturen af ​​et bjergasketræ. Op til 9000 skeer er lavet af en kubikfavn og 35-40 stykker af en palmepud ( buksbom ). Påklædte skeer, 500 og 1000 stykker hver, passer ind i "planker" - kurve vævet af en fakkel, og i denne form går de til markedet. Fra køberne går de allerede til krøllerne for at dreje smederne, runde stiklinger og skære arrene. I Semyonovsky Uyezd gør kun 300 indbyggere dette. En erfaren mester "skærper" 600-800 palme- og ahornskeer, 1.500 stykker el og asp og omkring 3.000 birkeskeer om dagen.

I den urbane bebyggelse Semibratovo , Yaroslavl-regionen , er der et museum for boghvede [11] .

Udtrykket " slå bukkene " opstod på grund af det faktum, at de indledende faser af fremstillingen af ​​træredskaber - opdeling af klumper i bukke, trimning af bukkene i roughen, blev udført ikke af en håndværker, men af ​​en lærling eller endda en barn. Oprindeligt gav udtrykket mening at gøre en meget enkel ting (at slibe emner), og fik senere en anden betydning - at rode rundt, at bruge tid i tomgang .

Noter

1. ↑ Felitsyna, Mokienko, 1990 , s. 5.
2. ↑ Beat // Phraseological Dictionary of the Russian Language / Red. A.I. Molotkov. - M . : Soviet Encyclopedia, 1968. - S.  36 .
3. ↑ Baklushi // Forklarende ordbog over det russiske sprog med inklusion af oplysninger om ordenes oprindelse / RAS. Institut for det russiske sprog. V.V. Vinogradov. Rep. udg. N.Yu. Shvedova. — M .: Azbukovik, 2011. — S. 27.
4. ↑ 1 2 3 Felitsyna, Mokienko, 1990 .
5. ↑ Bakushi // Forklarende ordbog for det russiske sprog. I 4 bind Bind 1 / Red. D.N. Ushakov. - M . : Stat. in-t "Sovjetisk Encyklopædi", 1935. - Stb. 79.
6. ↑ Birich et al., 1998 .
7. ↑ Udhulede træprodukter // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
8. ↑ 1 2 3 Baklusha, træstub // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
9. ↑ Skarv  // Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog  : i 4 bind  / udg. V. I. Dal . - 2. udg. - Sankt Petersborg. : M. O. Wolfs  trykkeri , 1880-1882.
10. ↑ Sobichevsky V. Udhulede træprodukter // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
11. ↑ De bedste seværdigheder i Den Gyldne Ring i Rusland Arkivkopi af 22. august 2017 på Wayback Machine // Delovoy Kvartal

Litteratur

• Felitsyna V.P., Mokienko V.M. Baklusha // Russiske fraseologiske enheder. Sproglig og regional ordbog. - M . : Russisk sprog, 1990. - S. 24. - 220 s.
• Birikh A.K., Mokienko V.M., Stepanova L.I. Baklusha // Ordbog over russisk fraseologi. Historisk og etymologisk opslagsbog. - Sankt Petersborg. : Folio-Press, 1998. - S. 39-40. - 704 s.