Bayati (genre af folklore)

Bayati
aserisk BayatI
Genre lyrisk vers
Originalsprog aserbajdsjansk
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource

Bayati ( aserbisk. Bayatı ) er en genre af aserbajdsjansk lyrisk vers [1] , lyriske kvad , som er den mest almindelige af alle poetiske former for aserbajdsjansk folklore [2] .

Etymologi

Ordet "bayati" er gammelt og dets betydning er nu gået tabt. Der er flere fortolkninger af selve betydningen af ​​dette udtryk. Det antages, at dens oprindelige betydning er "gammel", "gammel". Faktisk repræsenterer bayats en af ​​de tidligste former for turkiske folkevers [2] . Der er forslag om, at bayats af oprindelse er forbundet med Oghuz - stammen af ​​bayats [1] .

Emne

At dømme efter sproget i de indsamlede og offentliggjorte bayats har deres mest arkaiske eksempler ikke overlevet den dag i dag. Ikke desto mindre er de ældste af de opdagede sange arbejdssange. Også i nogle bayats fanges ekkoer af begivenheder fra det aserbajdsjanske folks historie . Det er således kendt, at Krim-tatarernes tropper , ledet af Khan Mohammed Giray , i 1584 plyndrede Aserbajdsjans territorium , plyndrede Karabakh -regionen og førte mange indbyggere, især piger og drenge, til Krim for salg i slavemarkedet. På et senere tidspunkt blev sådanne invasioner ikke gentaget. Ifølge professor Hamid Arasly giver dette faktum grund til at tro, at følgende bayats opstod i den æra [2] :

En ond Tatar slår mig,
Han fører mig fuldt ud.
Hvor jeg end befinder mig, vil
en sand ven finde mig.Oversættelse af Vladimir Kafarov

Selvom arkaiske sproglige elementer er fuldstændig fraværende i den moderne version af denne bayati, fordi dens sprog har undergået visse ændringer gennem flere århundreder, går indholdet utvivlsomt tilbage til en bestemt historisk begivenhed [3] .

Hovedparten af ​​bayataen er viet til kærlighedslyriske temaer. De afspejler også andre aspekter af livet. De almindelige temaer for aserbajdsjanske bayats er arbejde og hvile, familie og mennesker, hjemland og fremmed land, troskab og forræderi, fødsel og død, krig og fred. Blandt bayaterne kan man finde arbejdskraft, ritual, fremmed, komisk, politisk, kærlighed, vuggeviser, elegisk. Bayats af forskellige temaer og stilarter påtager sig således nogle gange funktionerne som parallelle sanggenrer og erstatter dem på grund af deres fleksibilitet og plasticitet delvist [3] .

Formular

Bayats, som alle andre former for mundtlig folkekunst fra aserbajdsjanere, er værker af poetisk og musikalsk folklore og er primært beregnet til sang. Dog kan enhver bayati læses som poesi. Hver bayati har alle kvaliteterne af et vers - en vis størrelse, rytmisk mønster, rim [3] .

Bayats består af fire linjer med syv stavelser. Den tredje linje er fri, resten rimer på hinanden. Hovedideen i bayats er udtrykt i de sidste to linjer [1] .

Noter

  1. ↑ 1 2 3 Bajats // Aserbajdsjans sovjetiske encyklopædi / Ed. J. Kuliyeva . - Hovedudgaven af ​​Azerbaijan Soviet Encyclopedia, 1976. - T. I. - S. 542 .
  2. ↑ 1 2 3 Vekilov, 1978 , s. 26.
  3. ↑ 1 2 3 Vekilov, 1978 , s. 27.

Litteratur