Banksystemet i Kina er det største i verden, fire af de fem største banker i verden er placeret i Kina. Ved udgangen af 2020 udgjorde landets bankaktiver 319,7 billioner yuan (49 billioner dollars), hvilket var tre gange landets BNP (101,6 billioner yuan) og 2,4 gange amerikanske bankers aktiver (20,53 billioner dollars) [1] .
De første banklignende institutioner i Kina dukkede op under Song-dynastiet omkring 1000. Disse institutioner accepterede indlån, udstedte lån, vekslede penge og flyttede dem til andre byer, men som regel var omfanget af deres aktiviteter lille, de arbejdede på familiebånd og personlige bekendtskaber.
I midten af det 19. århundrede begyndte banker af europæiske handelsselskaber at åbne i Kina. Den første sådanne bank i 1840'erne var en filial af Bombay British Oriental Bank. Den blev efterfulgt af andre banker etableret af briterne i byer, der er åbne for handel i henhold til Nanjing -traktaten ( Hong Kong , Canton , Shanghai , Fuzhou , Xiamen ). I 1865 blev The Hongkong and Shanghai Banking Corporation (Banking Corporation of Hong Kong and Shanghai) grundlagt, som snart blev den største i regionen. I 1890'erne begyndte bankerne i andre nationer, der handlede med Kina, at fortrænge briterne: den tyske Deutsch-Asiatische Bank, den japanske Yokohama Specie Bank, den franske Banque de l'Indocine, den russiske Russo-Asiatic Bank. I slutningen af det 19. århundrede opererede 9 udenlandske banker i kinesiske havne, i alt havde de 45 filialer. De finansierede udenrigshandel, trykte penge, tog imod indlån og ydede lån [2] [3] .
Den første kinesiske bank, The Imperial Bank of China, blev grundlagt i 1897 (men dens ledelse bestod af udlændinge); efter Xinhai-revolutionen blev den omdøbt til Commercial Bank of China. Kinas første centralbank blev grundlagt i 1905, den fik navnet Qing Government Bank; efter vælten af Qing -dynastiet i 1911, blev det omorganiseret som Bank of China , som stadig eksisterer i dag. I 1908 blev Kommunikationsbanken grundlagt af Post- og Kommunikationsministeriet for at finansiere byggeriet af jernbaner. Samtidig begyndte private kinesiske banker at dukke op. I 1928 blev den nye centralbank i Kina [4] grundlagt .
Allerede under den kinesiske revolution , i 1949, blev People's Bank of China oprettet , som i midten af 1950'erne absorberede eller fordrev alle andre banker i landet uden for Kina. Indtil slutningen af 1970'erne opretholdt han monopol på bankaktiviteter, idet han kombinerede funktionerne som en central og en kommerciel bank. Et omfattende netværk af sparekasser blev skabt i landet.
Efter Mao Zedongs død kom tilhængere af en anden kurs i landets udvikling, ledet af Deng Xiaoping , til magten . Allerede i 1978 blev der truffet en beslutning om at reformere banksystemet, i 1984 blev Folkebankens kommercielle aktiviteter fordelt på fire statsejede kommercielle banker, industri- og kommercielle banker , byggeri , landbrugsbanker og Bank of China, banken af kommunikation blev snart genoprettet; People's Bank of China beholdt kun funktionerne som en centralbank. En periode med hurtig vækst i bankindustrien begyndte, hvilket blev lettet af en enorm kundebase, en stigning i pengemængden, manglen på konkurrence fra ikke-bankmæssige finansielle institutioner og udenlandske banker, væksten i andre sektorer af økonomien, og statsstøtte [5] .
Den vigtigste regulator er China Banking and Insurance Regulatory Commission (中国银行保险监督管理委员会), etableret i 2018 af sammenslutningen af bank- og forsikringsmyndigheder.
Ifølge kommissionen udgjorde de samlede aktiver for landets banker ved udgangen af 2020 312,67 billioner yuan. Af dette beløb tegnede kommercielle banker sig for 259 billioner yuan, disse banker er opdelt i tre kategorier, store (112,6 billioner yuan), aktieselskaber (56,9 billioner yuan) og byer (41,1 billioner yuan). Den anden gruppe består af landdistrikternes finansielle institutioner, herunder landdistrikternes kommercielle banker, andelsbanker og forbrugerforeninger; deres samlede aktiver beløb sig til 41,5 billioner yuan. Gruppen af andre finansielle institutioner omfatter politiske banker, private banker, filialer af udenlandske banker, ikke-bankmæssige finansielle institutioner, formueforvaltningsselskaber; de tegnede sig for 50,6 billioner aktiver [6] . Accepterede indskud beløb sig til 212,57 billioner yuan, udstedte lån 172,75 billioner yuan; forfaldne lån beløb sig til 2,7 billioner yuan (1,84%).
| Varenummer _ |
Navn | Beliggenhed | Aktiver, billioner yuan |
Indskud, billioner yuan |
Egen kapital, milliarder yuan |
Omsætning, milliarder yuan |
Nettoresultat , milliarder yuan |
Markedsværdi , milliarder yuan |
Antal ansatte |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| en | Industrial and Commercial Bank of China | Beijing | 35,171 | 28.802 | 3258 | 939,9 | 348,3 | 1698 [7] | 439 787 |
| 2 | China Construction Bank | Beijing | 30,254 | 23.951 | 2588 | 824,2 | 302,5 | 1203 [8] | 349 671 |
| 3 | Agricultural Bank of China | Beijing | 29.069 | 23.218 | 2415 | 718,3 | 241,2 | 1045 [9] | 459.000 |
| fire | Bank of China | Beijing | 26.722 | 20,913 | 2225 | 603,1 | 216,6 | 1019 [10] | 309.000 |
| 5 | Kinas Udviklingsbank | Beijing | 17.104 | 2.945 | 1481 | 142,1 | 118,8 | - | 9797 [11] |
| 6 | Post Savings Bank of China | Beijing | 12.588 | 11.551 | 794,1 | 319,1 | 76,17 | 744,0 [12] | 177 797 |
| 7 | Kommunikationsbanken | Shanghai | 11.666 | 8.859 | 964,6 | 269,7 | 87,58 | 360,0 [13] | 90 716 |
| otte | China Merchants Bank | Shenzhen | 9,249 | 7.100 | 858,7 | 331,2 | 119,9 | 1150 [14] | 90 867 |
| 9 | Industribank | Fuzhou | 8,603 | 6,022 | 684,1 | 221,1 | 82,68 | 462,4 [15] | 60 455 |
| ti | Kina CITIC Bank | Beijing | 8,043 | 5.984 | 626,3 | 204,6 | 55,64 | 222,6 [16] | 58 979 |
| elleve | Shanghai Pudong Development Bank | Shanghai | 7.958 | 5,442 | 637,6 | 191,0 | 58,26 | 235,7 [17] | 59 051 |
| 12 | Agricultural Development Bank of China | Beijing | 7.009 | 1,31 | 173,0 | 88,85 | 19.21 | - | 52 700 [18] |
| 13 | Kina Minsheng Bank | Beijing | 6.953 | 5,185 | 574,3 | 167,7 | 34,38 | 154,0 [19] | 58 338 |
| fjorten | Kina Everbright Bank | Beijing | 5,902 | 4,147 | 482,5 | 152,8 | 43,41 | 165,9 [20] | 46 316 |
| femten | Kina Exim Bank | Beijing | 5.044 | - | 319,4 | 21,84 | 5,64 | - | 4282 [21] |
| 16 | Ping en bank | Shenzhen | 4,921 | 3,339 | 395,4 | 169,4 | 36,34 | 318,6 [22] | 38 097 |
| 17 | Huaxia Bank | Beijing | 3.400 | 2.362 | 280,6 | 95,9 | 21.28 | 85,55 [23] | 39 748 |
| atten | Kina Guangfa Bank | Guangzhou | 3,028 | 1.853 | 218,1 | 80,53 | 13,81 | - | 37 297 [24] |
| 19 | Bank of Beijing | Beijing | 2.900 | 2.082 | 219,2 | 67,3 | 21.48 | 97,0 [25] | 14 760 |
| tyve | Bank of Jiangsu | Nanking | 2.619 | 1.629 | 192,2 | 63,8 | 19,69 | 107,2 [26] | 15 298 |
| 21 | Bank of Shanghai | { Shanghai | 2,462 | 1.730 | 190,4 | 56,2 | 20,89 | 94,5 [27] | 10 116 |
| 22 | Kina Zheshang Bank | hangzhou | 2.287 | 1.745 | 164,2 | 65,8 | 12,65 | 69,5 [28] | 15 997 |
| 23 | Bank of Ningbo | Ningbo | 2.016 | 1,208 | 149,4 | 52,8 | 19.55 | 253,0 [29] | 13 893 |
| 24 | Bank of Nanjing | Nanking | 1.749 | 1,146 | 121,4 | 40,9 | 15,86 | 119,1 [30] | 9854 |
| 25 | Bank of Hangzhou | hangzhou | 1.391 | 0,900 | 90,1 | 29.4 | 9,26 | 91,9 [31] | 9139 |
| 26 | Huishang Bank | Hefei | 1.384 | 1.110 | 108,6 | 35,5 | 11.46 | 35,1 [32] | 10 688 |
| 27 | Chongqing Rural Commercial Bank | chongqing | 1,266 | 0,789 | 104,5 | 30,8 | 9,56 | 41,4 [33] | 15.000 |
| 28 | Guangzhou Rural Commercial Bank | Guangzhou | 1,162 | 0,912 | 80,0 | 23.8 | 3.18 | 26,5 [34] | 13 941 |
| 29 | Shengjing Bank | Shenyang | 1.006 | 0,815 | 79,8 | 16.8 | 0,40 | 45,7 [35] | 7556 |