Baia (Ungarn)

By
Bahia
hængt. Baja
Flag Våbenskjold
46°11′00″ s. sh. 18°57′13″ Ø e.
Land
Område Bach-Kishkun
Borgmester Clara Nyirati
Historie og geografi
Første omtale 1308
Firkant
  • 177,61 km²
Centerhøjde 95 m
Tidszone Centraleuropæisk tid , UTC+1:00 og UTC+2:00
Befolkning
Befolkning
Digitale ID'er
Telefonkode +36 79
Postnummer 6500
www.bajaionkormanyzat.hu
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Baia ( ungarsk Baja ) er en by i det sydlige Ungarn , der ligger på Donaus venstre bred . Baya er den næststørste by i Bach -Kishkun County efter hovedstaden Kecskemét . Befolkning - 37.690 indbyggere ( 2005 ).

Geografi og transport

Baya ligger 150 kilometer syd for Budapest og 108 kilometer sydvest for Kecskemét. Byen ligger på venstre bred af Donau, som her adskiller to store regioner Alföldi South Transdanubia . Shugovitsa -floden løber også gennem byen . To motorveje ender i Baia - Budapest -Sholt -Baia-motorvejen, der løber langs Donau, og Szeged -Baia-  vejen, der løber fra øst til vest  . Byen har også en banegård og en flodhavn.

På den modsatte bred af Donau fra Baja, er der den beskyttede skov Gemenz, som er en del af Donau-Drava National Park .

Etymologi

Byens navn er af tyrkisk oprindelse, afledt af det tyrkiske ord for "tyr". I den østrigske periode var byen også kendt under det tyske navn Frankenstadt. Talrige tidligere slaviske samfund i byen kaldte den også Baya.

Historie

Byen blev nævnt første gang i 1308 . Under den tyrkiske besættelse i det 16. - 17. århundrede var Baia regionens centrum. Under tyrkisk styre flyttede et stort antal kroater og serbere til byen , som kom til at udgøre det store flertal af indbyggerne i Baja. Byens overgang under habsburgernes styre i slutningen af ​​det 17. århundrede forårsagede en ny bølge af immigranter til byen, for det meste tyskere. Ifølge data fra 1715 var der 237 huse i Baye, hvoraf 216 var jugoslaviske, 16 ungarske og 5 tyske. I anden halvdel af det 18. århundrede begyndte ungarere fra andre regioner i landet, såvel som jøder, at flytte til byen.

På grund af sin gunstige beliggenhed i krydsfeltet mellem handels- og flodruter voksede byen hurtigt og blev til et vigtigt transportcenter – en betydelig del af den ungarske korn- og vineksport til Østrig og Tyskland gik gennem Baja.

I det 19. århundrede , med jernbanetransportens voksende betydning og flodtransportens tilbagegang, gik byen ind i en periode med tilbagegang. Jernbanelinjen, der forbandt Budapest med Zagreb og Adriaterhavets havn Fiume (moderne Rijeka ) gik forbi; kun en blindgyde blev bygget i Bayou.

I slutningen af ​​Første Verdenskrig blev Baja besat af serbiske tropper, i nogen tid var der mulighed for, at byen ville gå til det nydannede kongerige af serbere, kroater og slovenere (senere Jugoslavien ). Versailles -traktaten efterlod imidlertid i sidste ende Baia bag Ungarn, hvilket resulterede i masseudvandringen af ​​den slaviske befolkning i byen til Jugoslavien og tilstrømningen af ​​ungarske bosættere til den fra territorier taget fra Ungarn efter krigen.

Efter Anden Verdenskrig blev der bygget flere industrivirksomheder i byen, blandt dem en stor tekstilfabrik; og satte også en bro over Donau i drift.

Økonomi

Et vigtigt transportknudepunkt: molen og broen over Donau, banegården. Fødevare-, tekstil- og træbearbejdningsindustrien; landbrugsteknik.

Befolkning

År befolkning
2013 36 224 [2]
2014 35 990 [3]
2018 34 788 [en]

Den nationale sammensætning af befolkningen: 93,5% - ungarere ; 2,7 % - tyskere ; Kroater, serbere, slovakker, sigøjnere. Før Anden Verdenskrig havde byen et stort jødisk samfund. Monument for ofrene for Holocaust .

Seværdigheder

Byens hovedattraktion er franciskanerklosteret St. Anthony fra det 17. århundrede. Der er 15 aktive kirker i Bayeux, de fleste af dem er katolske , der er protestantiske og ortodokse . Byen har flere museer og kunstgallerier med permanente udstillinger.

Bemærkelsesværdige indfødte

Tvillingbyer

Noter

  1. 1 2 Magyarország közigazgatási helynévkönyve, 2018. január 1., Gazetteer of Hungary, 1st January 2018  (Hung.) - KSH , 2018.
  2. Magyarország közigazgatási helynévkönyve, 2013. Január 1., Gazetteer of Hungary, 1st January 2013  (Hung.) - KSH , 2013.
  3. Magyarország közigazgatási helynevkönyve, 2014. Január 1., Gazetteer of Hungary, 1st January 2014  (Hung.) - KSH , 2014.

Links