Koltsov, Alexey Vasilievich

Alexey Koltsov

Litografi af Kirill Gorbunov
Navn ved fødslen Alexey Vasilievich Koltsov
Fødselsdato 3. oktober (15), 1809 [1] [2]
Fødselssted
Dødsdato 29. oktober ( 10. november ) 1842 [1] [2] (33 år)
Et dødssted
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse digter , købmand
År med kreativitet 1825-1842
Genre poesi
Værkernes sprog Russisk
Debut 1830
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons
Wikiquote logo Citater på Wikiquote

Alexei Vasilyevich Koltsov ( 3. oktober [15], 1809 [1] [2] , Voronezh [1] [3] [4] […] - 29. oktober [ 10. november ] 1842 [1] [2] , Voronezh [1] [3] [4] […] ) er en russisk digter .

Alexei Koltsovs tidlige poetiske oplevelser repræsenterer efterligninger af digte af Ivan Dmitriev , Vasily Zhukovsky , Alexander Pushkin , Ivan Kozlov , Mikhail Kheraskov og andre digtere; i disse værker famler digteren kun stadig efter sin egen kunstneriske stil. Det højeste punkt i Koltsovs kunstneriske præstationer anses for at være hans "sange", som begynder at dominere hans værk fra begyndelsen af ​​1830'erne. For første gang i russisk poesi viste digteren en bonde med sine indre følelser som en lyrisk helt. Samtidig iagttages Koltsovs forsøg på at skrive i bogdigtningens ånd indtil hans død, blandet med "sange", og selv blandt de sidstnævnte er nogle tættere på bogformerne. En anden genre af Koltsov er tanker, som i form ligner hans sange, og i indhold repræsenterer en slags poetisk filosofi. Koltsov forsøger at forstå verdens problemer i sine tanker [5] [6] . Den modne Koltsovs foretrukne poetiske størrelse var pentastavelsen , som (som hyldest til digterens hukommelse) ofte omtales af versifikatorer som "Koltsov pentastavelsen" [7] .

Biografi

Alexey Vasilievich Koltsov blev født den 3. oktober (15) 1809 i Voronezh i familien af ​​en prasol (køber og kvæghandler [8] ), der var kendt i hele distriktet som en ærlig partner og en streng husholderske [9] . Koltsov-huset, hvor Alexei blev født, stod ved krydset mellem Bolshaya Streletskaya og Copernicus gaderne. Digterens far, Vasily Petrovich Koltsov (1775-1852), en mand med stærkt temperament, lidenskabelig og glad for, ikke begrænset til sine forfædre, lejede jord til såning af korn, købte skove til et bjælkehus, handlede brænde og var engageret i kvægavl [10] . Moder Praskovya Ivanovna (1784-1861), en venlig, men uuddannet kvinde, var ikke engang læsende. Koltsov havde ingen jævnaldrende i sin familie: hans søster var meget ældre, og hans bror og andre søstre var meget yngre.

Fra en alder af 9 lærte Koltsov at læse og skrive derhjemme og viste sådanne evner, at han i sommeren 1820 gik ind i den første klasse i en to-årig amtsskole , uden om sogneskolen såvel som den forberedende klasse. Hans indledende træning var præget af succes. Ifølge den accepterede vurderingsskala blev han tildelt den højeste - "skarp". Derudover er han omhyggelig i sine besøg og flittig. Alt ændrer sig på andet studieår. På fire måneder, treoghalvfems fravær fra undervisningen. Efter at have studeret i fire måneder, blev Koltsov taget af sin far fra skolen og involveret i sin fars anliggender [11] . Vasily Petrovich mente, at denne uddannelse ville være nok til, at hans søn kunne blive hans assistent [12] . Vissarion Belinsky skrev følgende om niveauet af hans uddannelse: "Vi ved ikke, hvordan han blev overført til anden klasse, og generelt hvad han lærte på denne skole, for lige meget hvor kort vi kendte Koltsov personligt, gjorde vi det" ikke bemærke nogen tegn på grundskoleuddannelse hos ham. <...> Han havde næsten intet begreb om grammatik og skrev helt uden at stave ” [13] .

På skolen blev Alexey forelsket i at læse, de første bøger, han læste, var eventyr, for eksempel om Bova , om Yeruslan Lazarevich . Han købte disse bøger med de penge, han modtog, godbidder og legetøj modtog fra sine forældre. Senere begyndte Alexey at læse forskellige romaner, som han tog fra sin ven Vargin, som også var søn af en købmand. Den kommende digter kunne især lide værkerne " Tusind og en nat " og " Cadmus og harmoni " af M. M. Kheraskov [13] . Efter Vargins død i 1824 arvede Alexey Koltsov sit bibliotek - omkring 70 bind. Disse bøger lagde grundlaget for Koltsovo-biblioteket [14] . Som Belinsky skrev, takket være den udviklede fantasi, begyndte Koltsov, efter at have læst bøgerne, at komponere og efterligne det, han læste, men "siden da havde han stadig ikke for vane at betro alt, hvad der kom ind i hans hoved, til papiret, hans forfatterskab impulser, der var uklare for ham, forblev i nogle drømme" [13] . I en alder af femten erhvervede Koltsov en digtsamling af Ivan Dmitriev [13] . Da han stiftede bekendtskab med Dmitrievs digte, blev Koltsov mest af alt chokeret over selve eksistensen af ​​litterær poetisk tale, som er forskellig fra både prosa og folkepoesi [15] .

Under indflydelse af Dmitrievs poesi begynder Koltsov at komponere poesi. Koltsov beskrev sin første poetiske oplevelse (ifølge Avdotya Panaeva ) som følger: "Jeg tilbragte natten med min fars gruppe på steppen, natten var mørk og mørk og en sådan stilhed, at græssets raslen blev hørt, himlen over mig var også mørk, høj, med lysende blinkende stjerner. Jeg kunne ikke sove, jeg lå og kiggede på himlen. Pludselig begyndte digte at danne sig i mit hoved; før det snurrede fragmentariske rim uden sammenhæng konstant i mig, men her tog de en vis form. Jeg sprang på benene i en slags febertilstand; for at sikre mig, at det ikke var en drøm, læste jeg mine digte højt. Jeg oplevede en mærkelig fornemmelse, når jeg lyttede til mine egne vers” [16] . I en alder af seksten skrev Koltsov det første digt "Tre visioner", skrevet efter en ven fortalte Koltsov om den samme drøm, han havde haft tre nætter i træk. Da Koltsov ikke kendte reglerne for versifikation på det tidspunkt, tog han et af Dmitrievs digte og lavede sit eget i sit billede og lign. Efterfølgende anerkendte Koltsov denne oplevelse som mislykket og ødelagde manuskriptet med dette digt, men fra nu af fik Koltsovs interesse for poesi en helt særlig karakter. Pengene givet af faderen køber digte: Dmitriev blev efterfulgt af Lomonosov , Derzhavin , Bogdanovich [17] .

Koltsov, der besluttede at gå i gang med at skrive, men ikke havde tilstrækkelig viden til dette, havde brug for en litterær mentor. Han fandt en sådan mentor i personen af ​​Voronezh-boghandleren Dmitry Kashkin , som åbnede den første boghandel i Voronezh i begyndelsen af ​​1820'erne. Kashkins boghandel, der ligger på Pushkinskaya Street, på hjørnet af Shchepnaya Square, blev en slags klub. Som F. D. Tryasorukov huskede: "I de første år af åbningen af ​​D. A. Kashkins boghandel, som lå på hjørnet af Sennaya (nu Shchepnaya) Plads ... Jeg kan huske, at jeg i 1825 så en dreng på omkring 15 år i denne butik, lille i statur, lidet misundelsesværdigt udseende, i en nøgen, fedtet frakke, kigger i bøger eller læser noget nyt. Da jeg selv var en lidenskabelig elsker af læsning, så jeg på ham med særlig opmærksomhed, og jeg indrømmer, mere fordi hans udseende og kostume ikke svarede til en sådan beskæftigelse, især på det tidspunkt . Koltsov viste Kashkin sine første eksperimenter. Kashkin, der anerkendte disse eksperimenter som mislykkede, opmuntrede Koltsovs poesi på alle mulige måder og præsenterede den unge mand for Vasily Podshivalovs teoretiske arbejde om versificering: "Russisk prosodi eller regler for at skrive russisk poesi, med korte bemærkninger om forskellige typer af digte" [19] , udgivet første gang i 1808 [20] . Derudover brugte Koltsov i fem år Kashkin-biblioteket gratis, hvor der ud over bognyheder også var sjældne publikationer. Unge Koltsov købte de mest elskede forfattere. Blandt de mest foretrukne var Delvig , Zhukovsky og Pushkin [18] .

Koltsov introducerede sine digte ikke kun til Kashkin, men også til alle, han anså for nødvendige [21] . Han stræbte efter at bringe versene til den ydre domstol og var meget opmærksom på ham [22] . Snart begyndte hans digte at divergere i listerne. I Voronezh var Koltsovs berømmelse således bred næsten lige fra begyndelsen af ​​at skrive poesi [23] . Koltsov kommunikerede med selvlærte digtere som ham, deltog i aktiviteterne i litterære kredse, som disse digtere skabte [24] . I 1827 mødte Koltsov Andrei Srebryansky , en studerende ved Voronezh Theological Seminary , lederen af ​​en litterær og filosofisk cirkel, der fungerede på seminaret. Selvom Srebryansky, ligesom Koltsov, blev født i 1809, blev han, udmærket ved en meget større uddannelse, straks Koltsovs mentor, såvel som læser, kritiker og redaktør af hans digte. Serebryansky redigerede, korrigerede, skriblede og ødelagde simpelthen, hvad der forekom ham svagt i versene fra hans endnu ikke sofistikerede afdeling. Fælles klasser i poesi fik så meget desto mere entusiasme og fascination, eftersom Serebryansky selv var en digter, det vil sige ikke kun en mentor, men så at sige også en rival [25] . Ikke begrænset til litteratur blev Srebryansky også Koltsovs lærer med hensyn til verdenssyn [26] . Det var Srebrjanskij, der indpodede Koltsov en interesse for filosofi [27] . Derudover mødte Koltsov i august 1829 Alexander Dmitrievich Velyaminov , en professor ved Voronezh Seminary, som underviste i filosofi og fysiske og matematiske videnskaber der, og også beskæftigede sig med kompositioner og oversættelser. Koltsov så også i Velyaminov en af ​​de sandsynlige kritikere og litterære rådgivere og bragte ham ofte notesbøger med sine digte [28] . Derudover, takket være Velyaminov, blev biblioteket i Voronezh Theological Seminary åbnet for Koltsov, som blev nummer tre efter bibliotekerne i Novgorod og Trinity Lavra Seminary . Koltsov brugte også Velyaminovs personlige bibliotek [29] . Dette var især vigtigt for Koltsov, fordi der på det tidspunkt ikke var nogen offentlige biblioteker i Voronezh [17] .

I 1829 mødte Koltsov Vasily Sukhachev gennem Kashkin . Mødet med Sukhachev var ret flygtigt, men Koltsov formåede at få tillid til ham og vise ham hans digte. I 1830 blev "Blader fra V. Sukhachevs notesbog" placeret uden at angive forfatterskabet til Koltsovs digt: "Lyt ikke til mig", "Kom til mig", "Hævn". En sådan anonym udgivelse forårsagede ikke nogen ulejlighed, da folk involveret i litteratur i Voronezh vidste, hvis digte de var. Ikke desto mindre, selvom folderne ikke sagde, at disse var Sukhachevs digte, blev sidstnævnte efterfølgende anklaget for at tilegne sig en andens digte [22] . Aleksey Koltsov offentliggjorde sine digte under sit eget navn i 1831 i Moskva-avisen Listok. Det er bemærkelsesværdigt, at den fremtidige ven og biograf af Koltsov, Vissarion Belinsky , også fik sin debut der [30] . Samme år mødte Koltsov Nikolai Stankevich . Takket være ham blev Koltsovs digt "Russisk sang" ("Jeg vil tænde et lys ...") udgivet af " Literary Gazette ", ledet af Delvig, Vyazemsky, Pushkin. Stankevich introducerede i et brev til redaktøren digteren for første gang: "Her er et digt af den indfødte digter Mr. Koltsov. Han er en handelsmand fra Voronezh, og han er ikke mere end tyve år gammel; han studerede ingen steder, og travlt med handelssager på sin fars vegne skriver han ofte på vejen, om natten, siddende til hest. Introducer læserne af Literaturnaya Gazeta for hans talent." Så Koltsov trådte ikke kun ind i stor litteratur, men også i Stankevichs kreds [31] . Belinsky skrev om opfattelsen af ​​Koltsov af sine samtidige: "For det meste så de i ham en russisk bonde, som knap nok kunne læse og skrive, opdagede og udviklede evnen til at skrive digte, og ikke dårlige. <...> Hvis han ikke var en handelsmand, næsten analfabet, ikke en prasol, ville hans digte måske næppe være blevet bemærket dengang. Koltsovs første digte blev lejlighedsvis udgivet i forskellige obskure udgaver" [32] .

I 1835 blev den første samling af hans digte "Aleksej Koltsovs digte" udgivet gennem indsatsen fra Stankevich og V. G. Belinsky, som blev den eneste udgivet i digterens liv. Alexander Shalyshin bemærkede: "Nedezhdins forvirrede og afvisende mundtlige anmeldelse af hende er kendt, hvilket dog ikke forhindrede Belinsky i at give en sympatisk note om hende i Telescope, udgivet af samme Nadezhdin. Den slavofile presse overså denne originale manifestation af den russiske folkeånd” [33] .

I begyndelsen af ​​1836 rejste Koltsov igen til Moskva og derfra for første gang til Sankt Petersborg om sin fars retssager og handelssager. Takket være Stankevich mødte han Zhukovsky , Vyazemsky , Vladimir Odoevsky og Pushkin , som udgav Koltsovs digt "Høsten" i sit tidsskrift Sovremennik . Efter udgivelsen af ​​digtene "The Young Reaper", "It's Time for Love" og "The Last Kiss" blev Mikhail Saltykov-Shchedrin interesseret i Koltsov . Han kaldte hovedtræk ved disse digte "en brændende følelse af personlighed" [34] . Men især betydningsfuldt for ham var et møde med Vissarion Belinsky , som et forhold senere blev til venskab. Efter at Koltsov flyttede til Petersborg, begyndte hans korrespondance med Belinsky, som derefter fortsatte indtil slutningen af ​​Koltsovs liv og indtog den vigtigste plads i hans korrespondance. Elevens respektfulde tone i at henvende sig til læreren i sine breve høres helt fra begyndelsen [33] .

Rejste på sin fars handelsvirksomhed mødte Koltsov forskellige mennesker og samlede folklore . Hans tekster glorificerede almindelige bønder, deres arbejde og deres liv.

Den 3. august 1838 dør Andrei Srebryansky. 25. juni 1840 dør Nikolai Stankevich. Koltsov bliver mere og mere belastet af en købmands håndværk, der flytter væk fra sine tidligere venner i Voronezh. Den 15. august 1840 skrev Koltsov til Belinsky: "Der er ingen stemme i sjælen til at være en købmand, men min sjæl fortæller mig alt dag og nat, vil holde op med al handel og sidde i det øverste værelse, læse, studere. Nu vil jeg gerne først lære min russiske historie godt, så naturhistorie, verdenshistorie, så lære tysk, læse Shakespeare, Goethe, Byron, Hegel, læse astronomi, geografi, botanik, fysiologi, zoologi, Bibelen, evangeliet og så rejse i to år i Rusland, for først at bo et år i St. Petersborg" [35] . Han begyndte at skændes med sin far, som ikke godkendte sønnens litterære arbejde.

Som et resultat af depression og langvarigt forbrug døde Koltsov i en alder af treogtredive år i 1842 . Digteren blev begravet på Mitrofanevsky-kirkegården i Voronezh [36] .

I 1846 offentliggjorde den berømte russiske skuespiller fra romantikkens æra , P. S. Mochalov , der kendte A. V. Koltsov, sine digte i tidsskriftet Repertoire and Pantheon [34] :

Jeg kom lavt
bukkede
Med en dyb indånding
og rive
Kiggede på korset
og bad
Hvil jeres sjæle.
Så her Koltsova
begravet -
Med dig høje drømme.
Men tro – ikke alle jer
glemte -
Boyana Russian, og dig
Overladt til at leve i hjerterne
af folk
Din smukke sang.

Kritik

Koltsovs digtning er vores litteraturs landsby. Fra byen, fra de kulturelle raffinementers bolig, fører den os ind i en åben mark, ind i grøntsager og engblomsters rige, og kornblomster, broget i rug, ikke sået af nogen, ikke dyrket af nogen, åbner sig for vores øjne . Alt her er direkte, oprigtigt, naturligt, og livet er givet i sin originalitet og enkelhed.

Hukommelse

I Voronezh

Graven af ​​A. V. Koltsov

Graven af ​​A. V. Koltsov er bevaret i den litterære nekropolis nær Voronezh Circus. På gravstenen er Alexei Vasilyevichs dødsdato fejlagtigt angivet. Faktisk døde han ikke den 19. oktober, men den 29. oktober.

Gravsten på A.V. Koltsovs grav
Den første gravsten på graven af ​​A.V. Koltsov
(i slutningen af ​​det 19. århundrede) 		Gravsten
på graven af ​​A.V. Koltsov
i 2008 (før genopbygning) 		Gravsten
på graven af ​​A.V. Koltsov
i 2009 (efter genopbygning)
Gravene af forældrene og søsteren til A.V. Koltsov
Graven af ​​far A. V. Koltsov Graven til A. V. Koltsovs mor Gravsten
på graven til A. V. Koltsovs søster
Inskriptioner på gravstenen på A.V. Koltsovs grav
Her ligger asken fra
Alexei Vasilievich
Koltsov
, der døde den 19. oktober
1842
i en alder af 34 år
I lidenskabens sjæl blussede ilden op mere end én gang
, men i frugtesløs angst
brændte den ud og gik ud.
Monumenter til A. V. Koltsov

En buste af digteren blev rejst på Koltsovsky-pladsen i 1868 . I 1918 blev der rejst et gipsmonument på pladsen nær Kitaigorod- muren, som ikke har overlevet den dag i dag; åbningen blev overværet af Sergei Yesenin , optaget på den eneste overlevende film [39] . Et monument til digteren blev også rejst i 1976 på Sovietskaya-pladsen i Voronezh. Sidstnævnte blev demonteret fra pladsen i 2017 og installeret på Koltsovsky Boulevard på Koltsovskaya Street i 2018.

Monumenter til A. V. Koltsov i Voronezh
Buste af A. V. Koltsov på Koltsovsky-pladsen Monument til A. V. Koltsov på Sovetskaya-pladsen (nu flyttet til Koltsovsky Boulevard)
Voronezh State Academic Drama Theatre opkaldt efter A. V. Koltsov

I 1959 blev Voronezh State Drama Theatre opkaldt efter Alexei Vasilievich Koltsov ved dekret fra Præsidiet for RSFSR's Øverste Sovjet . Et år før iscenesatte teatrets chefdirektør, Firs Efimovich Shishigin , stykket "Aleksey Koltsov" baseret på historien af ​​samme navn af V. A. Korablinov [40] . Premieren fandt sted i maj 1958. Voronezh forfatter og journalist Valentin Jusjtjenko skrev på det tidspunkt:

Instruktøren opgav traditionen med at tage korforestillingen med bag scenen. Koret er konstant til stede på scenen og er en aktiv karakter. Genskabelsen af ​​billedet af den herlige digter på vores scene er en festlig begivenhed i byens kulturliv.

Den 19. juni 1958, som en del af tiåret for professionel og amatørkunst i Voronezh-regionen i Moskva, blev stykket "Aleksey Koltsov" vist på scenen i Vl. Majakovskij . Mange skuespillere blev derefter tildelt ærestitler.

I andre lokaliteter

Landsbyen Koltsovo (tidligere Sergievskoye) i Kaluga-regionen er opkaldt efter digteren [41] .

Koltsovskaya gaden i Taganrog blev omdøbt (tidligere Vygonnaya) til ære for digteren i 1909 [42] .

En boulevard blev navngivet til ære for digteren i 1981 i Svyatoshinsky-distriktet i Kiev .

Koltsova Street i landsbyen Raditsa-Krylovka er opkaldt efter digteren.

I kultur

I musik

Mange af Koltsovs digte blev sat i musik af russiske komponister fra det 19. århundrede, herunder I.I. Genishta ("Den sidste kamp", "Skovfoged"), A. S. Dargomyzhsky ("Uden sind, uden sind", "Døm ikke, gode mennesker", "Jeg vil ikke fortælle nogen", "Kom til mig") , M. A. Balakirev ("Klip, kys", " Enrage M.P.", "Song of the Old Man", "Come to Me", "I Loved Him"), N. A. Rimsky-Korsakov ("Fanget af en rose, en nattergal").

I 1998, i Voronezh, indspillede og udgav Oleg Pozharsky, forfatter og performer, en cd med sange til digte af A. V. Koltsov og I. S. Nikitin "Koltsovsky Square - Nikitin Square", som inkluderer værker: "Hvor er du, dage mine", " Tilgiv mig, farvel", "Ring", "Vej", "Vindene blæser", "Falkens tanke", "Frenzy", "Pigens tristhed", "Tanken om bonden", "Nattergalen". strejke", "Lyse stjerner flimrer" (I. S. Nikitin), "Not Spring Then", "Morning" (I. S. Nikitin).

I biografen

  • I 1959 blev den sovjetiske historiske og biografiske spillefilm " The Song of Koltsov " udgivet.
  • I 1997 blev filmen " At the Dawn of Foggy Youth ", dedikeret til Alexei Koltsov, udgivet.

I filateli, numismatik, sigillati osv.

  • I 2009 udstedte Den Russiske Føderations centralbank en mønt (2 rubler, sølv 925, bevis) fra serien "Outstanding Personalities of Russia" med billedet af portrættet af A. V. Koltsov på bagsiden [43] .
  • I 2011, i anledning af 425-årsdagen for Voronezh , udstedte den russiske post en konvolut, der skildrede et monument til digteren på Koltsovsky-pladsen.

Adresser

Adresser i Voronezh

  • st. Bolshaya Streletskaya, 53 - formentlig var der et hus [44] , hvori Alexei Vasilyevich blev født. I 1984, under fejringen af ​​175-året for digterens fødsel, blev der ophængt en mindeplade på husets væg med følgende indhold:

På dette sted stod huset, hvori den russiske digter Alexei Vasilyevich Koltsov blev født den 3. oktober (15), 1809.

  • Ilyinsky tempel - templet, hvori Alexei Vasilyevich blev døbt [44] . Den metriske post lyder:

... Født den 3. oktober ... Købmanden Nikolai Ivanov Galkin og købmandens hustru Evdokia Vasilyeva Chebotareva modtog ved dåben.

  • Devichenskaya st. (nu Sacco og Vanzetti st.), 72 - på dette sted var der en distriktsskole [45] , hvor A. V. Koltsov studerede. Nu er en af ​​bygningerne på Voronezh Teknologiske Akademi blevet bygget her.
  • st. Bolshaya Dvoryanskaya (nu Revolution Avenue), 22 - den tidligere bolig for Voronezh-guvernørerne [45]  - her besøgte Koltsov gentagne gange guvernøren.
  • st. Bolshaya Dvoryanskaya (nu Revolution Avenue), 30 - Tulinovs hus , på hvis væg en mindeplade hænger:

I dette hus i 1837 mødtes A. V. Koltsov med digteren V. A. Zhukovsky

  • st. Bolshaya Dvoryanskaya (nu Revolution Avenue), 46 - huset hvor A. V. Koltsov boede [45] . En mindetavle hænger på husets væg med det fejlagtige indhold:

Her stod huset, hvor folkets digter Alexei Vasilievich Koltsov boede.

Adresser i St. Petersborg

Kompositioner

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Koltsov, Alexei Vasilyevich // Russian Bigraphical Dictionary - St. Petersburg. : 1903. - T. 9. - S. 85-93.
  2. ↑ 1 2 3 4 Zhdanov V. V. Koltsov // Brief Literary Encyclopedia - M .: Soviet Encyclopedia , 1962. - T. 3.
  3. ↑ 1 2 3 4 http://www.britannica.com/EBchecked/topic/321490/Aleksey-Vasilyevich-Koltsov
  4. ↑ 1 2 3 4 Alexey Koltsov // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / red. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
  5. ↑ Sobolev P. Koltsov A. V. Arkiveksemplar dateret 23. februar 2022 på Wayback Machine // Literary Encyclopedia: I 11 bind - [M.], 1929-1939. T. 5. - [M.]: Forlaget Kom. Akad., 1931. - Stb. 394-399.
  6. ↑ Korovin V. L. KOLTSOV Arkiveksemplar dateret 15. august 2020 på Wayback Machine // Great Russian Encyclopedia. Bind 14. Moskva, 2009. - S. 583
  7. ↑ Chereshneva G.P. KOLTSOV Alexey Vasilyevich (1809-1842) // M. Yu. Lermontov. Encyklopædisk ordbog. - M .: Indrik Forlag, 2014. - 940 sider - Oplag 800. - ISBN 978-5-91674-311-1
  8. ↑ Koltsov // Lille encyklopædisk ordbog over Brockhaus og Efron  : i 4 bind - St. Petersborg. , 1907-1909.
  9. ↑ Ivanov I. I. Koltsov, Alexey Vasilyevich // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
  10. ↑ Shalygin A. Koltsov, Alexei Vasilyevich // Russisk biografisk ordbog  : i 25 bind. - Sankt Petersborg. - M. , 1896-1918.
  11. ↑ Skatov, 1983 , s. fjorten.
  12. ↑ Chronos. Alexei Vasilievich Koltsov . Hentet 13. januar 2018. Arkiveret fra originalen 29. januar 2018.
  13. ↑ 1 2 3 4 Om Koltsovs liv og værk // Belinsky V. G.  Complete Works. 1955. - V. 9. Artikler og anmeldelser. 1845-1846. - S. 500-501
  14. ↑ Skatov, 1983 , s. 22.
  15. ↑ Skatov, 1983 , s. 23.
  16. ↑ Skatov, 1983 , s. atten.
  17. ↑ 1 2 Skatov, 1983 , s. 24.
  18. ↑ 1 2 Skatov, 1983 , s. 26.
  19. ↑ Skatov, 1983 , s. 27.
  20. ↑ Podshivalov, Vasily Sergeevich // Russisk biografisk ordbog  : i 25 bind / Under tilsyn af formanden for det kejserlige russiske historiske samfund A. A. Polovtsev. - Sankt Petersborg. , 1905. - T. 14: Smeltanlæg - Primo.
  21. ↑ Skatov, 1983 , s. 36.
  22. ↑ 1 2 Skatov, 1983 , s. 45.
  23. ↑ Skatov, 1983 , s. 51.
  24. ↑ Skatov, 1983 , s. 36-37.
  25. ↑ Skatov, 1983 , s. 41.
  26. ↑ Skatov, 1983 , s. 38.
  27. ↑ Skatov, 1983 , s. 40.
  28. ↑ Skatov, 1983 , s. 43.
  29. ↑ Skatov, 1983 , s. 42.
  30. ↑ Skatov, 1983 , s. 47.
  31. ↑ Yuri Mann I Stankevichs kreds: et historisk og litterært essay. Børnelitteratur, 1983. - S. 144
  32. ↑ Om Koltsovs liv og værker // Belinsky V. G.  Complete Works. 1955. - V. 9. Artikler og anmeldelser. 1845-1846. - s. 502
  33. ↑ 1 2 Shalygin A. Koltsov, Alexei Vasilyevich // Russisk biografisk ordbog  : i 25 bind / Under tilsyn af formanden for det kejserlige russiske historiske samfund A. A. Polovtsev. - Sankt Petersborg. , 1903. - T. 9: Knappe - Küchelbecker. — 708 s.
  34. ↑ 1 2 Timofeev N. Teater i Alexei Koltsovs liv // Voronezh Courier, 6. oktober 2009, s. 5
  35. ↑ Skatov, 1983 , s. 149.
  36. ↑ Mitrofanievskoe-kirkegården blev ødelagt i sovjettiden. Gravene for A. V. Koltsov, hans slægtninge og digteren Nikitins grav er blevet bevaret. En litterær nekropolis blev skabt i deres sted.
  37. ↑ N. G. Chernyshevsky-digte fra Koltsov . Hentet 1. november 2009. Arkiveret fra originalen 17. september 2009.
  38. ↑ Aikhenwald, Julius Isaevich . Silhuetter af russiske forfattere . - 2. udg. - M. , 1908-1913.
  39. ↑ Sergei Yesenin ved åbningen af ​​monumentet til A.V. Koltsov - Ugens video - Litteratur - OpenSpace.ru . Hentet 12. april 2022. Arkiveret fra originalen 28. januar 2020.
  40. ↑ I dag er det 100-året for fødslen af ​​Firs Shishigin // "Commune", nr. 128 (25165), 30/08/08 (utilgængeligt link) . Hentet 2. november 2009. Arkiveret fra originalen 25. august 2011. 
  41. ↑ Koltsovo . Hentet 14. august 2020. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2020.
  42. ↑ Gader og baner - Historisk Taganrog . sites.google.com. Hentet 19. september 2016. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2016. "Begyndende fra den italienske bane, stammer den navnløse gade - PASSAGE - KOLTSOVSKAYA-gaden ... Græsarealer, der normalt kaldes frie, ubesatte byområder, hvorpå husdyr blev drevet ud for at græsse. Engang var Vygonnaya Street i udkanten. Navnet Koltsov Alexander [fejl - Alexei] Ivanovich blev givet til gaden i 1909, da 100-årsdagen for digterens fødsel blev fejret.
  43. ↑ Serie: Fremragende personligheder i Rusland - Poet A.V. Koltsov, i anledning af 200-året for hans fødsel (utilgængeligt link) . Hentet 6. oktober 2009. Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. 
  44. ↑ 1 2 Pavel Popov By med forsinket kærlighed. Rejse gennem Koltsovo-stederne // Voronezh Courier, 15. oktober 2009, s. 6 (Pavel Popov er historiker, forfatter til artikler og bøger om Voronezhs historie; Voronezh Courier-avisen blev oprettet af Voronezh-regionens administration)
  45. ↑ 1 2 3 Pavel Popov By med forsinket kærlighed. Rejse gennem Koltsovo-stederne // Voronezh Courier, 15. oktober 2009, s. 7

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier