Assises af Kongeriget Jerusalem

Assises of the Kingdom of Jerusalem (også Jerusalem assizes , fr.  Assises de royaume de Jérusalem ) er fællesbetegnelsen for to statutter ( assizes ) udarbejdet for domstolene (" parlamenter ") i Kongeriget Jerusalem efter dets oprettelse ved vendingen af det 11. og 12. århundrede og deres senere omformuleringer. Selvom de originale tekster ikke har overlevet til vor tid, repræsenterer denne samling af dokumenter den mest komplette fremstilling af middelalderretten i det 12.-13. århundrede.

En statut regulerede retten for adelen, fr.  haute cour, cour des barons , den anden er for almindelige mennesker ( fransk  basse cour, cour des bourgeois ).

Originalen, skrevet på fransk, blev deponeret ved den hellige grav , hvorfor den ofte blev kaldt fr.  Lettres du Saint-Sépulcre , og blev ødelagt, da Saladin indtog Jerusalem (1187). Selvom en kopi af dette dokument ikke er blevet bevaret, dukkede der allerede i anden halvdel af det 12. århundrede sig fortolkninger af advokater af de bestemmelser og grunde, som disse domstole holdt sig til. De overlevende fragmenter af disse afhandlinger kaldes nu Jerusalems Assizes. Derudover blev den borgerlige domstols jurisdiktion ( fransk  cour des bourgeois ) registreret (1173-1180) i en særlig bog, Le Livre des assises de la cour des bourgeois. I midten af ​​det 14. århundrede lavede en cypriotisk jurist et uddrag af denne bog ("Abrégé du livre des assises"). Fra det 13. århundrede fremkommer værker for at afklare den første domstols (la haute cour) kompetence.

Efter ødelæggelsen af ​​kongeriget Jerusalem (1186) blev møder i regeringen og domstolene først flyttet til Acre ( fr.  Saint-Jean-d'Acre ), og efter tabet af denne by (1291) - til øen Cypern , til Nicosia . I disse to byer søgte advokater at forklare denne ejendommelige lov, som blev vejledt af fr.  la haute cour . Afhandlingen skrevet af Montréal ( fransk:  Gérard de Montréal ) har ikke overlevet. Af de overlevende - de ældste kommentarer:

1. "Le livre de forme de plait", kompileret i midten af ​​det XIII århundrede af Filip af Navarra - advokat, moralist og digter; det er en afhandling, der i 94 stykker i form af lektioner beskriver ordenen fra adelsdomstolen (la haute cour)
2. "Le livre des assises et des bons usages du royaume de Jérusalem", kompileret i 1266 af den berømte magtfulde baron Jean af Ibelin , greve af Jaffa , Ascalon og Rama . Dette er en omfattende lærebog, der supplerer den forrige, som blev brugt i det XIV århundrede på Cypern som en officiel kode; et eksemplar verificeret af en særlig kommission (1369) blev deponeret i katedralen i Nicosia; i 1400-tallet forsvandt denne kopi, og kun kopier af den er kommet ned til os.
3. "Le Livre de Geoffroy le Tort" kun uddrag har overlevet - 32 kapitler, der repræsenterer et uddrag fra det forrige.
4. "Le Livre de Jean d'Ibelin" af Jean Ibelin , der levede i midten af ​​det 13. århundrede. Dette er et klart og tydeligt resumé af den feudale lov, der var i kraft i det cypriotiske kongerige i 69 kapitler.
5. "La Clef des assises" af en ukendt forfatter. Dette er et uddrag af Jean Ibelins manual.
6. Le Livre au roi (kap. 52), sandsynligvis udarbejdet i Akko mellem 1271 og 1291, med interessante data om arverettigheder og nogle feudale forhold.

Vi skylder venetianerne bevarelsen af ​​disse monumenter: da øen Cypern faldt under den venetianske republiks styre i 1490 , bestilte De Tis Råd (1531) en særlig kommission for at finde de bedste tekster i bøgerne fra begge domstole ( fr.  la haute cour, cour des bourgeois ) og oversætte dem til italiensk . Kommissionen valgte et manuskript fra det 14. århundrede til den første retssag og et manuskript fra det 14. århundrede til det andet; de blev oversat af historikeren Florio Bustroni ( italiensk:  Florio Bustroni ) og trykt i 1535. Den franske tekst blev trykt senere: i 1690 udgav Thomassiere ( Fr.  Thaumassiere ) Le Livre de Jean d'Ibelin med fortolkninger, men ifølge en ukorrigeret kopi af det 16. århundrede. I 1839 udkom "Le Livre des assises de la cour des bourgeois" af Kausleri Stuttgart , efter et manuskript fra Münchens arkiv, med varianter fra et venetiansk manuskript. Samtidig udkom det venetianske manuskript på fransk med en italiensk oversættelse af Fouchet (1839-1841). Endelig blev hele teksten under titlen "Assises de Jérusalem" trykt af Boignoi "Collection des historiens des Croisades", udgivet af Paris Academy of Inscriptions (2 bind in folio , 1840-1843). En græsk oversættelse af de tre dokumenter blev trykt i Venedig, i Bibliotheca graeca medii aevi (1877).

Litteratur

• Assises of the Kingdom of Jerusalem // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• "Assis of fidelity": kongen og hans vasaller i spejlet af Jerusalems lov // Luchitskaya S.I. Riddere, korsfarere og saracenere. Vest og øst i korstogenes tidsalder. St. Petersborg: Eurasien, 2021, s. 80-113.
  

Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online) Katolsk (1997—...)