Ærkebispedømmet i Palermo

Ærkebispedømmet i Palermo
Arcidiocesi di Palermo,
Archidioecesis Panormitanus

Jomfruens himmelfartskatedral
Land  Italien
Stifts-suffraganer Monreale , Cefalu , Mazara del Valho , Trapani
rite latin
Stiftelsesdato I-II århundrede
Styring
Hovedby Palermo
Katedral Jomfruens himmelfartskatedral
Hierark Ærkebiskop Corrado Lorefice 
Statistikker
sogne 178
Firkant 1.366 km²
Befolkning 960.000
Antal sognebørn 930.000
Andel af sognebørn 96,9 %
stift.it
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Ærkebispedømmet i Palermo ( italiensk:  Arcidiocesi di Palermo , lat.  Archidioecesis Panormitanus ) er et katolsk ærkebispedømme under den latinske ritus i Italien , på øen Sicilien , med centrum i byen Palermo .

Biskoppen af ​​Palermo har status som primat af Sicilien .

Historie

Den nøjagtige dato for grundlæggelsen af ​​bispedømmet i Palermo er ukendt; legender tilskriver dets grundlag til tidlig kristen tid. Den første biskop kendt ved navn er Theodore (AD 125), han nævnes af Tertullian som en modstander af den gnostiske Heraclion .

Efter muslimernes erobring af Sicilien ophørte bispedømmet med at eksistere. I 1050 blev det restaureret og ophøjet til status som ærkebispedømme. Den første ærkebiskop af Palermo var Humbert Silva-Candide , som blev udnævnt til kardinal efter sin indvielse . Fire år senere gik kardinal Humbert over i historien som manden, der placerede på tronen i Hagia Sophia -kirken det pavelige ekskommunikationsbrev fra Michael Cerullarius-kirken , hvilket anses for at være begyndelsen på splittelsen af ​​den vestlige og østlige kirker . I 1065 blev Humbert efterfulgt i søen i Palermo af ærkebiskop Nikodemus .

Under Kongeriget Siciliens eksistens kronede ærkebiskopperne af Palermo sicilianske konger i deres katedral: fra Roger II ( 1130 ) til Karl af Bourbon ( 1735 ). To af Palermo-ærkebiskopperne fra den normanniske æra ( Stéphane du Perche og Walter Mill ) spillede en vigtig rolle i kongerigets politiske liv.

For at svække indflydelsen fra Walter Mill opnåede kong Vilhelm II den Gode fra pave Lucius III adskillelsen fra Palermo ærkebispedømmet af et nyt ærkebispedømme - Monreale, hvis prælater betydelige områder af Sicilien blev underordnet i de følgende århundreder. I 1775 forenede pave Pius VI ærkebispedømmet Palermo og ærkebispedømmet Monreale efter princippet om aeque principaliter, det vil sige i lige så høj grad uden at tildele et hovedsæde, men i 1802 genoprettede pave Pius VII ærkebispedømmet Monreale som et selvstændigt ærkebispedømme. -metropol. Det var først i 2000, at ærkebispedømmet Monreale mistede sin storbystatus og blev underordnet Palermo-metropolen.

I 1937 blev sognene i den byzantinske ritus i byerne Santa Cristina Gela og Mezzoiuso , samt det græsk-albanske sogn San Nicola del Greci , adskilt fra ærkebispedømmet Palermo og slået sammen til Piana del Greci bispedømme ( senere omdøbt til Piana degli -Albanesi ) af den italiensk-albanske græsk-katolske kirke . I 1960 blev de latinske sogne i Mezzoiuso overført til samme bispedømme.

Nuværende tilstand

Fra 2004 var der 930 tusind katolikker (97% af befolkningen), 568 præster, 440 munke (350 hieromonker), 1330 nonner og 178 sogne i bispedømmet [1] . Suffragannas i forhold til metropolen Palermo, ærkebispedømmet Monreale og bispedømmet Cefalu , Mazara del Vallo , Trapani Bispedømmets katedral er Jomfruens himmelfartskatedral i Palermo, hvor relikvier fra St. Rosalia bor .

Æresstatus som "mindre basilika" blev tildelt tre kirker i ærkebispedømmet - Basilica of the Holy Trinity of Magione , Basilica of St. Francis og klosterbasilikaen San Martino delle Scale .

Siden 2015 har bispedømmet været ledet af Corrado Lorefice .

Almindelige

...

Noter

  1. Stiftsstatistikker på catholic-hierarchy.org . Hentet 4. oktober 2011. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2011.

Links