Armensk-Schweiziske forbindelser | |||||
---|---|---|---|---|---|
|
|||||
Andet | |||||
Installeret | 23. december 1991 |
Armenisk-schweiziske forbindelser er diplomatiske forbindelser mellem Armenien og Schweiz , det andet anerkendte Armenien 5 måneder efter at have opnået uafhængighed, den 23. december 1991 [1] . Siden da har landene opretholdt diplomatiske forbindelser .
Armeniens ambassadør i Schweiz og Schweiz i Armenien (i Tbilisi ) blev akkrediteret i 2002 [1] .
Efter 9 år, i 2011, åbnede Schweiz en ambassade i Jerevan [1] . Den armenske ambassadør er i Genève ved den armenske repræsentation i FN .
Schweiz anerkendte det armenske folkedrab den 16. december 2003 [2] og dets benægtelse kan straffes med bøde.
Der bor mellem 4.000 og 6.000 armeniere i Schweiz, og der er 26 schweiziske statsborgere i Armenien [1] .
Den armenske SSR modtog finansiel og humanitær bistand fra for eksempel Schweiz under jordskælvet i 1988 [3] .
Schweiz deltog i de armensk-tyrkiske forhandlinger som mægler i et forsøg på at normalisere de bilaterale forbindelser mellem disse stater. Forhandlingerne kulminerede med underskrivelsen af Zürich-protokollerne den 10. oktober 2009, hvilket bidrog til at styrke forholdet mellem Schweiz og Armenien (parterne ratificerede dog ikke protokollen) [1] .
Schweiz er den næststørste importør af armenske produkter efter Rusland og den ellevtestørste eksportør af varer til Armenien. Schweiz eksporterer på sin side hovedsageligt farmaceutiske produkter, udstyr og urprodukter. Ædelmetaller udgør en betydelig del af eksporten og importen mellem landene [1] .
Schweiz har indgået bilaterale aftaler med Armenien, der dækker en række områder. I 2016 trådte en aftale om visumlempelse i kraft [1] .
Armeniens udenlandske forbindelser | ||
---|---|---|
Asien | ||
Amerika | ||
Afrika | Egypten | |
Europa | ||
Andet |
| |
Internationale organisationer | EU | |
¹ Ikke anerkendt stat |
Udenlandske forbindelser i Schweiz | ||
---|---|---|
¹ Delvist anerkendt tilstand
|