Yuanmingyuan

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 29. december 2020; verifikation kræver 1 redigering .

Yuanmingyuan ( kinesisk trad. 圓明園, ex. 圆明园, pinyin Yuánmíngyuán , "haver med perfekt klarhed"), også kendt som "Det Gamle Sommerpalads" og "Vinterpaladset" [1] - et have- og paladskompleks ødelagt i 1860 , beliggende 8 km nordvest for Den Forbudte By , øst for det bevarede Qianlong - kejsers sommerpalads . I Yuanmingyuan brugte kejserne fra Qing-dynastiet det meste af deres tid på at besøge Den Forbudte By, hovedsagelig til formelle receptioner.

Opførelsen af ​​de kejserlige haver begyndte i 1707 på ordre fra kejser Kangxi , som planlagde at præsentere dem for sin søn Yongzheng . Det var Yongzheng, der fandt på navnene til parkens genstande og dekorerede den med adskillige reservoirer. Hans efterfølger Qianlong byggede adskillige paladser i europæisk stil ("vestlige bygninger", eller xianglou ) i henhold til design af jesuitterne Giuseppe Castiglione og Michel Benoist [2] . Under Qianlong var arealet af haverne 5 gange så stort som Den Forbudte By, 8 gange Vatikanets størrelse .

Sommerpaladset blev ødelagt af briterne og franskmændene , der erobrede Beijing i slutningen af ​​den anden opiumskrig . Kineserne begyndte ikke at restaurere det gamle sommerpalads. Det blev efterladt i ruiner som et symbol på national ydmygelse. Ikke mindre ydmygende i Kina er demonstrationen af ​​kunst fra paladset på europæiske museer. Den uvurderlige samling af porcelæn og andet indhold af paladset blev plyndret efter ordre [3] fra Lord Elgin . Charles George Gordon , som deltog i ødelæggelsen, skrev: "Det er svært at forestille sig skønheden og pragten ved det palads, vi brændte ... Vi ødelagde, ligesom vandaler, en ejendom så værdifuld, at den ikke kunne genoprettes selv for fire mio. " [4] .

Victor Hugo skrev i et brev til kaptajn Butler dateret 25. november 1861 om England og Frankrig som følger [5] [6] :

En dag brød to banditter ind i Sommerpaladset. Den ene plyndrede den, den anden satte ild til den ... En af vinderne fyldte sine lommer, den anden, der kiggede på ham, fyldte kisterne; og begge, hånd i hånd, vendte tilfredse tilbage til Europa.

Originaltekst  (fr.)[ Visskjule] Un jour, deux bandits sont entrés dans le Palais d'été. L'un a pillé, l'autre a incendié... L'un des deux vainqueurs a empli ses poches, ce que voyant, l'autre a empli ses coffres; et l'on est revenu da Europa, bras dessus, bras dessous, en riant.

Der kommer med jævne mellemrum rapporter i pressen om planer om at restaurere paladset til dets oprindelige form [7] , men indtil videre er kun dets miniaturekopi i den sydlige by Zhuhai blevet genopbygget .

Noter

  1. ↑ Hvor mange kinesiske kulturskatte "tabte" i udlandet?
  2. ↑ Hvem ejer antikken?: Museer og kampen om vores gamle arv Google Bøger
  3. ↑ M. A. Aldrich. Jagten på et forsvindende Beijing . Hong Kong University Press, 2006. ISBN 978-962-209-777-3 . Side 268.
  4. ↑ Fremstillingen og salget af Post-Mao Beijing Google Books
  5. ↑ Victor Hugo. Militær ekspedition til Kina. Oversat af T. Khmelnitskaya // Samlede værker i 15 bind. - M . : Statens skønlitterære forlag , 1956. - T. 15: Gerninger og taler. - S. 360-362.
  6. ↑ Oeuvres complètes af Victor Hugo. Actes et paroles . - Paris, 1938. - Bd. II. Vedhæng l'exil. 1852-1870. — S. 162.
  7. ↑ Hoveddelen af ​​den tidligere kejserlige residens Yuanmingyuan i sin tidligere form blev åbnet for turister for første gang i mere end 300 år (utilgængeligt link) . Hentet 16. august 2008. Arkiveret fra originalen 26. september 2011. 

Links