Navajo- cifferfunktionærerne ( Navajo Diné Bizaad yee Nidaazbaaʼígíí ) var en gruppe af Navajo-indianere , der arbejdede som chiffer-radiooperatører i den amerikanske hær under Anden Verdenskrig .
De sendte rapporter via radio og telefon på deres eget sprog ; deltog i alle større operationer af US Marine Corps i Stillehavet i 1942-45.
For første gang blev ideen om at bruge indiske sprog til at sende krypterede beskeder testet tilbage i Første Verdenskrig , da otte medlemmer af Choctaw- stammen tjente i det europæiske operationsteater.
Ideen om at bruge navajosproget blev først udtrykt af første verdenskrigsveteran Philip Johnston , søn af en missionær , der arbejdede i denne stamme; han blev født på reservatet og var en af de få ikke-indianere , der talte flydende navajo. I 1942 talte Navajo-stammen omkring 50.000 mennesker; deres sprog er ekstraordinært svært at lære og var desuden uskreven i krigsårene . Ingen registrerede ikke kun grammatiske regler , men selv et elementært alfabet blev ikke kompileret. Navajo-sproget har lyde , der ikke har nogen analog i europæiske sprog, så det var næsten umuligt for en person, hvis han ikke tilhørte Navajo-indianerstammen, at lære sproget. Militære lingvister udførte en undersøgelse og rapporterede til chefen for landgangsstyrkerne for Stillehavsflåden, generalmajor K. Vogel, at ikke mere end 30 ikke-stammeamerikanere forstår Navajo-sproget. Da den amerikanske regering henvendte sig til lederen af Navajo-stammen med en anmodning om at løslade indianerne for at deltage i fjendtlighederne i Stillehavet; høvdingen svarede, at "Der er ingen større patrioter i Amerika end de indfødte amerikanere", tilladelse blev givet; derefter begyndte de at indsamle og træne den første gruppe af Navajo-radiooperatører.
I maj 1942 blev den første gruppe på 29 navajoer samlet, som ankom til en speciel base Pendleton (Oshenside, Californien ) og begyndte at udvikle en chiffer. De kaldte sig " vindtalere ", hvilket betyder "taler med vinden".
Mange af de termer, radiooperatører skulle arbejde med, havde ingen ækvivalent på Navajo-sproget. Derfor blev der ved udviklingen af chifferen skabt omkring 450 originale betegnelser, som manglede i Navajo-sproget. Så " besh-lo " ("jernfisk") betød en ubåd, og " dibe-li-zini " ("sorte får") betød en deling.
Først skulle radiooperatøren oversætte hvert ord i beskeden til engelsk. Så tog han kun det første bogstav i det engelske ord. Så ordene " bi-la-sana " ( æble , "æble"), " wol-la-chi " ( myre , "myre") og " tse-nill " ( økse , "økse") betegnede bogstavet ( a ) . Derfor, for at formidle i en besked - for eksempel ordet " NAVY " ("Flåde") - sendte radiooperatøren følgende: tsa ( Nål , "nål") wol-la-chi ( Ant , "ant" ) a-ke-di-ler ( Victor , "vinder") tsa-as-zi ( Yucca , " yucca ").
I 1945 tjente omkring 375-420 navajoer som radiooperatører i marinekorpset. Ud over Navajo-radiooperatører arbejdede repræsentanter for denne stamme som kurerer og deltog i kampene som almindelige soldater.
Hvert år den 14. august, siden 1982, er Navajo National Radio Operators Day blevet fejret.
De så også handling i Koreakrigen og kort fortalt i Vietnamkrigen .
Den 21. december 2000 blev Navajo-cifrene tildelt US Congressional Gold Medal [1] .
I 2002 blev en spillefilm kaldet " Windtalkers " lavet af John Woo , der fortæller historien om Navajo-cypherne.