| Fritzi Schwingl | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| personlig information | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Etage | kvinde | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Land | Østrig | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Specialisering | kajak , sprint, slalom | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fødselsdato | 28. juli 1921 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fødselssted | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dødsdato | 9. juli 2016 (94 år) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Et dødssted | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Priser og medaljer
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Friederike "Fritzi" Schwingl ( tysk : Friederike "Fritzi" Schwingl ; 28. juli 1921 - 9. juli 2016 [1] ) var en østrigsk kanosejer , som stillede op for det østrigske landshold i slutningen af 1940'erne og gennem 1950'erne. Bronzevinder ved de olympiske sommerlege i London, tredobbelt verdensmester i roslalom , vinder af mange nationale og internationale regattaer.
Hun opnåede sin første seriøse succes på internationalt voksenniveau i sæsonen 1948, da hun kom ind på hovedholdet på det østrigske landshold og takket være en række succesrige præstationer blev hun tildelt retten til at forsvare landets ære kl. sommer- OL i London . Hun startede her i klassementet for enkeltkajakker på 500 meters afstand, kvalificerede sig fra den indledende etape fra tredjepladsen, hvorefter hun også blev nummer tre i finalen og vandt dermed en OL-bronzemedalje - i det afgørende finaleløb, danske Karen Hoff og hollænderen Alida Anker-Dudins var foran hende . Også i denne sæson optrådte hun ved verdensmesterskaberne i London, hvor hun sammen med sin partner Gertrude Liebhart også modtog bronze i toer på fem hundrede meter.
Efter at være blevet ejer af den olympiske bronzemedalje forblev hun i hovedholdet på det østrigske rohold og fortsatte med at deltage i store internationale regattaer. Så i 1949 besøgte hun det første verdensmesterskab i roslalom i Genève, hvorfra hun bragte sølv- og guldpriser vundet i henholdsvis individuelle og holdbegivenheder. Dermed blev hun den første og eneste østrigske atlet, der formåede at vinde medaljer ved verdensmesterskaberne i fladvandsroning og roslalom på samme tid.
I 1950 vandt hun bronze og sølv ved verdensmesterskabet i København, på de fem hundrede meter blandt henholdsvis singler og toer. Et år senere modtog hun ved hjemmemesterskabet i roslalom i Steyr en sølvmedalje i enkeltprogrammet og en guldmedalje i holdprogrammet. To år senere, ved lignende konkurrencer i italienske Merano, tilføjede hun guldmedaljen fra det individuelle mesterskab og bronzemedaljen fra holdmesterskabet til sin track record. I 1954 vendte hun igen tilbage til sprintroning på glat vand og vandt en sølvmedalje ved verdensmesterskaberne i Macon, Frankrig - i den enkelte halvkilometer disciplin slog hun alle sine rivaler i finalen undtagen tyske Teresa Zenz (ifølge sæsonens resultater, blev hun anerkendt som den bedste atlet i Østrig). Sidst viste hun noget væsentligt resultat på den internationale arena i sæsonen 1957, da hun modtog en bronzemedalje i holdstillingen ved verdensmesterskaberne i roslalom i Augsburg.
Hun opholdt sig efterfølgende i Klosterneuburg .
For enestående sportspræstationer i 1992 blev hun tildelt det gyldne ærestegn " For Merit to the Republic of Austria ".