Herbert Zimmerman | |
---|---|
tysk Herbert Zimmermann | |
Fødselsdato | 22. august 1907 |
Fødselssted | |
Dødsdato | 31. december 1965 (58 år) |
Et dødssted | |
Land | |
Beskæftigelse | fortaler |
Priser og præmier |
Herbert Zimmermann ( tysk : Herbert Zimmermann ; 22. august 1907 , Eisleben , tyske rige - 31. december 1965 , Bielefeld , Tyskland ) - tysk advokat, SS Obersturmbannführer , chef for sikkerhedspolitiet og SD i Bialystok .
Herbert Zimmermann blev født den 22. august 1907 i en embedsmandsfamilie og voksede op i Merseburg . Fra 1927 læste han teologi, men efter et semesters studier overgik han til en jurauddannelse. I 1932 bestod han den første statseksamen, og den 31. maj 1933 fik han sin doktorgrad i jura. Den 1. september 1933 sluttede han sig til NSDAP (billetnummer 3065231) og den 8. marts 1933 blev han optaget i SS (nummer 118240). Efter at have afsluttet sit juridiske praktikophold blev han retsassessor ved Magdeburgs anklagemyndighed og arbejdede også i provinsadministrationen i Merseburg. I slutningen af 1937 kom han til Indenrigsministeriet, hvor han var engageret i udsendelse af jødiske emigranter.
Fra 1939 tjente han i Gestapo i Münster . I 1940 blev han leder af Gestapo i Bremen [1] . I maj 1943 modtog han posten som chef for sikkerhedspolitiet og SD i Bialystok. Derudover var han næstkommanderende for Einsatzgruppe B og en af de ledende personer i udryddelsen af jøderne. I juli 1944 måtte han flygte fra den fremrykkende Røde Hær til Königsberg . Zimmermann blev sendt vestpå og blev udnævnt til chef for Sikkerhedspolitiet og SD i Westmark .
Efter krigens afslutning gemte han sig under navnet Zollner og arbejdede som landarbejder. I efteråret 1945 blev han arresteret af franskmændene, men flygtede fra fangenskab i begyndelsen af 1946. Han genoplærte i Thüringen til tømrer og uddannede sig også på byggeskolen i Hagen , hvor han uddannede sig til civilingeniør. Zimmermanns falske dokumenter beskyttede ham mod udlevering fra de polske myndigheder, som ledte efter ham for mordene på 1.125 polakker og indbyggerne i to landsbyer. I 1949 flyttede hans familie fra det østlige Tyskland mod vest. I 1952 blev Zimmermann skilt fra sin kone, men giftede sig senere med datteren af en westfalsk godsejer. Efter de første amnestilove i juli 1953 blev han advokatfuldmægtig, og i december 1954 arbejdede Zimmermann som advokat i District and Regional Court of Kiel . Fra februar 1957 praktiserede han som advokat i Bielefeld .
I 1959 blev han anklaget for krigsforbrydelser, fordi han var ansvarlig for henrettelsen af 1.125 polakker og afbrændingen af tre landsbyer. Som chef for sikkerhedspolitiet og SD var han ansvarlig for ødelæggelsen af ghettoen i Bialystok [2] . De syge mennesker blev dræbt på stedet, og resten blev sendt af Zimmerman til dødslejrene, hvoraf mindst 15.000 blev massakreret ved Treblinka . Han blev anklaget for at have deporteret flere hundrede Bialystok-børn til Theresienstadt , og derfra til koncentrationslejren Auschwitz [3] . I begyndelsen af 1944 beordrede han afbrænding og udgravning af 40.000 lig fra massegrave, 30 jøder var involveret i disse værker, som derefter blev skudt [4] . I 1954 blev han anklaget for henrettelse af chefen for sikkerhedspolitiet i Freiburg , som blev henrettet i 1945 for at nægte at deltage i oprettelsen af den lokale organisation Werwolf . Den 7. juli 1954 frikendte den regionale domstol i München ham. I 1959 blev Zimmermann anklaget for at have dræbt 100 fanger i Białystok-fængslet i juli 1944, men blev igen frikendt af Bielefelds regionale domstol [5] . Under efterforskningen nægtede Zimmerman at give noget bevis uden at kommentere anklagerne mod ham [6] . Men som et resultat af yderligere undersøgelser rejste Bielefeld Regional Court i 1964 ham allerede den tredje anklage for drab og medvirken til drab på 16.000 mennesker [2] . Den 29. december 1965 blev der udstedt en arrestordre på hans arrestation. Den 31. december 1965 begik Zimmerman selvmord [7] .
I bibliografiske kataloger |
---|