Dupont ligning

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 26. april 2021; checks kræver 3 redigeringer .

DuPont-ligning (Dupon-model, DuPont-formel; eng.  DuPont-ligning, DuPont-model, DuPont-analyse ) er en indikator for egenkapitalafkast , udtrykt gennem produktionseffektivitet, aktivudnyttelseseffektivitet og finansiel gearing ; modificeret faktoranalyse , som bestemmer på grund af hvilke faktorer ændringen i rentabiliteten opstod . Navnet kommer fra DuPont , som begyndte at bruge formlen i 1920'erne.

Formel

Ifølge den amerikanske professor Stephen Ross ' definition er DuPont-ligningen en indikator for egenkapitalafkast, udtrykt gennem produktionseffektivitet, aktivudnyttelseseffektivitet og finansiel gearing [1] .

I bunden af ​​faktormodellen i form af en træstruktur er egenkapitalforrentningen ( ROE ), og tegnene karakteriserer faktorerne i virksomhedens produktion og finansielle aktiviteter. Enkelt sagt opdeles de faktorer, der påvirker ROE, for at finde ud af, hvilke faktorer der i større eller mindre grad påvirker egenkapitalforrentningen. De tre vigtigste faktorer [1] :

  1. driftsmargin (målt som afkast )
  2. aktivudnyttelseseffektivitet (målt som aktivomsætningsforhold )
  3. finansiel gearing (målt som egenkapitalandel )

tre-faktor modellen er repræsenteret ved formlen:

ROE = ( Nettoindkomst / Omsætning ) × ( Omsætning / Aktiver ) × (Aktiver / Egenkapital ) = (Afkast) × (Aktivomsætning) × (Cap Ratio)

DuPont-modellen ( eng. TheDuPont System of Analysis, DuPont-formel ) er en metode til finansiel analyse gennem vurdering af nøglefaktorer, der bestemmer en virksomheds rentabilitet. Denne metode blev første gang brugt af DuPont i begyndelsen af ​​det 20. århundrede og er en faktoranalyse, det vil sige udvælgelsen af ​​de vigtigste faktorer, der påvirker virksomhedens effektivitet.

Formålet med den finansielle analyse foretaget af virksomheden er at finde måder at maksimere rentabiliteten af ​​investeret kapital for ejere og aktionærer. Virksomhedens rentabilitet og væksten i dens værdi for aktionærerne afspejles i rentabilitetsforhold. Lønsomhedsstyring af en virksomhed bliver en nøgleopgave for alle ledelsesniveauer: strategisk, taktisk og operationel. DuPont har foreslået en enkel måde at styre rentabiliteten på gennem nedbrydning af rentabilitetsforholdet i faktorer, der afspejler forskellige aspekter af virksomheden.

Duponts model

DuPont-modellen og dens modifikationer til tre- og femfaktorformler giver virksomheden mulighed for hurtigt at vurdere graden af ​​indflydelse af forskellige faktorer på dannelsen af ​​virksomhedens nøgleværdi i vurderingen af ​​virksomhedens værdi og dens attraktivitet for aktionærerne - en indikator for afkast. på egenkapitalen.

Duponts tofaktormodel

DuPonts tofaktormodel viser sammenhængen mellem en virksomheds præstationsindikator - dens rentabilitet (ROA) og to faktorer: afkast af salg og aktivomsætning. Modellen gør det således muligt at vurdere bidraget fra virksomhedens salgssystem og graden af ​​intensitet af aktivanvendelse til dannelsen af ​​virksomhedens rentabilitet.

I første omgang repræsenterede modellen to faktorers indflydelse på en virksomheds afkast af aktiver (ROA).

ROA = Nettoindkomst/gennemsnitlige aktiver=Nettoindkomst/omsætning * Omsætning/gennemsnitlige aktiver

hvor (Return On Assets) er forholdet mellem afkast af aktiver; (Return On Sales) – Salgsrentabilitetsforhold; - aktivomsætningsforhold.

En af varianterne af DuPonts tofaktormodelformel bruger også egenkapitalforrentningen som et kriterium for effektiviteten af ​​en virksomhed. Som et resultat ændres formlen til følgende form:

hvor (Return On Equity) – forrentning af egenkapitalen; (Leverage ratio) – kapitaliseringsgrad (finansiel gearingsgrad).

Så denne formel afspejler graden af ​​indflydelse af to faktorer på rentabiliteten: virksomhedens rentabilitet og niveauet af iværksætterrisici, udtrykt i koefficienten for finansiel gearing.

Duponts tre-faktor model

DuPonts trefaktormodel består i at bruge egenkapitalforrentningen (ROE, Return On Equity) som en integreret indikator for virksomhedens præstation og præsentere dens formel i form af tre faktorer. Så formlen for beregning af egenkapitalens forrentning er som følger:

ROE = ROS * Kao * LR

hvor:

ROE (Return On Equity) -   forrentning af egenkapitalen;

ROS  (Return On Sales ) - rentabilitet af salg;

K oa  - aktivomsætningsforhold;

LR  (Leverage  ratio)  – kapitaliseringsgrad (finansiel gearingsgrad).

DuPont-formlen omfatter tre faktorer, der påvirker egenkapitalens forrentning:

driftseffektivitet (rentabilitet af salg [2] udtrykt i nettofortjeneste);

· effektiv brug af alle aktiver (omsætning af aktiver) [3] ;

- brug af lånt kapital (finansiel gearing).

DuPonts trefaktormodel viser indvirkningen på en virksomheds rentabilitet af driftsaktiviteter (salg), investeringer og finansielle aktiviteter. Som vi kan se, bestemmer effektiviteten af ​​virksomhedens salgssystem direkte afkastet af egenkapitalen og dermed virksomhedens investeringsattraktivitet.

Duponts femfaktormodel

DuPonts femfaktormodel har følgende form:

ROE = Nettoindkomst / indtjening før skat * indtjening før skat / indtjening før skat og udbetalinger % * indtjening før skat og udbetalinger % / indtægter * indtægter / aktiver * aktiver / egenkapital

ROE = TB * IB * ROS * Koa * LR

hvor TB  (Tax Burden) er skattetrykskoefficienten;

IB  (rentebyrde)  – procentuel byrdekoefficient;

ROS  (Return On Sales)  - afkast på virksomhedens salg;

K oa  - aktivomsætningsforhold;

LR  (Leverage ratio)  – kapitaliseringsgrad?? (koefficient for finansiel gearing).

En virksomheds egenkapitalforrentning dannes på grund af: skattesats, renter på lånt kapital, salgseffektivitet, investeringsresultater og finansiel risiko.

Fordelene ved modellen er dens enkelhed ved beregning og analyse. De identificerede faktorer, der bestemmer virksomhedens rentabilitet for aktionærer, er ret let forbundet med virksomhedens operationelle planer.

Ulemperne ved modellen er, at regnskaber ikke er en absolut pålidelig kilde til information om virksomhedens aktiviteter. [fire]

Ændret DuPont faktoranalyseskema og DuPont-modelskema [5]

Ansøgning

På trods af sin enkelhed afspejler metoden tre vigtige komponenter:

  1. Forretningsrisikostruktur
  2. Dynamik af ændringer i risici
  3. Mere omkostninger ved kapitalvurdering

Faktum er, at regnskabsmæssig værdiansættelse og markedsværdi er meget forskellige. ROE sammenlignet med markedsværdi, under hensyntagen til strukturelle risici og indtjeningsdynamik, som afspejler nogle af de eksterne faktorer, giver en yderligere vurdering. Det er naturligvis nødvendigt at tage hensyn til branchespecifikke forhold. Dette gælder endnu mere for virksomhedsejere og potentielle investorer. Derfor bruges DuPont-metoden, som et ekstra analyseværktøj, også til at vurdere risici ved investeringsprojekter.

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 Ross S. , Westerfield R., Jordan B. Fundamentals of Corporate Finance - M .: Basic Knowledge Laboratory, 2001 - S.88-89 - 704 s. — ISBN 5-93208-036-1
  2. ↑ Rentabilitet. Typer og tærskel for rentabilitet, formlen til beregning af en virksomheds rentabilitet . www.audit-it.ru Hentet 24. maj 2016. Arkiveret fra originalen 17. maj 2016.
  3. ↑ Aktivomsætning Hvad kendetegner det og formlen til beregning af koefficienten . www.audit-it.rux. Hentet 24. maj 2016. Arkiveret fra originalen 17. maj 2016.
  4. ↑ Dupont-model. Beregningsformel. 3 modifikationer . Økonomi for Dummies (18. marts 2015). Hentet 24. maj 2016. Arkiveret fra originalen 20. maj 2016.
  5. ↑ Dupont-formlen: Økonomisk betydning, mening . afdanalyse.ru. Dato for adgang: 24. maj 2016. Arkiveret fra originalen 4. juni 2016.