Uposatha er en omvendelsesceremoni for buddhistiske munke , der afholdes den 1., 8., 14., 28. dag i månemåneden. Brugt i både Theravada og alle Mahayana skoler. Den reciterende munk læser Patimokkha (Skt.: pratimoksha), en kanonisk tekst, der findes i den buddhistiske kanon i Suttavibhanga (den første del af Vinaya Pitaka , "kurven med disciplinærkoden"), der opregner synder. En munk, der har denne eller hin synd, kommer ud og omvender sig. Lægfolk må ikke deltage i ceremonien. Ceremonien har været kendt siden Buddhas tid, og rækkefølgen af dens opførsel er fastsat i Pali-kanonen. Synder er opdelt i dem, der kræver udelukkelse fra fællesskabet, og dem, der ikke gør.
Vinaya -kodeovertrædelser falder i flere kategorier.
Den er udarbejdet efter præcedensprincippet . Det vil sige, at da "en eller anden hændelse" indtraf, som efterfølgende blev kvalificeret som uacceptabel, holdt Buddha som regel en prædiken, og reglen blev inkluderet i vinaya - en kodeks for moralske standarder. Et eksempel er tilfældet, hvor en munk ikke kunne udholde afholdenhed, og kastede sig ud over en klippe, og ønskede at begå selvmord. Han faldt på en mand og dræbte ham. Buddha påpegede, at selvmord er uacceptabelt. Det blev et bud: Uantageligheden af selvmord i buddhismen. (Se A. Paribok i Efterordet til Milindapanha, s.432)
Bogen Milindapanha, der støder op til kanonen i Pali, registrerede den forklaring, som de tidlige buddhister gav på, hvorfor vinayaen blev givet "ved princippet om præcedens" og ikke alt på én gang. Kong Menander (Pali: Milinda ) spurgte den buddhistiske arhat Nagasena, om den alvidende Buddha ikke var alvidende og ikke umiddelbart kunne give bhikkhusene (munkene) alle reglerne for vinaya. Nagasena svarede ham, at hvis alle 227 regler blev givet "i ét møde", ville de virke meget talrige og vanskelige for munkene (se: op. cit. s. 385)