Spørgsmålet om Ukraines tiltrædelse af EurAsEC-toldunionen (EAEU) har været genstand for økonomisk såvel som sociopolitisk spekulation både i selve Ukraine og i udlandet siden oprettelsen af toldunionen i 2010 . Beliggende i umiddelbar nærhed af grænserne for to medlemmer af toldunionen (Rusland og Hviderusland), samt at have langvarige handelsmæssige og økonomiske forbindelser med dem, blev Ukraine set som en af de naturlige kandidater til at blive medlem af toldunionen (CU) ). På trods af dette var der konsensus i den politiske elite i Ukraine om afvisningen af medlemskab af CU og behovet for integration med Den Europæiske Union og indtræden i frihandelsområdet (FTA) [1] [2] . I løbet af politiske diskussioner faldt de faktiske økonomiske aspekter af de forskellige vektorer af Ukraines integration i baggrunden [3] . Situationen blev forværret af de traditionelt forskellige etno-kulturelle præferencer hos indbyggerne i forskellige dele af Ukraine selv [4] .
Efter den politiske krise i 2013-2014, underskrivelsen af en associeringsaftale mellem Ukraine og Den Europæiske Union og den kraftige forværring af forholdet mellem Ukraine og Rusland, har spørgsmålet om Ukraines indtræden i EurAsEC-toldunionen mistet sin relevans.
Fra uafhængighedens øjeblik forfulgte alle Ukraines ledere en politisk kurs mod tilnærmelse til Den Europæiske Union, på trods af at de fleste af landets udenrigshandelsoperationer blev udført med SNG-landene. I 2013 afviste Ukraines ledelse endnu en gang forslaget om fuldt medlemskab i toldunionen, og ledelsen i Den Russiske Føderation anså formlen for samarbejde mellem Ukraine og toldunionen inden for rammerne af 3 + 1-partnerskabet for at være uacceptabel. og nægtede Ukraine at modtage selektive præferencer i handelen med toldunionen.
Ifølge politologer fra Center for Social og Konservativ Politik kunne tilslutning til CU i Ukraine primært gavne den højteknologiske industri (primært flyfremstilling) og landbrugssektoren samt en reel mulighed for at reducere priserne på russiske energiressourcer [ 5] [6] .
Ud over generaliserede ideer om fordelene og fordelene ved landets optagelse i CU i modsætning til frihandelsaftalen, var de makroøkonomiske tendenser i 2005-2012 tydeligvis ikke til fordel for sidstnævnte. FTZ er en meget heterogen enhed, der fortsat oplever vanskeligheder med den finansielle, økonomiske og politiske integration af en række perifere lande i Syd- og Østeuropa. I modsætning til CU-landene, hvis økonomier voksede dynamisk på grund af stigningen i den indenlandske efterspørgsel, var vækstraterne i EU-økonomien lave og gik efterhånden til intet. Samtidig er en række medlemmer af blokken i en langvarig recession og oplever vanskeligheder med massearbejdsløshed.
| BNP-vækst, % til forrige. år | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2005-2012 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Eurozonen | 1.7 | 3.2 | 3.0 | 0,4 | −4.4 | 2.0 | 1.4 | -0,6 | — | 6.7 |
| europæiske Union | 2.1 | 3.3 | 3.2 | 0,3 | −4.3 | 2.1 | 1.6 | -0,3 | — | 8.1 |
| Kasakhstan | 9.7 | 10.7 | 8.9 | 3.2 | 1.2 | 7.3 | 7.5 | 5.5 | 5.1 [7] | 68,1 |
| Rusland | 6.4 | 7.7 | 8.1 | 5.6 | −7.9 | 4.5 | 4.3 | 3.4 | 1.4 | 35,8 |
| Hviderusland | 9.4 | 10,0 | 8.6 | 10.2 | 0,2 | 7.7 | 5.5 | 1.5 | 1.1 | 66,4 |
| Ukraine | 2.7 | 7.3 | 8.1 | 2.1 | −14.8 | 4.1 | 5.2 | 0,2 | −1.2 | 13.7 |