Thibaut I de Blois

Thibaut I de Blois
fr.  Thibaut I le Tricheur de Blois
Greve af Blois og Chartres
960  - 975
(under navnet Thibaut I Dodger )
Forgænger titel etableret
Efterfølger Ed I
Greve af Tours og Chateaudun
956  - 975
Forgænger titel etableret
Efterfølger Ed I
Viscount af Blois
943  - 960
Forgænger Thibault gammel
Efterfølger titel afskaffet
Fødsel 910
Død 16. januar 975( 0975-01-16 ) [1]
Slægt House de Blois
Far Thibault gammel
Mor Richilde de Bourges [d] [2]
Ægtefælle Litgard de Vermandois
Børn Thibault, Hugo, Ed I de Blois og Emma
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Thibaut I de Blois , med tilnavnet Undvigeren eller Svindleren ( fr.  Thibaut I le Tricheur de Blois ; 910 - 16. januar 975 [1] ) - den første greve af Blois , Chartres , Tours , Chateaudun , herre af Vierzon, Sanserre , Chinon , Saumur og Beaugency . Søn af Thibaut den Gamle , Viscount of Tours.

Biografi

Board

I begyndelsen var Thibaut en af ​​vasallerne af Hugh den Store , hertugen af ​​frankerne (Frankrig). I 945 betroede sidstnævnte ham beskyttelsen af ​​den fangede kong Ludvig IV . Til gengæld for den frihed, som Thibaut skulle give kongen i slutningen af ​​året for fangenskab, gav Hugh den Store Thibaut byen Laon .

I 943 eller 944 giftede Thibault sig med enken efter hertug Vilhelm I af Normandiet , Lithgarde de Vermandois , datter af grev Herbert II af Vermandois . Hans kone bragte ham Provins som medgift , som blev centrum for amtet Champagne under hans efterkommere (den første, der officielt brugte titlen som greve af Champagne var Hugh I af Champagne ).

I 952 døde hertug Alain II af Bretagne , ægtefælle til Thibauts søster, og Thibaut blev, så længe hans nevø Drogons minoritet varede, værge for hertugdømmet Bretagne . Behændigt ved at bruge denne omstændighed skabte han en zone med sin indflydelse i grevskabet Rennes .

I 956 tog Thibault titlen som greve af Tours og indtog også Chartres og Chateaudun , idet han udnyttede frankernes hertugs død og hans søn Hugh Capets barndom.

Han giftede derefter sin søster bort med grev Fulk af Anjou . Krønikerne, der fortæller om Thibaults møde med grev Fulk af Anjou, som fandt sted i 958 , kalder dem "guvernører og herskere over kongeriget Neustrien " og "grever af Guds nåde" .

I 960'erne stod Thibaut på side med kong Lothair , søn af Ludvig IV af Overseas , mod hans overmand Hugh Capet , og modsatte sig også hertug Richard I af Normandiet . I 961 lavede han et felttog i grevskabet Evreux . Som svar angreb normannerne Dunois. I 962 organiserede Thibaut en større militær kampagne mod Rouen , men mislykkedes. Normannerne nåede grevskabet Chartres og brændte Chartres.

Thibault tog kontrol over fæstningerne Saint-Aignan og Vierzon og muligvis også La Chapelle-d'Engillon i Berry . Under Hugh Capets mindretal befæstede han Chartres og Châteaudine , og i 960 byggede han en ny fæstning Saumur .

Som et resultat, mod slutningen af ​​sit liv, skabte Thibaut et fyrstedømme , der blev et af de mest magtfulde på Loire . Det dominerede det centrale Frankrig og truede selve Robertinernes magt . Hugh Capet , der fornemmede denne fare, allierede sig med greverne af Anjou .

Familie og børn

Hustru: (siden 943/944 [ 3] ) Litgarda [ , datter af Herbert II de Vermandois , enke efter Vilhelm I , hertug af Normandiet. Havde 4 børn:

Noter

  1. 1 2 Pas L.v. Thibaut I 'bedrageren' de Blois et Chartres // Genealogics  (engelsk) - 2003.
  2. Pas L.v. Genealogics  (engelsk) - 2003.
  3. Central Frankrig Arkiveret 26. februar 2012 på Wayback Machine