Teuku Muhammad Hassan

Teuku Muhammad Hasan ( Indon. Teuku Muhammad Hasan ; 4. april 1906 , Sigli  - 21. september 1997 , Jakarta ), født Teuku Sarong ( Indon. Teuku Sarong ) - acehnisk indonesisk politiker, nationalhelt i Indonesien . Vicechef for nødregeringen i Republikken Indonesien (1949), havde også en række ministerposter i denne regering.

Biografi

Tidligt liv

Født i 1900 i den acehniske by Sigli i en aristokratisk familie under navnet Teuku Sarong. Hans far, Teuku Bintara Pineung Ibrahim ( Indon. Teuku Bintara Pineung Ibrahim ) var leder af distriktet ( Acehn .  Ulèëbalang ) Pidi .

I 1914 kom han ind på skolen for den oprindelige befolkning i Lampuh-Saka, og dimitterede fra den i 1917. I 1924 dimitterede han fra Europeesche Lagere School , derefter gik han ind på Dronning Wilhelmina -skolen i Batavia (nu Jakarta ). Efter endt uddannelse studerede han på Higher School of Law ( hollandsk.  Rechtshoogeschool ).

Indonesisk uafhængighedskamp

I en alder af 25 flyttede Teuku Muhammad Hassan til Holland for at fortsætte sin uddannelse. Studerede jura på Leiden University . I løbet af sine studier sluttede han sig til den indonesiske union -studenterorganisation , som satte som mål at opnå indonesisk uafhængighed, mødte mange fremtrædende skikkelser fra den nationale befrielsesbevægelse - såsom Mohammad Hatta , Ali Sastroamidzhoyo , Sutan Sharir . Han dimitterede fra universitetet i 1933 med en kandidatgrad i jura .

I 1934 vendte Teuku Muhammad Hassan tilbage til Indonesien og blev leder af havnen i Kutaraja . De hollandske myndigheder, der havde mistanke om hans involvering i uafhængighedsbevægelsen, konfiskerede al hans ejendom, men kunne ikke bevise hans involvering i denne bevægelse. I denne periode var han aktivt involveret i sociale aktiviteter, var medlem af en række store offentlige organisationer - såsom den muslimske organisation Muhammadiya , hvor han stod ved oprindelsen af ​​kvindeorganisationen - Aishya . Han deltog også i uddannelsesorganisationen Taman Siswa , der grundlagde og førte dens afdeling i Kutaraja; sekretæren for denne afdeling var den senere kendte leder af den nationale befrielsesbevægelse Teuku Nyak Arif . Til sidst grundlagde han Aceh Student Fund ( hollandsk.  Atjehsche Studiefonds ) for at støtte studerende fra lavindkomstfamilier i Aceh , og Association for the Joint Struggle for the Development of Children ( KkanAamaSsahaUerkumpulanP. Indon ), som satte som mål udviklingen af ​​ungdomsuddannelser for oprindelige folk.

Under den japanske besættelse af Indonesien (1942-1945) var han formand for Medan Civil Servants' Cooperative .

I det uafhængige Indonesien

Den 7. august 1945 blev Teuku Muhammad Hasan medlem af Studiekomiteen for Forberedelse af Indonesiens Uafhængighed ledet af Sukarno [1] . Den 17. august 1945 erklærede dette organ Indonesiens uafhængighed .

Den 22. august 1945 udnævnte den indonesiske regering Teuka Muhammad Hasan som den første guvernør på Sumatra . Denne stilling beklædte han indtil 1949 - under hele uafhængighedskrigen [2] .

I december 1948 blev Yogyakarta , Indonesiens midlertidige hovedstad, erobret af tropper , og statens ledere, præsident Sukarno og vicepræsident Hatta, blev arresteret. Kort før hans arrestation udstedte Sukarno et mandat til at danne en nødregering til Shafruddin Praviranegara . I byen Bukittinggi på Sumatra blev der holdt et møde mellem Prawiranegara, Sumatras guvernør, Teuku Muhammad Hasan, og øverstbefalende for Sumatra-tropperne, oberst Hidayat, hvor nødregeringen i Republikken Indonesien blev dannet [3] . Teuku Muhammad Hassan blev vicepremierminister og havde også flere ministerposter [4] [5] .

Efter indgåelsen af ​​Rum-van Rooyen-aftalerne og tilbagetrækningen af ​​hollandske tropper fra de besatte områder, blev nødregeringen i Republikken Indonesien opløst. Den 13. juli 1949 overførte Prawiranegara sine beføjelser til præsident Sukarno.

I 1951 anbefalede Teuku Muhammad Hassan, som formand for Folkets Repræsentative Råds (PRC) Kommission for Handel og Industri , nationalisering af udenlandske olieselskaber i Indonesien. Den 2. august 1951 vedtog SNP en nationaliseringslov; efterfølgende blev de virksomheder, der blev statsejendom, fusioneret til et enkelt statsligt selskab Pertamina [6] [7] .

Sidste leveår

I 1950'erne trak Teuku Muhammad Hasan sig tilbage fra politisk aktivitet og koncentrerede sig om videnskabeligt og litterært arbejde. Han grundlagde Serambi University Mekka i byen Banda Aceh [8] .

Teuku Muhammad Hassan døde den 21. september 1997 i Jakarta.

Priser og titler

• National Hero of Indonesia (præsidentielt dekret nr. 085/TK/Tahun 2006 af 3. november 2006) [9]
• Æresdoktor fra University of North Sumatra (1990) [10]
• En gade i Banda Aceh er opkaldt efter ham .

Kompositioner

• Teuku Muhammad Hasan (1985) Sejarah Perjuangan Perminyakan Nasional Jakarta: Sari Pinang Sakti.
• Hr. Teuku Moehammad Hasan (1999) Memoir: Gubernur Sumatera dari Aceh ke Pemersatu Bangsa , Jakarta: Papas Sinar Sinanti, Redaktør: Dr. T. Mohamad Isa, MPH, MA

Noter

1. ↑ http://books.google.co.id/books?id=z9C7NuTllisC&pg=PA142&lpg=PA142&dq=mr+teuku+muhammad+hasan+gubernur+sumatera&source=bl&ots=8e4f8c3TBZ&sig=I3OZpB3BaZ42WP5oqYp6UxTbl-M&hl=id&ei=AE62Tua2IMLwrQe0_um9Aw&sa=X&oi=book_result&ct =result&resnum=7&ved=0CEMQ6AEwBg#v=onepage&q&f=false  (uspecificeret) . Arkiveret 8. februar 2015 på Wayback Machine
2. ↑ http://www.jambiprov.go.id/?show=page&id=p_sejarah (downlink) . Dato for adgang: 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 25. april 2012. (ubestemt) 
3. ↑ http://kantongbuku.blogspot.com/2011/03/cerita-sejarah-pemerintahan-sementara.html . Mizan forlag. Hentet 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 8. februar 2015. (ubestemt)
4. ↑ Profil på Kepustakaan Presiden RI (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 23. april 2012. (ubestemt) 
5. ↑ TEUKU MUHAMMAD HASAN MENTERI PENDIDIKAN ”DARURAT Arkiveret 4. marts 2012.
6. ↑ http://www.nasionalis.com/nasionalisasi-usaha-pertambangan-minyak-di-indonesia/ (downlink) . Arkiveret fra originalen den 6. november 2011. (ubestemt) 
7. ↑ Sejarah Pertamina (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 25. november 2011. (ubestemt) 
8. ↑ Officiel hjemmeside for Serambi University Mekka / (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 18. september 2011. (ubestemt) 
9. ↑ http://www.gemari.or.id/file/gemari71hal42.PDF (downlink) . Dato for adgang: 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 25. april 2012. (ubestemt) 
10. ↑ Pemberian gelar kehormatan doktor honoris causa dalam bidang ilmu hukum tatanegara kepada Mr. Teuku Moehammad Hasan . Hentet 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 8. februar 2015. (ubestemt)
11. ↑ http://www.rakyataceh.com/index.php?open=view&newsid=1361&tit=Berita%20Utama%20-%20Mr%20T%20Muhammad%20Hasan%20Jadi%20Nama%20Jalan . Hentet 8. februar 2015. Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. (ubestemt)

Litteratur

• Muhammad Ibrahim ( Drs .) (1983) Teoekoe Moehammad Hasan, Karya og Pengabdiannya Jakarta: Departemen Pendidikan dan Kebudayaan, Direktorat Sejarah og Nilai Tradisional, Proyek-Proyek og Dokumentasi Sejarah Nasional
• Dwi Purwoko (1995) Hr. TH Moehammad Hasan Salah Seorang Pandiri Republik Indonesia og Pemimpin Bangsa , Jakarta: Sinar Harapan
• Irma Widyani Roring (2000) Teuku Moehammad Hasan: Perjalanan yang Memberi Mahkota Jakarta: Puri Ratnawangsa Media

Links

• Kepustakaan præsident RI
• TEUKU MUHAMMAD HASAN MENTERI PENDIDIKAN "DARURAT"
• Sejarah Pertamina Arkiveret 25. november 2011 på Wayback Machine

	I bibliografiske kataloger GND : 130073571 ISNI : 0000 0000 7873 0493 LCCN : n86099364 NTA : 080706967 VIAF : 16252132 WorldCat VIAF : 16252132