Theorikon (Theorikon) ( græsk: τό θεωρικόν; τά θεωρικά , podraz. χρήματα , det vil sige spektakulære penge) - i oldtidens Athen tilrettelagt for offentlighedens offentlige festligheder og officielt tilrettelagt underholdning.
Af de talrige athenske helligdage blev nogle organiseret på bekostning af individuelle phyla , demoer eller efternavne, men rigtig mange, hvor hele folket deltog, krævede omkostninger fra staten. Hvor store disse omkostninger var, fremgår af Demosthenes ' taler , som klagede over, at der blev brugt mere på Dionysia og Panathenaia end på nogen militær virksomhed.
Da bygherren af stenteatret begyndte at opkræve besøgende 2 obols for adgang, vedtog Perikles en lov om udstedelse af disse penge til fattige borgere fra statskassen: denne lov blev ophævet i slutningen af det 5. århundrede f.Kr. e., men lidt senere blev atter udført af Aguirrius (indtil 395 ).
I det IV århundrede f.Kr. e. øvede sig i at udstede teorikoner ikke kun til sceneoptrædener, men også til religiøse festligheder: for eksempel fik hver borger, der deltog i den panathenæiske procession, to oboler. Ifølge Becks beregninger [1] blev der årligt brugt omkring 30 talenter på dette af staten . Efter den gamle lov skulle resten af indtægterne bruges til militære behov: nu gik al opsparing til betaling af "brillepenge", og militærudgifter blev dækket enten af nødkvitteringer eller af ejendomsskat.
I 354 f.Kr. e. Eubulus organiserede en særlig brillekasse, til hvis ledelse en særlig kasserer årligt blev valgt af folket. Apollodorus ' forsøg ( 350 ) på at vedtage en lov om konvertering af resten af udbyttet til militære behov var mislykket: han blev dømt til at betale en bøde på anklager for overtrædelse af loven, og Eubul vedtog en ny lov, der pålagde døden straf for et forslag i folkeforsamlingen om at bruge pengene fra den spektakulære kasse til andre behov. Denne lov forblev i kraft indtil 339 f.Kr. e. da Demosthenes trods den beskrevne trussel opnåede tilbagelevering af resterne af statens indtægter til militærkassen.