Soldat-troldmand ( ukrainsk: Moskal-charіvnik , bogstaveligt talt " moskovitisk troldmand") er et enakter af Ivan Petrovich Kotlyarevsky , skrevet i 1819 . Først publiceret i tidsskriftet " Ukrainian Almanakh " i 1841 i Moskva af II Sreznevsky .
Genremæssigt nærmer stykket sig vaudeville , selvom forfatteren selv kaldte det "Lille russisk opera i én akt". Troldmandssoldaten er ligesom sin Natalka Poltavka tæt på de komiske operaer fra slutningen af det 18. - begyndelsen af det 19. århundrede med sine dramatiske teknikker, ideologiske og tematiske tendenser . Derudover forfulgte Kotlyarevsky med sit spil ikke kun underholdende, men også pædagogiske moraliserende mål.
Da dramatikeren skabte stykket, stolede han på den kunstneriske erfaring fra fransk, russisk, ukrainsk litteratur. Folkekunst - anekdoter, legender, historier - har altid tiltrukket forfatterens opmærksomhed.
Den sociale og hjemlige konflikt, der ligger til grund for "Soldat-Sorcerer" blev afspejlet i mange folkesange og anekdoter, men for det traditionelle plot om en utro kone fandt Kotlyarevsky en ny, original fortolkning: i stedet for billeder af en forræderkone og hendes skøre mand, dramatikeren skabte billedet trofaste ægtefæller [1] .
Tatyana er en letsindig kvinde, til hvem den officielle kontorist Fintik besøgte i sin mands fravær, hun inviterer ham endda til sit sted for "Røget pølse, bagt kylling og en flaske rimmede". Som det senere viser sig, gør hun dette med visse hensigter - for at lære en forkælet kæreste en lektie.
Fintik er bærer af told, der er fremmed for almindelige mennesker. Efter at have modtaget en vis uddannelse i byen, er denne ignorant stolt af sin "alfabetisme", skammer sig over sin "muzhik" oprindelse, kan ikke "uden skam og uden at rødme kalde en simpelt klædt gammel kvinde mor" - sin egen mor. Fintiks lakaj "civilisation" kommer også til udtryk i hans afvisende holdning til folkesange; det er smukt formidlet og taleegenskaber. Fintiks sprog er strøet med gejstlighed, forvrængninger, en blanding af ukrainske og russiske ord.
Tatyana irettesætter Fintik for hans uværdige opførsel, hjerteløshed, hans arrogante holdning til sin mor. En soldat, der dukker op i Tatyanas hus, ønsker at skræmme husets elskerinde med sit imaginære strenge udseende. Men dette er ikke muligt for "tjeneren"; Tatyana afkræfter sin forfængelighed, en noget afvisende holdning til "muzhiks". Du var trods alt en bonde, indtil din pande blev barberet og din uniform blev trukket over dine skuldre, ”taler Tatyana ironisk til soldaten. - Hvis jeg ikke var en kvinde, ville jeg måske være en bedre soldat end dig . "
Men en dag vender Tatyanas mand uventet tilbage fra en rejse. Hun overtaler Fintik til at gemme sig bag komfuret, mens hun selv går sin mand i møde. Pludselig kommer en beruset soldat ind i hytten. Han begynder at håne ejerne, overbeviser dem med list og bedrag om, at han er i stand til mirakler og trolddom ...
Kotlyarevsky afslører almindelige menneskers karakterer - bærere af en sund begyndelse, og beviser overbevisende folkemoralens overlegenhed over herrer og embedsmænds moral. Med dette nærmer "Soldat-Trollmanden" sig "Natalka Poltavka".
Vaudeville er rig på sange: "Det gør ondt i mit hjerte ikke at have en ven", "At være i mig en lille mand med en knytnæve", "Fra den stund blev jeg gift", "Mit navn er Dashing", "Åh, se ikke vinden, se mig, jeg har brug for det”, “Åh, tjener, åh, tjener, giv dig ikke mad”, “Åh, det er dumt, hun er gået til helvede”, “Beundret af dig”, “ Du skal leve med mennesker” [2] . I alt blev tolv sangnumre introduceret i vaudeville. Sangen "Oh, but that's mute, that went to hell" optræder også i "Simple Man" af V. Gogol.
For første gang blev stykket opført på scenen i Poltava Free Theatre. I 1820'erne blev Natalka Poltavka og The Sorcerer Soldier iscenesat med stor succes i Sankt Petersborg på Alexandrinsky Theatre og Moskvas Maly Theatre .
Den store popularitet af Kotlyarevskys skuespil "Natalka Poltavka" og "Sorcerer Soldier" på de ukrainske og russiske scener i første halvdel af det 19. århundrede blev lettet af deltagelsen i disse forestillinger af M. S. Shchepkin . Med sin meget sandfærdige præstation af rollerne som Makogonenok og Chuprun bidrog den talentfulde skuespiller ikke kun til den hidtil usete succes på teaterscenen af disse første værker af ukrainsk nationalt drama, men hjalp også det russiske publikum til bedre at forstå Ukraine, dets folk, levevis og skikke.
I 1995 i filmstudiet. A. Dovzhenko lavede en film "Sorcerer Soldier" , hvor Bogdan Benyuk (Dashing), Ruslana Pysanka (Tatiana) og Alexander Bondarenko (Chuprun) medvirkede .