Skvirsky-distriktet

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 7. februar 2018; checks kræver 3 redigeringer .
Skvirsky-distriktet
Land  russiske imperium
Provins Kyiv-provinsen
amtsby Skvira
Historie og geografi
Dato for dannelse 1796
Dato for afskaffelse 1923
Firkant 3722 km²
Befolkning
Befolkning 251 257 [1] (1897) pers.

Skvirsky Uyezd er en administrativ-territorial enhed i Kiev Governorate i det russiske imperium . Amtsbyen er Skvira .

Geografi

Amtet lå i den vestlige del af provinsen og grænsede op til Volyn-provinsen i vest . Amtets areal var 3722 km².

Befolkning

Ifølge folketællingen fra 1897 var indbyggertallet i amtet 251.257 mennesker, heraf 17.958 indbyggere i byen Skvira [1] .

National sammensætning

National sammensætning ifølge folketællingen 1897 [2] :

Administrative inddelinger

Den 1. januar 1900 bestod Skvirsky-distriktet af 10 byer, 98 landsbyer, 50 landsbyer, 7 gårde, 19 gårde, 12 jernbaneboder og 1 koloni - i alt 197 bosættelser. Alle disse point blev administrativt fordelt på 2 fredsmæglere, 3 fogeder, 16 volostnævn og 13 politibetjente. I retslige freds- og efterforskningsforhold blev Skvirsky-distriktet opdelt i 4 rets-fred og 3 efterforskningsdistrikter.

  1. Antonov sogn
  2. Babinets sogn
  3. Brovkovskaya sogn
  4. Verkhovenskaya sogn
  5. Volodar sogn
  6. Vorobiev sogn
  7. Kornin sogn
  8. Luchin sogn
  9. Pavolochskaya sogn
  10. Parkhomovskaya volost
  11. Popelyanskaya sogn
  12. Romanov sogn
  13. Ruzhyn sogn
  14. Toporovskaya sogn
  15. Khodorkovsky volost
  16. Chubinets volost

Noter

  1. 1 2 Den første generelle folketælling af befolkningen i det russiske imperium i 1897. Kiev provinsen . Hentet 20. november 2015. Arkiveret fra originalen 21. november 2015.
  2. Den første generelle folketælling af befolkningen i det russiske imperium i 1897 Fordeling af befolkningen efter modersmål. Skvirsky amt . Hentet 20. november 2015. Arkiveret fra originalen 21. november 2015.

Litteratur