Skagaströnd (boplads)

Skagaströnd [3] ( Isl.  Skagaströnd ; islandsk udtale: ​[ ˈskaːɣaˌstrœnt] ) er en lille landsby i det nordlige Island i Nordurland-Vastra- regionen i Skagaströnd kommune . Det ligger på den østlige side af Hunafjord , ved foden af ​​bjerget Spaukonyufell ( Isl.  Spákonufell ) [4] [5] .

Etymologi af navnet

Landsbyen Skagaströnd har fået sit navn på grund af det faktum, at den ligger på Hunafjordens eponyme kyst [4] . Den første del af navnet Skagaströnd kommer fra navnet på Skaia-halvøen ( Isl. Skagi ), og den anden del af ordet strönd [6] , som betyder en flad stribe land langs havet, normalt med sand eller sten.  

Karakteristika

Skagaströnd ligger ved foden af ​​bjerget Spaukonyufell (639 m) på kysten af ​​Skagaströnd på den østlige bred af Hunafjord [7] [4] . Spaukonyufell, der tårner sig op over årets landsby, har fået sit navn fra den legendariske spåmand Tourdis, som boede i denne bygd i oldtiden. Lokalbefolkningen tror, ​​at hvis du ser på bjerget fra nord eller syd, vil du se ansigtet af Tourdis, der er sammensat af stenmønstre på klippen.

Skagaströnd var en af ​​de ældste bosættelser i det nordlige Island. I de islandske sagaer er en boplads på dette sted blevet nævnt siden begyndelsen af ​​det 10. århundrede. Der var en god naturhavn for skibe, så engelske og hanseatiske købmænd handlede her i det 15.-16. århundrede, men efter oprettelsen af ​​det danske handelsmonopol i 1602 blev de tvunget herfra, da islændingene fik lov til at drive forretning. kun hos danske købmænd. Til at begynde med foregik handelen med danskerne her kun fra skibe og kun om sommeren, men fra begyndelsen af ​​1700-tallet er der dokumenteret permanente bygninger (pakhuse og beboelsesbygninger), og siden har der konstant boet danske købmænd i Skagaströnd. Efter at handel blev officielt tilladt i Søydaurkroukur på den anden side af Skaia-halvøen i 1858 , mistede Skagaströnd sin kommercielle betydning [4] .

Hovedbeskæftigelsen for indbyggerne i Skagaströnd er fiskeri og forarbejdning af skaldyr. I de senere år er turismetjenester blevet stadig vigtigere [4] .

Befolkning

Pr. 1. januar 2022 er indbyggertallet 471 personer. Befolkningstætheden er 942 mennesker. pr km².

Kilde: Mannfjöldi eftir kyni, aldri og sveitarfélögum 1998-2022  (islandsk) . hagstofa.is . Reykjavík: Hagstofa Íslands [Statistics Iceland]. Hentet: 20. august 2022.

Noter

1. ↑ Mannfjöldi eftir kyni, aldri og sveitarfélögum 1998-2022  (islandsk) . hagstofa.is . Reykjavík: Hagstofa Íslands [Statistics Iceland]. Hentet: 20. august 2022.
2. ↑ Posturinn - Dreifing í sveitum . posturinn.is . Hentet: 20. august 2022. (ubestemt)
3. ↑ Instruktioner for russisk overførsel af geografiske navne på Island / Comp. V. S. Shirokov ; Ed. V. P. Berkov . - M. , 1971. - 39 s. - 300 eksemplarer.
4. ↑ 1 2 3 4 5 Þorsteinn Jósepsson, Steindór Steindórsson. Skagaströnd // Landið þitt Ísland : ST : í 6 bindum. : bindi. 4 : [ Island. ] . — 3.udg. - Reykjavík: Örn og Örlygur, 1983. - S. 84-85. - 280 sider. : mynd., kort. — (Saga og sérkenni þúsunda staða, bæja, kauptúna, héraða og landshluta ásamt hundredum litmynda) . - 5000 eksemplarer.
5. ↑ Kortasjá - Landmælingar Íslands  (islandsk) . kortasja.lmi.is . Landmælingar Íslands. Hentet: 20. august 2022.
6. ↑ Arni Böðvarsson. Strönd // Íslensk orðabók  (islandsk) / Mörður Árnason. - Reykjavík: Edda, 2002. - T. I. - S. 1500. - 1877 s. — ISBN 9979-3-2353-1 .
7. ↑ Hans H. Hansen. Íslandsatlas 1:100.000  (islandsk) / Rits. og ramme. Örn Sigurðsson. — 5.udg. - Reykjavík: Mál og menning, 2015. - S. 89. - 215 s. - 1000 eksemplarer.  - ISBN ISBN 978-9979-3-3494-1 .

I bibliografiske kataloger	VIAF : 1526152140021811100008 World Cat VIAF : 1526152140021811100008