Servia (Kozani)

lille by
Servia
græsk Σέρβια
40°11′03″ s. sh. 22°00′08″ in. e.
Land  Grækenland
Status Kommunens administrative centrum
Periferi Vestmakedonien
Perifer enhed Kozani
Fællesskab Servia
Historie og geografi
Firkant 51.295 [1] km²
Højde over havets overflade 438 [2] m
Tidszone UTC+2:00 , sommer UTC+3:00
Befolkning
Befolkning 2980 [3]  personer ( 2011 )
Digitale ID'er
Telefonkode +30 2464
Postnummer 505 00
servionvelventou.gr
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Servia [4] [5] [6] [7] ( græsk Σέρβια ) er en lille by i Grækenland. Det administrative center for samfundet af samme navn i den perifere enhed Kozani i provinsen Vestmakedonien . Det ligger i en højde af 438 m over havets overflade [2] , ved foden af ​​Pieria -bjergene , nær Polyfiton- reservoiret ved Alyakmon-floden [5] [6] [7] . Befolkningen ifølge folketællingen 2011 er 2980 mennesker [3] .

Historie

Den byzantinske fæstning ligger på den vestlige skråning af Pieria-bjergene, i en naturlig befæstning øst for tvillingebakkerne, der hæver sig over den moderne by, og mellem hvilke kanalens kanal passerer. Fæstningen dominerer den frugtbare dal Alyakmon og en kort og relativt tilgængelig rute fra Makedonien til Thessalien og det sydlige Grækenland via dalen ved floden Sarandaporos [8] .

Siden slutningen af ​​det 9. århundrede har man kendt en kirkeprædikestol i Servia, underordnet den thessaloniske metropol [9] . I slutningen af ​​det 10. århundrede blev fæstningen erobret af den bulgarske konge Samuil , i 1001 blev den generobret af den byzantinske kejser Vasily II Bulgar -dræberen . I. I 1018 ødelagde Vasily II delvist murene, så fæstningen ikke skulle tjene som tilflugtssted for de bulgarske tropper. I 1204 blev Servia besat af frankerne , og i 1216 besat af herskeren af ​​Epirus, Theodore Comnenus Duca . Efter slaget ved Klokotnitsa (1230) besatte Michael II Komnenos Duka fæstningen og reparerede straks murene. I 1257 bliver Servia taget til fange af den nicæiske kejser Theodor II Laskaris . I 1341 blev Servia besat af den serbiske konge Stefan Urosh IV Dusan , i 1350 - af den byzantinske kejser John VI Kantakuzen . I 1393 erobrede Sultan Bayezid I 's tropper Servia . Under den tyrkiske besættelse blev den byzantinske fæstning forladt, og den nedre by og forstæderne uden for murene var tæt befolket. I midten af ​​det 17. århundrede, da den osmanniske rejsende Evliya Celebi passerede gennem Servia, beskrev han byen som følger [8] :

Dette er en storslået stærk fæstning af en trekantet form, bygget af sten. Dette er en lille fæstning. På begge sider, høje bjerge, der hænger ovenfra. Vinmarker på bjergene. Inde i fæstningen er der omkring hundrede huse af de græske fattige. Men der er ingen krudtmagasiner, kanoner, pakhuse og grøfter.

Kirkens prædikestol blev flyttet til Kozani i 1745. Kristne kirker blev ikke omdannet til moskeer, men blev repareret og ommuret og fortsatte deres aktivitet indtil 1800-tallet, hvor den gamle bebyggelse blev forladt [8] .

Community of Servius

Fællesskabet af Servius ( Κοινότητα Σερβίων ) blev oprettet i 1918 ( ΦΕΚ 260Α ) [10] . Samfundet omfatter tre bygder. Befolkningen er 3540 ifølge folketællingen i 2011 [3] . Areal 51.295 km² [1] .

Navn Befolkning (2011) [3] , mennesker
Lava 0
Nea Lava 560
Servia 2980

Befolkning

År Befolkning, mennesker
1991 3119 [11]
2001 3410 [11]
2011 2980 [3]

Noter

  1. 1 2 Πίνακας αποτελεσμάτων ΜΟΝΙΜΟΥ Πληθυσμού κατά ασττιηα ,  κτά Ελληνική Στατιστική Αρχή. Hentet 15. maj 2021. Arkiveret fra originalen 22. juli 2021.
  2. 1 2 Απογραφή πληθυσμού - κατοικιών της 18ης μαρτίου 2001 (μόμμςς  ) μμμς — Πειραιάς: Εθνική στατιστική υπηρεσία της Ελλάδας , 2009 . I. _ — Σ. 404 . — ISSN 1106-5761 . Arkiveret fra originalen den 21. september 2015.
  3. 1 2 3 4 5 . _  _ Ελληνική Στατιστική Αρχή (20. marts 2014). Hentet 22. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 13. november 2015.
  4. Servia  // Ordbog over fremmede landes geografiske navne / Red. udg. A. M. Komkov . - 3. udg., revideret. og yderligere - M  .: Nedra , 1986. - S. 332.
  5. 1 2 Kortblad K-34-141-A.
  6. 1 2 Kortblad K-34-XXXV. Målestok: 1:200.000. Angiv udstedelsesdato/områdets tilstand .
  7. 1 2 Kortblad K-34-G.
  8. 1 2 3 Τσιλιπάκου, Αγαθονίκη. Σέρβια. Ιστορικό  (græsk) . Υπουργείο Πολιτισμού και Αθλητισμού (2012). Hentet 22. maj 2021. Arkiveret fra originalen 22. maj 2021.
  9. Grækenland, del I  // Ortodokse encyklopædi . - M. , 2000-. - T. XII: "-". - S. 355-391. — 752 s.
  10. Διοικητικές μεταβολές δήμων και κοινοτήτων. K. Σερβίων (Κοζάνης)  (græsk) . ΕΕΤΑΑ. Hentet 18. maj 2021. Arkiveret fra originalen 21. maj 2021.
  11. 1 2 Μόνιμος και Πραγματικός Πληθυσμός της Ελλάδος. Σύνολο Ελλάδος νομοί Απογραφές πληθυσμού 2001 και 1991  (græsk)  (utilgængeligt link) . Ελληνική Στατιστική Αρχή . Hentet 22. juni 2017. Arkiveret fra originalen 16. juli 2006.