" Svigermor " ( lat. Hecyra ) - en rørende komedie af Publius Terentius Afra (190-159 f.Kr.).
Terentius er kendt for at omarbejde græske skuespil, bevare den ideologiske orientering og kunstneriske ejendommelighed ved originalerne, deres strenge arkitektur, konsekvente karakterisering og seriøse tone. Især "Svigermoderen" [1] dukkede op som et resultat af Publius' omarbejdning af Menanders "Voldgiftsretten" . Dette er en historie om en mand, der begik vold mod sin kommende kone.
Der er ikke et eneste komisk billede i dette stykke; de få scener, der involverer slaver , er let humoristiske, men bliver aldrig til bøvl . Der er ingen intriger som sådan. Udviklingen af plottet følger naturligvis af karakterernes personlighed. Værket er designet til beskuerens sympati for mennesker, der er viklet ind i en svær situation.
Komedien mislykkedes to gange, da publikum i Rom foretrak enten gladiatorernes kampe eller optræden af trækbåndsvandreren på pladsen. Nogle af dem, der kom, faldt bare i søvn. Stykket gennemgik kun sin tredje produktion.
På trods af at alle hovedpersonerne er kendetegnet ved gammel adel , befinder de sig i en vanskelig situation på grund af den uforsigtige handling fra Pamphilus, der tog en ukendt pige i besiddelse på festivalen. Pamphilus' kone, Filumena, viser sig at være gravid kort efter deres ægteskab . Mirinna tager hende til hendes sted for at skjule denne begivenhed. Pamphil nægter at acceptere en andens barn, men det viser sig, at dette er frugten af vold. Navnet er givet fra en af episoderne, hvor karaktererne forsøger at forklare Filumenas flugt med et skænderi med svigermor , som forbindes med traditionelle stereotyper om familieforhold.
En af de første oversættere af stykket til russisk var naturforskeren og forfatteren Fjodor (Feodor) Petrovich Moiseenkov (Moiseenkov) (1754-1781). I 1768 blev komedien oversat af ham til "uddannelsesformål", da han studerede på Akademisk Gymnasium . Under titlen "Ekira, eller svigermor" udkom oversættelsen i 1774 som en del af tredje bind af trebindssamlingen af Terences skuespil, udgivet i Skt. Petersborg i 1773-1774 med parallelle tekster på russisk og latin [2] :